Politik forklædt som videnskab

DEBAT: Der er ikke videnskabeligt belæg for Carstens Rahbeks forslag om at lægge skov urørt for at fremme biodiversiteten. Det mener Anders Erik Billeschou.

Af Anders Erik Billeschou
AEB Consult

27. august skriver professor Carsten Rahbek under overskriften ”Den ubekvemme biologiske viden om skoven” blandt andet, at ”... viden meldt ud af KU-forskere skal være forskningsbaseret”.

Hvem kan være uenig i det? Men kan hans egne udmeldinger leve op til denne ideale fordring?

Professoren skriver, at ”Pointen omkring urørt skov som et vigtigt redskab for bevarelse af skovens biodiversitet er i overensstemmelse med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (2013) og rapporter/analyser om biodiversitet fra De Økonomiske Råds sekretariat (”Vismandsrapporten, Økonomi og Miljø 2012”).”

Rahbek har ansvar for vismandsrapport
Til det er der at sige, at (1) Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om meget mere urørt skov er helt uden videnskabelig begrundelse, og at Carsten Rahbek var medlem af kommissionen; (2) Vismandsrapporten, Økonomi og Miljø 2012, er videnskabeligt makværk for så vidt angår den biodiversitetsanalyse, Carsten Rahbek har ansvaret for.

Den ”videnskabelige metode”, der anvendes i vismandsrapportens biodiversitetsanalyse, har som udgangspunkt en erkendelse af manglende viden om nytten af bl.a. udlæg af urørt skov. Der står i rapporten, at ”reelt findes ikke megen konkret, forskningsbaseret information om, hvor godt specifikke tiltag i naturen virker i forhold til de enkelte arter.”

I mangel af egentlig viden tyr man til ekspertvurderinger. Men autoriteter (eksperter) er den ringeste erkendelsesvej, da autoriteten er påvirket af alt for mange modstridende interesser til at være objektiv. Der er ikke noget, der slår det videnskabelige eksperiment (ceteris paribus-baseret). Men det er svært i spørgsmålene om skovenes biodiversitet. I mangel af sådanne muligheder kan man bruge erfaringer og observationer fra den virkelige verden. Jo flere, jo bedre. Og jo flere fra sammenlignelige områder, jo bedre. Så kan man benytte statistiske metoder.

I vismandsrapporten spørger man eksperter om, ”Hvilke af følgende tiltag vil gøre en forskel med henblik på at sikre den enkelte lokale bestand af arten inden for de næste årtier?” Et af tiltagene er urørt skov.

Ingen videnskabelig begrundelse
Først og fremmest sker der ikke noget nævneværdigt ude i skoven i ”de næste årtier”, når man indstiller skovdriften. Træerne kan være meget lang tid om at blive gamle og kaste døde grene af sig, for slet ikke at tale om at dejse omkuld og levere levesteder for nedbryderne.

Men hvad der er meget værre, eksperternes svar ophøjes til nødvendighed for at bevare de truede arter. Der er en afgrundsdyb forskel på ”at gøre en forskel” – have glæde af – til ”nødvendighed” for bevaring af truede arter.

Professoren, som er hovedansvarlig for biodiversitetsdelen i vismandsrapporten fra 2012, bruger dette kunstgreb til at anbefale udlæg af 39.000 ha løvskov urørt. Det er helt og aldeles uden videnskabelig begrundelse.

Min kritik af vismandsrapporten fremførte jeg allerede for et år siden i en kronik i Kristelig Dagblad og en artikel i SKOVEN. Men Carsten Rahbek refererer uanfægtet til vismandsrapporten som videnskabelig dokumentation på nødvendigheden af urørt skov.

Carsten Rahbeks ageren i spørgsmålet om urørt skov er 100 procent politik. Han kan ikke levere noget som helst videnskabeligt bevis for sine anbefalinger.




Forrige artikel Hvad er der enighed og uenighed om i skovdebatten? Næste artikel Vi har ikke brug for at opfinde nye affaldssystemer