Usande oplysninger til Folketinget kan ikke give Støjberg ekstra straf - men kan alligevel få betydning
Rigsretten har afgjort, at det ikke kan indgå som en strafskærpende omstændighed i retssagen mod Inger Støjberg, hvis hun har givet Folketinget forkerte oplysninger i sagen. Men usande oplysninger kan indirekte påvirke dommen.
Selv om selve rigsretssagen mod tidligere minister Inger Støjberg (V) først begynder til september, har Rigsretten allerede afgjort et spørgsmål, der kan få stor betydning for den endelige dom.
Tirsdag besluttede Rigsretten nemlig, at det ikke kan indgå som en strafskærpende omstændighed, at Støjberg som daværende udlændinge- og integrationsminister ved flere lejligheder gav Folketinget forkerte oplysninger i sagen om de adskilte asylsøgende par.
Anklagerne - som repræsenterer Folketinget - havde ellers ønsket, at hvis Støjberg bliver dømt for at have brudt ministeransvarsloven ved på ulovlig vis at have beordret parrene adskilt, så skulle straffen kunne skærpes på grund af urigtige oplysninger til Folketinget.
Men den går ikke, når anklagerne har valgt, at det ikke skal være et selvstændigt tiltalepunkt mod Støjberg, at hun har vildledt Folketinget, lyder konklusionen fra Rigsretten.
Det var præcis, hvad professor emeritus i strafferet, Jørn Vestergaard, advarede om i et indlæg på Altinget i februar:
Professor i strafferet: Der er lagt op til et juridisk uholdbart anklageskrift mod Støjberg
Risikerer at stå med håret i postkassen
Juraprofessor ved SDU, Frederik Waage, kalder det "en vigtig afgørelse for Inger Støjberg".
"Rigsretten gav hende ret i, at man ikke kan blive idømt en straf for noget som man ikke er tiltalt for. Her ligger Rigsretten helt på linje med den forrige Rigsrets kendelse fra 1994. Og det er ikke et spørgsmål om juristeri, dette her kan få helt konkret betydning for en eventuel straf til Støjberg," siger han med henvisning til den seneste rigsretssag mod Erik Ninn-Hansen om tamilsagen.
Også Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser kendelsen som en sejr til Inger Støjberg.
"Det er et klart nederlag for Folketinget, at Støjberg får medhold her. Det kan jo kun betyde, at Folketinget blev forkert rådgivet, da man skulle lave anklageskriftet," siger han.
"Hvis vildledning af Folketinget havde været et selvstændigt anklagepunkt, havde Folketingets flertal haft gode chancer for at få det stik hjem. Nu risikerer man at stå med håret i postkassen, hvis Støjberg ikke kan dømmes for hovedanklagen," vurderer Holstein.
Usande oplysninger kan indgå i sagen
Det er dog ikke kun anklagerne, der lider deres første nederlag i sagen.
Inger Støjbergs forsvarere havde argumenteret for, at Støjbergs handlinger over for Folketinget slet ikke skulle indgå i sagen. De mente ikke, anklagerne skulle have lov til at inddrage spørgsmålene om den daværende ministers påståede usande oplysninger til Folketinget i bevisførelsen.
Men Rigsretten har nu afgjort, at anklagerne gerne må bruge det i deres bevisførelse. For hvis det viser sig, at Inger Støjberg har bedt sit embedsværk om at tvangsadskille asylsøgende par på ulovlig vis, kan eventuelle urigtige oplysninger til Folketinget muligvis sige noget om, hvorvidt hun gjorde det bevidst.
Frederik Waage mener ikke, at Rigsrettens beslutning er overraskende.
"Forsvarerne forsøgte også helt at få afskåret Rigsretten fra overhovedet at kunne inddrage beviser vedrørende Støjbergs sandhedspligt over for Folketinget. Men det fik de ikke held med. Rigsretten slog fast, at det godt kan indgå som et moment i behandlingen af instruksen om Støjberg har talt sandt over for Folketinget. Heller ikke denne kendelse er dog på nogen måde overraskende, idet den i det hele svarede til Rigsrettens kendelse om samme spørgsmål fra 1994," konstaterer han.
Dagens overblik: Heunicke lover hurtigere vacciner, og Støjberg kan ikke få ekstra straf
Sådan står partierne inden sommerferien: Socialdemokratiets corona-medvind er aftaget
