Støjberg erklæret uværdig af Folketinget

Et bredt flertal i Folketinget har erklæret tidligere integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg for uværdig. Hun bliver den femte i danmarkshistorien - der fratages sit mandat i Folketinget.

Inger Støjberg er erklæret uværdig af Folketinget. Hun blev i sidste uge idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have overtrådt loven bevidst med en instruks om at adskille asylpar uden undtagelser.

Det er kun femte gang i danmarkshistorien - at dét er sket.

Erklæres en politiker uværdig, så bliver de smidt ud af Folketinget.

Støjberg er med i salen, men har sagt hun ikke ville stemme under afstemningen om hendes egen værdighed. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stemte som de eneste imod at fratage den tidligere integrations- og udlændingeminister sit sæde i Folketinget.

Hvem skal overtage?

Inger Støjbergs plads i Folketinget går til den suppleant, der blev valgt i hendes kreds ved det seneste Folketingsvalg. Umiddelbart ville Venstre altså stå til at overtage mandatet – som de med Inger Støjbergs afgang fra partiet mistede.

Men førstesuppleanten hedder Gitte Willumsen (K), og hun er ikke medlem af Venstre længere. Hun sidder i byrådet i Silkeborg, og takker hun ja til posten, så sidder hun i stedet for De Konservative.

Takker Gitte Willumsen nej til mandatet, hedder næste suppleant på listen Anders G. Jacobsen. Han er heller ikke længere medlem af Venstre, men er i dag medlem af De Radikale, der altså også potentielt kan overtage mandatet.

Forrige artikel Søren Gade indstilles som ny formand for Esbjerg Havn Næste artikel Kulturministeren udpeger nye medlemmer af Medienævnet Kulturministeren udpeger nye medlemmer af Medienævnet