Ursula von der Leyens nye hold overrasker analytiker: EU's grønne pagt er stadig førsteprioriteten

Tager man et hurtigt kig på listen over Ursula von der Leyens nye hold af kommissærer, vil det være oplagt at konkludere, at den grønne dagsorden er trængt i baggrunden.

EU’s klimakommissær, er – i modsætning til i 2019 – ikke næstformand og von der Leyens højre hånd.

På de øverste skamler ved siden af von der Leyen står i stedet kommissærer for udenrigspolitik, industri, konkurrenceevne og sikkerhed.

Med tanke på den intense modstand, som den grønne omstilling er begyndt at møde i en række store EU-lande, kan man måske heller ikke fortænke von der Leyen i, hvis klimaet er røget et stykke ned af listen over topprioriteter.

Men det vil ifølge Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa, være en fejllæsning af den nye Kommission.

”Det er rigtigt, at ordet klima ikke står i kasserne ved siden af navnene på von der Leyens næstformænd. Men det, at man udnævner Teresa Ribera til første næstformand understreger, at den grønne omstilling forstået som EU’s grønne pagt stadig er von der Leyens absolutte førsteprioritet. Og det er egentlig overraskende for mig,” siger hun.

Spanske Teresa Ribera er EU-Kommissionens nye ledende næstformand for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling. Hun har en fortid som vice-premierminister i den spanske regering, og som socialistpartiets minister for grøn omstilling.

Ribera har længe været nævnt som en varm kandidat til jobbet som klimakommissær, et job, der i stedet forblev i hænderne på hollandske Wopke Hoekstra, der overtog jobbet fra sin landsmand Frans Timmermans, da sidstnævnte for et år siden vendte tilbage til hollandsk politik.

At EU-Kommissionens ledende næstformand ikke er klimakommissær, men derimod en salgs udvidet konkurrencekommissær, er dog ikke nødvendigvis en degradering af den grønne dagsorden.

”Det er stadig den grønne pagt”

For det første er Ribera bredt anerkendt for sin dedikation til den grønne dagsorden.

For det andet understreger von der Leyen i de såkaldte ’mission letters’, som beskriver hver kommissærs opgaveportefølje, at ”den nye Kommissions succes vil blive målt på evnen til at møde de mål vi sætter, særligt som del af den grønne pagt.”

Det er også en analyse, der understøttes af von der Leyens politiske prioriteter fra juli, hvor titlen på første kapitel er ’En ny plan for europæisk bæredygtig velstand og konkurrenceevne’.

Det lyder måske ikke helt så grønt som ’En europæisk grøn pagt’, der var første kapitels titel i 2019, og som blev porteføljen for den dengang nyudnævnte næstformand og klimakommissær Frans Timmermans.

Men ifølge Ditte Maria Brasso Sørensen skal man ikke fortabe sig i den ændrede ordlyd.

”Det er selvfølgelig en ny framing af den grønne pagt, men det er stadig den grønne pagt,” siger hun, "bare med mere fokus på industri og mindre miljø."

Ifølge senioranalytikeren var von der Leyens første regeringsperiode kendetegnet ved en stor driftsikkerhed på den grønne dagsorden, hvor en europæisk klimalov, et 2030-mål og en meget omtalt lovpakke med navnet fit for 55 blev vedtaget og rullet ud.

Det arbejde fortsætter, hvilket fremsættelsen af et mål om at reducere EU’s CO2-udledninger med 90 procent i 2040 vidner om.

”Men von der Leyen formåede ikke etablere en grøn industripolitik, og det har været en manglende brik,” siger Ditte Brasso Sørensen.

Mod slutningen af regeringsperioden forsøgte hun sig med nogle industriakter som Net Zero Industry Act og Critical Raw Materials Act, som begge skulle bidrage til en stor skalering af EU’s grønne industri.

Men det er nogle ”vage akter,” som ”kom lidt før lukketid,” vurderer Ditte Brasso Sørensen.

”Derfor kommer von der Leyens anden embedsperiode til at handle om at få den grønne pagt til at lykkes. Det har altid været en vækstplan. Så jeg ser egentlig von der Leyens nye kommissærhold som en videreførelse af første periode, og som udtryk for en høj prioritering af det grønne.”

{{toplink}}

Grønt parløb styret af Ribera

Ifølge Ditte Brasso Sørensen er der en naturlig arbejdsdeling mellem Riberas portefølje og klimakommissær Wopke Hoekstras.

Det fremgår også af Hoekstras opgaveportefølje, at hans arbejde bliver ”guidet” af næstformand Ribera, som det lyder.

Den spanske næstformands arbejde er i høj grad inspireret af rapporten fra Mario Draghi, som udkom i sidste uge. Forbedring af konkurrenceevnen og opbygningen af en grøn, europæisk industri, som kan producere sin egen energi, står derfor centralt i Riberas portefølje.

Derfor har Ribera overtaget opgaver inden for konkurrenceområdet, som den afgående danske kommissær Margrethe Vestager har haft ansvar for i de seneste fem år.

Men Ribera har også en række fælles dagsordener med klimakommissær Wopke Hoekstra, særligt på industriområdet.

Godt nok er der en række klassiske klimaopgaver på Hoekstras dosmerseddel. Han skal implementere initiativerne fra Fit for 55 og få skrevet EU’s mål om at reducere CO2-udledningerne med 90 procent i 2040 ind i unionens klimalov. Han skal udarbejde en europæisk klimatilpasningsplan og deltage i FN’s klimatopmøder på vegne af EU. Han skal også samarbejde med energikommissær Dan Jørgensen om at udfase støtteordningen til fossil energi.

Men Hoekstra har også en række prominente industripolitiske opgaver.

{{toplink}}

Sammen med den i al hast indkaldte franske industrikommissær, Stéphane Séjourné, skal han udarbejde en såkaldt Clean Industrial Deal, som Ursula von der Leyen har lovet vil blive offentliggjort inden for mandatperiodens første 100 dage.

Hoekstra skal ”bidrage til retsakten om fremskyndelse af industriel dekarbonisering,” som det lyder i porteføljebeskrivelsen.

Han skal være med til at udvikle et ”indre marked for CO2”, en ”klimaneutral europæisk infrastruktur” samt sørge for, at overskuddet fra EU’s marked for handel med CO2-kvoter bliver fordelt på en effektiv og grøn måde.

”Teresa Ribera har den store konkurrencedagsorden og skal sikre at der er synergi mellem den grønne omstilling og EU’s konkurrencedagsorden,” siger Ditte Brasso Sørensen.

”Men der ligger en masse fortsat arbejde med at lave lovgivning til et nyt 2040-mål. Ligesom man havde en fit for 55-pakke, skal man i gang med at lave en fit for 90-pakke,” siger hun med henvisning til navnet på EU-Kommissionens store klimalovpakke fra 2021, og konkluderer:

”Det kommer til at kræve et stort 360 graders-blik på alle sektorer. Det er også det, der ligger i, at Wopke Hoekstra bliver kaldt kommissær for klimaneutralitet. Det bliver et kæmpe stykke arbejde.”

simonfriis@altinget.dk