Nyrups nytårstale lagde kimen til storkonflikt i 1998. Nu kan fire linjer i regeringsgrundlaget gøre det samme

Hans Jensen er ganske vist erstattet af Lizette Risgaard, og LO har skiftet navn til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Men ser man bort fra navnene, er det som om begyndelsen af 1998 udspiller sig på ny her 25 år senere.

Dengang var det en nytårstale af statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der kom bag på LO-formand Hans Jensen. I dag er det SVM-regeringens forslag om at sløjfe en helligdag, der forbløffer og forarger FH-formand Lizette Risgaard og resten af fagbevægelsen.

Ifølge en mangeårig iagttager af overenskomstforhandlinger, arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, er der klare fællestræk mellem dengang og nu.

”Det kan nemt skabe problemer ved overenskomstforhandlinger, når der fra politisk hold bliver kastet et spørgsmål ind, som helt klart er kontroversielt, ganske kort tid før forhandlingerne går i gang. Der har du en parallel mellem 1998 og de forhandlinger, som vi står midt i nu. Og ligesom i 1998 må man sige, at vi står med et overenskomstforløb, som i forvejen ser ret udfordrende ud,” siger Søren Kaj Andersen, der er leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Torsdag formiddag tog DI og 3F officielt hul på forhandlingerne om en ny overenskomst for byggeriet, efter at både industrien og transportsektoren gik i gang allerede i sidste uge.

Og sent torsdag eftermiddag offentliggjorde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) det ventede lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag. Dermed blev det på ny tydeligt, at overenskomstforhandlingerne i 2023 også har et Christiansborg-politisk spor.

En omvendt Nyrup med dobbelt styrke

Der er uden tvivl forskelle på, hvad der skete i 1998, og hvad der er under opsejling her i begyndelsen af 2023. Som en kilde i fagbevægelsen formulerer det, laver Mette Frederiksen med sit forslag om store bededag en ”omvendt Nyrup med dobbelt styrke”.

Det er en reference til, at hvor SVM-regeringen i dag foreslår at sløjfe en helligdag, gik forslaget fra Poul Nyrup Rasmussen i 1998 på at indføre mere fritid for lønmodtagerne.

I nytårstalen skabte han billedet af unge forældre, der tidligt om morgenen cykler afsted til daginstitutionen med små børn på bagsædet. ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” sagde Nyrup, som mente, at der var behov for et arbejdsmarked med ”mere plads og rum for hensyn til familien”, som han formulerede det.

”Det handler om, at arbejdsmarkedets parter og virksomhederne viser større lydhørhed. Vi kan godt udforme nye måder at tilrettelægge arbejdet på,” sagde Poul Nyrup Rasmussen i nytårstalen, netop som overenskomstforhandlingerne skulle i gang.

{{toplink}}

Den daværende LO-formand, Hans Jensen, vil ikke stille op til interview om forløbet dengang, men hans reaktion på Nyrups nytårstale – overraskelse og irritation - er beskrevet i bogen ”Fra storkonflikt til barselsfond” skrevet af den nu afdøde professor Jesper Due og professor emeritus Jørgen Steen Madsen.

Bogen er baseret på interview med blandt andre Hans Jensen selv, og forfatterne udlægger den daværende LO-formands tanker sådan her:

”Han var bange for, at det eneste, der kom ud af at introducere temaet nu uden forudgående drøftelse med parterne, ville være en ukontrollabel øgning i forventningsniveauet.”

Netop øgede forventninger – altså blandt lønmodtagerne – er ifølge flere analyser af forløbet dengang grunden til, at Nyrups forslag om faktisk at skrue ned for arbejdstiden og op for fritiden kunne vanskeliggøre de private overenskomstforhandlinger.

Som Jesper Due og Jørgen Steen Madsen udlægger det i deres bog, var det ifølge forhandlerne fra dengang ”en medvirkende årsag til stigende forventninger blandt lønmodtagerne og dermed et væsentligt første skridt i en proces, som endte med, at der blev stemt nej til mæglingsforslaget, da det endelig lykkedes at nå et forlig. Der havde bredt sig den opfattelse, at der skulle mere frihed til, og der var åbenbart ikke nok i forligene.”

Forløbet i 1998 blev ikke mindre kompliceret af, at der undervejs i overenskomstforhandlingerne også blev udskrevet og afholdt et folketingsvalg, hvor SR-regeringen genvandt magten.

Poul Nyrup Rasmussen har ingen kommentarer.

Stof med dynamit i

I dag hedder formanden for FH Lizette Risgaard. På vegne af fagbevægelsen tog hun pænt imod det regeringsgrundlag, som SVM-regeringen præsenterede den 14. december sidste år. Forslaget om at afskaffe en helligdag, beskrevet på fire linjer i regeringsgrundlaget, kom dog bag på hende og de andre fagbosser, på samme måde som Nyrups tale kom bag på Hans Jensen.

”Det kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er noget, der skal forhandles i den danske aftalemodel. Og det er klart, det er ikke noget, der gør forhandlingerne i OK23 nemmere. Jeg havde hellere set, at regeringen havde indkaldt til trepart om øget arbejdsudbud,” lød kommentaren fra Lizette Risgaard, da regeringsgrundlaget blev offentliggjort.

Ifølge Søren Kaj Andersen fra FAOS kan vi i dag lære flere ting af forløbet fra 1998. Det første er, at politisk indblanding på arbejdsmarkedet kort før overenskomstforhandlingerne kan være problematisk.

”Den anden lære er, at arbejdstidsspørgsmål kan få danske lønmodtagere op af sofaen. Arbejdstid er stof med dynamit i, og det er noget, man kan mobilisere på. Så det er måske noget, man skal tænke på i det videre forløb,” siger han og peger på, at den daværende SRSF-regering i 2012 måtte opgive et forsøg på at afskaffe store bededag som helligdag.

Kommentator: Livsfarligt

I 1998 endte det med en storkonflikt, der løb fra 27. april til 6. maj og medførte i omegnen af 3,2 millioner tabte arbejdsdage. Det skete, efter at lønmodtagerne ved en afstemning havde sagt nej til den mæglingsskitse, der var blevet udformet i forligsinstitutionen.

Arbejdsmarkedskommentator Svend Bie, der i 1998 var ansat som kommunikationsdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, ser med bekymring på parallellerne mellem dengang og nu.

”Jo tættere kobling der sker mellem det politiske og overenskomstforhandlingerne, jo mere bliver afstemningen om overenskomsten en afstemning om regeringen. Det er en helt oplagt fare,” siger han.

{{toplink}}

Senest har formanden for FOA, Mona Striib, i Børsen advaret om, at fagbevægelsen kan ende med at anbefale medlemmerne at stemme nej, hvis afskaffelsen af store bededag bliver stemt igennem i Folketinget.

"Det her har potentialet til en konflikt, for hvis man ude på arbejdspladserne siger, at regeringen er idioter, kan det flytte stemmer ved afstemningen, uanset om forslaget grundlæggende er fornuftigt eller ikke," siger Svend Bie.

Han peger på, at resultatet ved afstemningerne om overenskomsterne ofte et ganske tæt.

”Så selv hvis der kun bliver flyttet fem procent af stemmerne, fordi man fra regeringens side opfører sig klodset, er det altså livsfarligt,” siger Svend Bie. 

red@altinget.dk