Dansk Akvakultur: Udkast til ny havplan løser ikke udfordringerne og bør ændres
Udkastet til havplanen forringer mulighederne for udvikling og vækst i marin akvakultur. Det strider mod havplanens formål, og der er behov for markante ændringer, skriver direktør for Dansk Akvakultur Brian Thomsen.
Opdrættede fisk og skaldyr er med sunde og nærende fødevarer. Det skyldes det høje indhold af proteiner, omega-3 fedtsyrer, essentielle mineraler og sunde mikronæringsstoffer.
Marin akvakultur giver mindre udledning af næringsstoffer og drivhusgasser end de fleste andre former for animalsk fødevareproduktion, og sektoren bidrager med økonomisk udvikling og jobmuligheder for kystsamfund og landdistrikter.
Og så anbefaler de officielle kostråd, der nu også inddrager klimaet, at vi skal spise 350 gram fisk om ugen, og at vi skal vælge fisk fremfor kød.
Derfor bør en ny havplan bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Danmark bør gå forrest i udvikling af marin akvakultur
EU-Kommissionens videnskabelige rådgivere efterlyser et nyt ’mad fra havet’-paradigme om akvakultur i de politiske agendaer.
Et EU-ekspertpanel anbefaler, at EU’s akvatiske produktion bør fordobles inden 2030, og mere end 100 internationale forskere argumenterer for, at akvakultur skal spille en større rolle i at levere sunde og mere bæredygtige fødevarer.
Kostrådene og omstillingen til mere klimavenlig mad indebærer et øget forbrug af fisk og skaldyr, og det forudsætter et øget udbud.
Det kan ske ved at øge importen eller ved at øge forsyningerne af EU’s fiskeri og akvakultur.
EU må allerede nu importere næsten 10 millioner tons fisk og skaldyr for at dække forbruget. Det påfører EU-landene årlige handelsunderskud på over 130 milliarder kroner, og øget import er ikke en ønskværdig løsning til at dække en stigende efterspørgsel.
Havet udgør cirka 70 procent af det danske territorium, og det er derfor naturligt og ansvarligt, at Danmark bidrager til den grønne omstilling med udvikling af marin akvakultur – på samme måde som havet også bidrager til en grøn energiproduktion.
Havplanen skal støtte bæredygtig udvikling og vækst i akvakultur, og på den baggrund er det kritisabelt, at udkastet har den modsatte effekt. Den begrænser sektorens adgang til arealer, og den lægger op til, at fiskeopdræt i højere grad skal foregå på land.
Havplanen skal give mere plads til muslinge- og fiskeopdræt
Dansk Akvakultur ønsker at udvikle akvakultur både på land og på havet - med fokus på klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet. Vi har en naturlig interesse i et sundt hav, hvor erhvervsinteresser indgår i et bæredygtigt samspil med miljø- og naturbeskyttelse.
Vores budskab er, at havplanen må justeres, så den også opfylder formålet for akvakultur. Det kan ske ved at ændre på udviklingszonerne til opdræt af muslinger og fisk.
Opdræt af muslinger kan bidrage til bedre miljøtilstand i kystnære farvande. Det er derfor paradoksalt, at havplanen indskrænker mulighederne for muslingeopdræt, da det kan have en negativ påvirkning af havmiljøet.
Dansk Akvakultur ønsker, at der i havplanen udlægges udviklingszoner til muslingeopdræt i alle egnede vandområder, herunder også i Natura 2000-områder som anbefalet af EU-Kommissionen.
Havplanen indskrænker også områderne, hvor der vil kunne meddeles tilladelse til etablering af nye havbrug og muligheder for udvidelser af eksisterende havbrug.
Dansk Akvakultur indstiller, at der omkring de nuværende havbrugslokaliteter medtages udviklingszoner til udvidelser, og at der udlægges flere udviklingszoner til nye offshore havbrug.
EU-Kommissionen peger på, at den fysiske planlægning skal fremme synergier mellem akvakultur og andre aktiviteter, og at sektorens miljøpræstationer kan forbedres ved koble opdræt af fisk med opdræt af skaldyr.
Dansk Akvakultur ønsker derfor også, at der udpeges udviklingszoner, som kombinerer havvindmøller og skaldyrsopdræt, og zoner, hvor der kan opdrættes både fisk og skaldyr.
Havplanen skal alene regulere adgangen til arealer, og den erstatter ikke den nuværende konkrete og individuelle sagsbehandling med høringer og vurderinger af en række forhold vedrørende miljøpåvirkning og placering.
ARC om nye miljøgodkendelser: De mest forurenende affaldsanlæg står til at overleve – det må ikke ske
Havhøst og FSK: Sådan får vi et sundt havmiljø og en fødevareproduktion med respekt for naturen
