Stædige Ninn-Hansen gravede sin egen grav i Tamilsagen
Mange troede, at Rigsretten var fortid, da sagen mod Erik Ninn-Hansen dukkede op. Men da først retten var sat, blev dommen hård og konsekvenserne store.
Erik Ninn-Hansen var allerede en legende i dansk politik.
Han havde siddet i Folketinget i fire årtier. Været leder af Det Konservative Folkeparti. Og siddet som forsvarsminister, finansminister og justitsminister, inden han til sidst blev formand for Folketinget.
Som ung politiker havde han været med til at skrive loven om ministeransvarlighed – og han havde kæmpet forgæves for at få stillet den socialdemokratiske minister Johannes Kjærbøl for Rigsretten i skandalen om det forliste skib Hans Hedtoft, hvor alle 95 ombord druknede i ishavet syd for Kap Farvel.
I stedet endte Erik Ninn-Hansen selv med at blive den første minister i mere end 80 år, der blev stillet for Rigsretten – og som den første nogensinde, der blev dømt for at have overtrådt loven om ministres ansvarlighed fra 1964.
Og dermed endte Tamilsagen med at overskygge alle de øvrige meritter i Erik Ninn-Hansens eftermæle.
Sagen handlede om en bunke ansøgninger om familiesammenføring for tamilske flygtninge fra Sri Lanka. De var blevet syltet i flere år, hvilket var ulovligt. Og samtidig blev ulovligheden søgt skjult overfor Folketinget med misvisende, urigtige og vildledende svar.
”Sagen var egentlig lukket, men det var den så ikke alligevel, fordi en DR-journalist gravede i, hvad der var sket. Og i 1990 bad Ninn-Hansen om at optræde på tv, og i den forbindelse sagde han, at det ikke bare var hans beslutning at stille behandlingen af asylsager i bero. Han sagde, at både Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti havde bakket op. Det blev de rasende over, og så krævede de en dommerundersøgelse,” siger Jens Peter Christensen.
Han er Danmarks førende ekspert i Rigsrettens historie og skrev i 1997 den juridiske doktordisputats ’Ministeransvar’ om de politiske skandalers danmarkshistorie. Han er også dommer i Højesteret og dermed en af dommerne i den aktuelle rigsretssag mod Inger Støjberg. Den sag taler han selvsagt ikke om i Altingets podcast, men han hjælper til gengæld med at forstå sagen mod Erik Ninn-Hansen.
Det var en sag, der i høj grad kom til at præge forholdet mellem politikere og embedsmænd.
”Embedsmændenes ageren spillede en stor rolle for vurderingen af ministerens ansvar og deres eget ansvar blev også centralt. Sagen kom i høj grad til at handle om, at embedsmænd har pligt til at sige fra og slå i bordet, hvis ministeren er på vej ud i klare ulovligheder,” siger Jens Peter Christensen.
Artiklen fortsætter under billederne
Embedsmænd slap ikke billigt
I podcasten om den femte rigsretssag forklarer han også, hvordan selve rigsretssagen var tæt på at blive aflyst undervejs på grund af Erik Ninn-Hansens dårlige helbred.
”Ninn-Hansen fik et slagtilfælde, og det betød, at sagen måtte indstilles, selv om sagen var næsten færdigbehandlet,” siger Jens Peter Christensen.
Hør selv, hvordan det gik til, at sagen alligevel blev genoptaget – og om dens noget besynderlige konsekvenser. For mens Erik Ninn-Hansen blev dømt og fik fire måneders betinget fængsel, så endte de centrale embedsmænd med stort set at gå fri for juridiske sanktioner.
Det kan lyde, som om, de slap meget billigt, men helt så enkelt er det ikke, påpeger Jens Peter Christensen.
”Fra hele forløbet gik i gang, til deres sager blev afsluttet gik der knap syv. Undervejs havde embedsmændene været på forsiden og været kraftigt eksponeret og kritiseret. Karrieremæssigt var de sat ud på et sidespor. Så der er ingen tvivl om, at de selv med god grund opfattede det som hårde sanktioner," siger han.
Jens Peter Christensen deltog i øvrigt som ung lektor i statsret i TV-Avisen, da dommen i Tamilsagen blev afsagt i juni 1995. Man får et kort glimt af ham og flere af sagens hovedpersoner i dette tv-klip:
Danmark fortsætter sit kurmageri i Rwanda, men en aftale om et asylcenter er langtfra hjemme
Nu starter mink-kommissionen: Hvem vidste hvad, da minkene blev slået ihjel i coronaens navn?
