Kejserens nye klæder

DEBAT: Debatten om biodiversitet i skovene bygger på tal fra rødlisten, men det materiale er så tyndt, at det nærmest er bondefangeri, skriver Bo Holst-Jørgensen.

Af Bo Holst-Jørgensen
Statsskovrider emeritus

Diskussionen mellem skovfolk og biologer synes endeløs. Årsagen til det hele findes i uenighed om biologernes rådgivning til De Økonomiske Råds vismandsrapport i 2012. Rådgivningen foreslår, at urørt skov skal prioriteres frem for alle andre tiltag for på billigste måde per art at fremme EU's ønske om at standse den biologiske tilbagegang inden 2020. Dilemmaet skyldes, at biologerne ikke synes at kunne påvise arter, der er i tilbagegang på grund af mangel på urørt skov.

Derfor forekommer hele grundlaget for beregningerne vakkelvornt, samtidig med at biologerne i store overskrifter siger: ”Lyt til videnskaben” og ”vores indlæg har videnskabelig evidens”.

Rødlisten er tynd
Der er ingen af de almindeligt kendte og godt undersøgte artsgrupper som fugle, pattedyr, sommerfugle og karplanter, der er i tilbagegang på grund af mangel på urørt skov. Derfor benyttes til biologernes beregninger især artsgrupperne biller, svampe og larver, som med cirka 8.000 arter i Danmark tilsammen antalsmæssigt dominerer over alle andre arter, også på rødlisten. Materialet for disse arter er generelt meget tyndt, idet det skyldes ganske få personers indsamlingsaktivitet.

Ifølge rødlisten fra 1997 har 40 personer indsamlet resultaterne for svampe, mens 20 personer har indsamlet resultaterne for biller. Og hvis f.eks. en placering på rødlisten skyldes, at en art kun er set 5 gange, behøver det ikke betyde, at den er i tilbagegang. Den kan lige så godt være på vej ind, på kanten af sit udbredelsesområde, af natur krævende og sjælden, eller de områder, hvor den findes, kan være dårligt undersøgt.

Bondefangeri
Placeringen på rødlisten er derfor mere udtryk for hypotetiske skøn end for egentlig viden om arternes udvikling. Se herom f.eks. i rødliste 1997 side 30 (svampe) og side 100 (biller). Derfor er det svært at opfatte biologernes benyttelse af de store rødliste-tal for svampe, biller og larver til diverse trussels-regnerier som ”videnskab”. Jeg kommer mere til at tænke på ordet ”bondefangeri”, fordi målgruppen af politikere formentlig er ganske forsvarsløse over for eventuelle faglige fordrejninger.

Man vil aldrig nå til bunds med hensyn til at kende alting om alle de måske 30.000 arter, der findes i Danmark. Derfor kunne man skyde genvej ved at benytte en indikatorart som stor flagspætte, som i høj grad lever af biller og larver. ”Fuglenes Danmark”, 1998, estimerer bestanden til 100.000 par. Eller en af de alleralmindeligste lidt større fugle i Danmark. Så man skulle tro, at der var både biller, larver og hule træer ”nok”.

 

Forrige artikel Slip Gudenåen fri Næste artikel EU kan sikre os friskere luft EU kan sikre os friskere luft