Isabella Arendt: Danmark er en maritim nation – og det skal vi passe på
De kommende forhandlinger om en ny havplan skal både tilgodese, at Danmark er en søfartsnation, og at de danske have skal sikres en sund, økologisk balance, så fugle, fisk og flora trives til gavn for både Danmark og det globale klima, skriver Isabella Arendt (KD).
I Danmark kan man maksimalt bevæge sig 52 kilometer væk fra havet. Havet omgiver os, det fylder vores sange, det ses i horisontlinjerne på vores malerier, og det er en helt selvfølgelig del af alle danskeres liv.
Vikingerne er kendt for deres skibe, og overalt i verden – også i dag – kan vi se på den syvtakkede stjerne fra Mærsk eller de gode jomfruhummere fra Læsø som en stolt del af at være dansk.
Havet er en del af vores kultur og identitet som danskere. Og det skal vi passe på! For havet risikerer at blive så selvskrevet en del af vores liv, at vi tager det for givet.
Danmark skal leve op til EU-krav
De kommende forhandlinger om en ny havplan skal balancere to afgørende faktorer: At Danmark lever af fiskeri, eksport og søfart. Og at de danske have skal sikres en sund, økologisk balance, så fugle, fisk og flora trives til gavn for både Danmark og det globale klima.
Vi er gennem EU forpligtet på, at 10 procent skal fredes helt for menneskelig aktivitet. Yderligere 20 procent skal beskyttes mod trawlfiskeri. Danmark lever ikke op til kravene i dag, men det skal vi.
Balancen skal findes, sådan at for eksempel ålegræs både ses som en ressource for at reducere CO2, men samtidig ikke skader biodiversiteten ved at lave store arealer med for ensartet natur.
Fiskeriet skal fortsat være et stolt erhverv i Danmark, men det skal også følge med tiden.
Det betyder, at man også politisk skal holde sig opdateret på nyeste teknologier og for eksempel lære forskellen mellem bundtrawl og bomtrawl. Det sidste er bedre for både naturen og erhvervet.
Kærlighed og teknologineutralitet skal gennemsyre forhandlingerne
Vi skal bygge store havvindparker og producere grøn energi i hidtil uset skala i Danmark. Samtidig skal dyrelivet omkring parkerne kunne udvikle sig naturligt.
Fælles for det hele er to værdier, som skal gennemsyre forhandlingerne.
For det første kærligheden til havet og forståelsen for havets helt unikke plads i både vores erhverv, natur og kultur.
For det andet en teknologineutral tilgang, hvor nyeste teknologier inddrages med en positiv nysgerrighed og i dialog med de mennesker, som lever af og på havet i deres hverdag.
Det gør forhandlingerne mere komplekse, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre både at tilgodese de store fiskerierhver og de små kutterture på Øresund.
Vi kan med forskning i de rette placeringer både bygge havvindparker og frede havområder.
Og vi kan med forsigtighed og omsorg sikre, at havet både kan opfange CO2 som et værktøj i klimakampen og samtidig gøre dette i en økologisk balance, som ikke forsurer og dermed på sigt skader selv samme evne til at opfange CO2.
Havet har altid formet os som danskere – og det er på tide, vi påtager os det ansvar, det er, at også fremtidige generationer kan vokse op med havet som en naturlig, givende, rig og levende følgesvend.
Danmarks Naturfredningsforening: Havplanen skal hjælpe en presset havnatur ud af krisen
WWF: Danskerne fortjener en havplan, der tager havets fremtid seriøst og baner vejen for en bæredygtig blå økonomi
