DA-direktør afviser folkeafstemning om store bededag: ”Det er en dårlig idé”
Mens fagbevægelsen opfordrer til folkeafstemning om store bededag, siger direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening klart nej. Han håber, at lønmodtagerne vil se bort fra bededagsballaden, når de skal stemme om overenskomsterne.
En folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag er ikke vejen frem.
Sådan lyder den klare melding fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), efter at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med formand Lizette Risgaard i spidsen har opfordret SVM-regeringen til at høre befolkningen.
”Jeg synes, det er en dårlig idé at lave en folkeafstemning,” siger DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad, til Altinget.
Torsdag i sidste uge præsenterede SVM-regeringen det konkrete lovforslag, der skal føre til, at store bededag fra 2024 ikke længere er en helligdag. Få dage senere kom så modsvaret fra en samlet fagbevægelse, der opfordrer regeringen til at sende lovforslaget til folkeafstemning.
{{toplink}}
FH har også indkaldt til demonstration på Christiansborg Slotsplads den 5. februar, og ifølge de seneste tal fra fagbevægelsen har 302.000 danskere skrevet under på, at de vil bevare helligdagen.
På arbejdsgiversiden sendte DA torsdag et høringssvar til Beskæftigelsesministeriet. Her står der kort fortalt, at arbejdsgiverne er begejstrede for det ekstra arbejdsudbud, der følger med lovforslaget, men at man er betænkelig ved, at regeringen med sit lovforslag griber ind i de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter har indgået.
{{toplink}}
Jacob Holbraad afviser overfor Altinget at svare klart på, om politikerne i Folketinget bør stemme ja eller nej til selve lovforslaget. Han er dog ikke i tvivl om, at en folkeafstemning vil være en dårlig idé.
”Jeg tror, at det repræsentative demokrati, som vi har, er en rigtig god styreform, som har tjent os virkelig, virkelig godt i lang tid. Den tror jeg, at man skal gøre meget for at holde fast i,” siger Jacob Holbraad.
Gør det for dig nogen forskel, at det her er et forslag, som ikke var lagt frem af partierne før valget?
”Jeg synes helt generelt, at man skal holde fast i det repræsentative demokrati, hvor vi senest hvert fjerde år stemmer om, hvilke politikere vi synes skal varetage vores respektive interesser som borgere. Så stemmer man på dem, som man helst vil have til at gøre det, og så gør de det efter bedste evne. Hvis man som borger synes, man skal stemme på nogle andre næste gang, står det en frit for at gøre det.”
Hvis man antager, at der ikke kommer en folkeafstemning om lovforslaget, kan du så ikke være bange for, at den utilfredshed, der lader til at være blandt lønmodtagerne og i befolkningen, i stedet vil komme til udtryk, når der skal stemmes om overenskomsterne?
”Jeg håber naturligvis, at lønmodtagerne forholder sig til de elementer, som fremgår af de aftaler, der er blevet aftalt, og som indgår i de forlig, der skal stemmes om. Det er det, man forholder sig til i den forbindelse.”
Kan du være sikker på det?
”Jeg kan håbe og gå ud fra, at lønmodtagerne forholder sig til at stemme om det, som de bliver bedt om at forholde sig til, nemlig resultatet af de aftaler, som måtte blive forhandlet på plads i de kommende måneder,” siger Jacob Holbraad.
Kræver 60 mandater
En folkeafstemning om store bededag vil kræve opbakning fra 60 medlemmer af Folketinget.
Indtil videre har Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Mette Thiesen meldt ud, at de ønsker en folkeafstemning. De fire partier har dog ikke nok mandater til at kunne fremtvinge en folkeafstemning.
SF, Konservative, Radikale og Danmarksdemokraterne har endnu ikke lagt sig fast på, om de vil bakke op om en folkeafstemning. Dermed er det foreløbigt ikke klart, om oppositionspartierne kan mønstre de nødvendige 60 mandater i Folketinget.
Mens Dansk Arbejdsgiverforening fraråder en folkeafstemning om loven, kan arbejdsgiverorganisationen ikke svare klart på, om selve lovforslaget bør vedtages.
Hvad vil Dansk Arbejdsgiverforening anbefale medlemmerne af Folketinget at stemme til lovforslaget?
”Vi har den balancerede tilgang til det, at vi synes, det er rigtig godt med ambitionen om at øge arbejdsudbuddet generelt, og at det arbejdsudbud, der kommer ud af lovforslaget, er positivt. Men den type regulering, hvor man direkte tilsidesætter bestemmelser i overenskomsterne, er altid betænkelig. Grundlæggende tager vi lovforslaget til efterretning,” siger Jacob Holbraad.
Pædagoger oplever sultne børn og pressede familier på grund af økonomisk krise
Jens Stoltenberg: Våben er vejen til fred i Ukraine
