Rasmus Nielsen: Demokratioplysning under medieansvar kender ikke til platform

En af de besnærende glæder ved at udgive en netavis er, at man samtidig også har noget, der ligner egen radiokanal.

Javel, DR har noget nær monopol på flow-radio i Danmark, takket være de politiske valg for finansiering af æter-mediet. Men det står enhver frit for at producere og tilbyde podcasts, som det jo desværre hedder med et engelsk udtryk. Altså radio on demand på nettet. Netradio kunne vi kalde det med et dansk ord.

Altinget har - i lighed med andre private medier - for fem år siden og for alvor især de sidste to-tre år taget podcast op. Ikke som et egentligt produkt med en pris, men som en del af vores samlede redaktionelle indholdstilbud. Tre af vores tilbagevendende titler er:

Altinget Ajour - hvor man får indblik i den vigtigste politiske sag på omkring 15 minutter med Altingets redaktører. Hver mandag-torsdag i Altingets daglige nyhedspodcast. Gennemgående vært er Caroline Tranberg.

Altinget taler om Europa (tidligere med titlen Parlamentet) - hvad er de vigtigste emner i EU og europæisk politik lige nu? Altingets erfarne reportere giver dig analysen fra Bruxelles hver uge. Thomas Lauritzen er vært sekunderet af Altingets Europa-redaktør Rikke Albrechtsen. 

#dkpol - Altingets politiske redaktør Esben Schjørring sætter kaffen over og sender lytteren på weekend med de vigtigste, aktuelle pointer i munter og veloplagt dialog med Altingets danske chefredaktør Jakob Nielsen.

Lyt til alle Altingets podcasts her

Jeg blev uddannet journalist for 40 år siden og arbejdede i 80'erne med radio, for i 90'erne at fortsætte med tv. Hvor mange gange har jeg ikke siddet efter udsendelsen i tv-studiets regirum og hørt på andre gamle radiofolk længes tilbage til radiotiden. Det er der en god grund til.

Radio/podcast er det umiddelbare, teknik-lette medie, man bare laver. Direkte eller on demand. Mens mange skal tilpasse sig tv-mediets ubønhørlige krav, egner de fleste sig umiddelbart til at lade sig interviewe til lyd, for der er ingen afslørende, nærgående kameraer, hvor ansigtsmimik og andet kropssprog altid trumfer det talte ord.

Som tv er radio journalistik i tid. Det vil sige, at det er beslægtet med scenekunst, hvor rytme og frasering bliver vigtige virkemidler. Man kan så let skifte tempo, stemning og rytme i et radiostudie, som kan fremhæve pointer og få en gæst frem i stolen.

Så er der billederne. I radioen elskede jeg per intuition at tale i billeder - man er vel et billedmenneske. Og det er sagen i radio. Ikke tal og fakta - tal i billedsprog, så følger lytteren dig. Jeg skal aldrig glemme den dag som tv-vært, at direktøren hang i øresneglen under et længere interview og bad mig stoppe med at tale i billeder. Irriterende; men han havde jo ret. Billedsprog i tv falder til jorden, fordi det netop kommer til kort i konkurrencen med selve billedet i sig selv.

{{toplink}}

Alle medieforbrugere kender fra nyhedsdøgnet, hvordan en nyhed kan tage sig vidt forskelligt ud i avisen/på nettet, i radio og på tv. Om en historie fortælles i det skrevne ord, i lyd eller i billeder med lyd tilsat gør en verden til forskel. Selv om man har læst det hele i avisen, kan det godt tilføre en oplevelse at se samme historie genfortalt i kort form med billeder på om aftenen i tv-nyhederne.

Og så er der jo dét, at det kan være nemt og bekvemt at lytte. Når man kører i tog, bus eller bil, går tur med hunden eller luger ukrudt. Mon ikke de fleste også kobler mere af ved at lytte fremfor at skulle læse? Er man træt og trænger til at koble af, er en podcast i øret nemmere at gå til end en helside foran øjet.

Det er derfor, Altinget i Danmark også udgiver journalistik i lyd, som man let finder dér, hvor man henter sine faste podcasts. Selv om vi gerne beder vores fagredaktører fortælle, hvad de har fundet frem og skrevet, er Altinget Podcast ikke en lukket fest. Vi inviterer også gerne aktører fra det politiske liv i studiet, blandt andet på en særlig scene på det bornholmske folkemøde.

Det et altid bedst, når de professionelle medier udgiver for egne midler, hvad enten de kommer fra abonnement, eller - desværre i faldende grad - fra annoncer. Men politikerne har også et ansvar for, hvor meget journalistisk lyd, der produceres i Danmark.

Derfor er det godt, at vores folkevalgte i stigende grad åbner for, at den offentlige støtte, der nu engang måtte blive besluttet at give til statens egne medier og til deres private konkurrenter, gives til flest mulige radio- og podcasttilbud. Et politisk flertal er blevet enigt om, at statsstøtten til de private medier også kan gives til podcast/radio-produktion, herunder til udvikling af nye tiltag. Og det er det helt rigtige. Demokratioplysning i form af uvildig journalistik under medieansvar kender ikke til platform.