Danmarks Sportsfiskerforbund: Her er de 5 største mangler i havplanen

Af Torben Kaas og Kaare Manniche Ebert
hhv. formand for Dansk Sportsfiskerforbund og biologi i Dansk Sportsfiskerforbund

Dommen over udkastet til havplanen, som var i høring indtil oktober 2021, var i vores høringssvar meget klar: Den har væsentlige mangler, den minder mere om varetagelse af de traditionelle erhvervsinteresser end en plan, der skal sikre både større biodiversitet og en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Og så er planens ambitionsniveau så lavt, at den ikke vil kunne håndtere en lang række af de mest presserende udfordringer.

Det var derfor en glædelig overraskelse og en tidlig julegave, da regeringen og støttepartierne den 6. december offentliggjorde, at finansloven for 2022 sætter havmiljøet på dagsordenen.

Ud over konkrete initiativer som udpegning af Øresund og Lillebælt som marine naturnationalparker, så skal partierne i Folketinget i løbet af foråret forhandle om ”en ambitiøs og bæredygtig retning for det danske havareal med stærkere fokus på naturbeskyttelse”.

Der var blevet lyttet til vores og andre grønne organisationers bekymringer for havmiljøet – og en ny og mere grøn havplan er derfor forhåbentlig i sigte.

Den nuværende havplans mangler

Politikerne har nu en rigtig god mulighed for at adressere de væsentligste mangler ved planen. Helt overordnet vil vi opfordre til, at tilgangen til den nye plan bliver økosystembaseret. Det betyder, at den skal kunne håndtere komplekse sammenhænge.

Tilgangen i det oprindelige udkastet er derimod helt traditionelt, hvor der ikke tænkes cirkulært og på aktiviteternes indbyrdes påvirkning eller de kumulative effekter.

Der er desuden en meget stort behov for større viden om miljøtilstanden i havet, sådan at beslutningerne fremover kan blive taget på et mere oplyst grundlag.

Fra denne noget abstrakte indledning vil vi her prøve at være mere konkrete i vores kritik af udkastet:

1. Det skal ikke være muligt at producere fisk i åbne havbrug. De nuværende havbrug skal på land, hvor deres spildevand kan renses. Og der skal ikke gives tilladelser til nye havbaserede, konventionelle havbrug i danske farvande. Havmiljøet tåler ikke yderligere forurening med næringsstoffer.
2. Der skal være langt større fokus på værdien af de rekreative og turistmæssige aktiviteter. Demonstrationsområdet i Det Vestlige Kattegat viser, at samfundsværdien af de rekreative interesser langt overstiger værdien af de klassiske haverhverv. Havplanen i sin nuværende form forholder sig slet ikke til dette faktum.
3. De store områder, der er udlagt til mulig etablering af tang- og muslingeanlæg, skal reduceres. En revideret udpegning skal baseres på anlæggenes mulige negative påvirkning på både biodiversiteten og de rekreative aktiviteter. Og de skal etableres sådan, at de så lidt som muligt begrænser mulighederne for at opleve en uspoleret natur.
4. Der skal udpeges flere beskyttede områder; især i de kystnære områder, hvor der ikke skal kunne fiskes med bundtrawl og skrabes muslinger. Særligt i Natura 2000-områder bør brugen af alle former for bundskrabende redskaber ophøre, så økosystemerne kan blive mere robuste.
5. Der skal tages mere hensyn til naturen, når der indvindes råstoffer eller klappes. Det skal ikke være muligt i Natura 2000-områder, og aktiviteten skal flyttes ud på større dybder, ligesom områderne skal prioriteres ud fra, hvor biodiversiteten vil blive mindst påvirket.

Den nye plan bør udpege flere beskyttede havområder

For at sikre den nødvendige naturbeskyttelse i en ny havplan, skal der udpeges flere beskyttede havområder. Der skal også være væsentligt færre arealer, som skal kunne bruges til produktion af fisk, muslinger og tang. Og ved at oprette zoner langs alle kyster på eksempelvis 300 meter vinkelret fra kysten, så kunne der skabes plads til alle de rekreative aktiviteter, der er i dag udøves her.

Det vil sikkert også kunne være med til at øge værdien af kystturismen, der i dag allerede udgør mange milliarder kroner.

Tiltagene skal udmøntes ved en ordning, der skal finansiere en omlægning af erhvervsfiskeriet med bundtrawl og bundskrabende redskaber i det omfang, det er nødvendigt.

Der skal udformes nye kriterier for råstofindvinding og klapning med fokus på miljøet og med krav om anvendelse af den mest skånsomme teknologi (BAT). I modsætning til i dag, hvor der primært fokuseres på prisen.

Der skal også være krav til videst mulig genanvendelse/nyttiggørelse af klapmateriale og redegørelse for alternativer til råstofindvinding, inden der gives tilladelser til klapning.

Og så skal der være krav til, at bygherre skal kompensere for eventuelle skader ved råstofindvinding, for eksempel at etablere stenrev eller udplante ålegræs.

Vi har ikke råd til at lade være

Ovennævnte initiativer vil påvirke dele af erhvervsfiskeriet, der i dag finder sted i de indre farvande. Omlægning til et mere skånsomt fiskeri skal finansieres af staten.

Udfasningen af de konventionelle havbrug skal supporteres med støtte til etablering af landbaserede anlæg, mens øgede udgifter i forbindelse med råstofindvinding og klapning derimod skal finansieres af brugerne.

Det bliver ikke en gratis omgang at få havmiljøet tilbage på rette spor. Og det kommer til at tage mange år, før vi har genoprettet det, som vi har brugt mere end 50 år på at ødelægge.

Men vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Må det blive den tilgang, som de ansvarlige politikere tager, når strategien for de næste ti års forvaltning af havet skal besluttes i den nærmeste fremtid.

debat@altinget.dk