Du bor på månen, hvis du tror, at kvinder har en fordel i den offentlige debat

For nylig lagde Altinget spalteplads til et budskab om, at der ikke findes et ligestillingsproblem i den offentlige debat. Her har kvinder en forlomme, måtte man forstå.

Det var faktisk decideret svært at undgå at få kaffen galt i halsen, mens man kæmpede sig gennem Astrid Johanne Høgs virkelighedsfjerne pointer om, at kvinder skulle have det ”nemmere og ikke sværere ved at komme til orde og blive lagt mærke til” og at det ”er en fordel at være en ung, smuk kvinde i debatten.”

Hvor har du været de sidste årtier? På månen?

Man skal ikke have befundet sig ret længe i diverse kommentarspor før det bliver klart, at sexistiske kommentarer rettet mod kvindelige debattører, talspersoner og politikere findes i overflod.

Nogle dage er man ifølge de ansigtsløse tastaturkrigere et dyr (en so, en gås eller måske endda en skrigeskinke) og andre - lidt bedre - dage får man lov at forblive et menneske, men skal så bare sørge for at ”gå tilbage til kødgryderne” eller iføre sig ”mere make-up” og ”noget strammere tøj”.

Det er egentlig blot egen empiriindsamling efter at have begået den forseelse at have holdninger.

{{toplink}}

Men en debat om den offentlige debat skal ikke basere sig på personlige oplevelser og synsninger. Fakta og undersøgelser er meget bedre.

Det er kun en måneds tid siden man kunne læse, at blot fem kvinder har fundet plads på listen over de 50 mest citerede eksperter.

Ikke så meget forlomme dér i hvert fald.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere tidligere vist, at tre ud af fire kvinder afstår fra at deltage i onlinedebatter på grund af tonen.

Et stort flertal mener, at debattonen er blevet hårdere. 

Når det gælder kvinder i en valgkamp, angav 25 procent af de unge kvindelige kandidater ved seneste kommunalvalg, at de oplevede seksuel chikane i indbakken og på sociale medier.

To procent af de unge mandlige kandidater oplevede det samme.

Også Tænketanke Cevea har ad flere omgange gennemgået debatindlæg i de store dagblade med den klare konklusionen, at de færreste havde en kvinde i byline.

Man kan også bladre lidt i professor Birgitte Possings bog ”Argumenter imod kvinder”, der kortlægger en årelang dansk tradition for at gribe til sexistiske og nedgørende kommentarer, når kvinder har markeret sig i offentligheden – både i politik, erhvervslivet, videnskab, sport, i kirken og på den kulturelle scene.

Konsekvensen: Kvinder melder sig ud af den fælles offentlige samtale.

Den offentlige debat er ikke for alle. Og det har massive demokratiske konsekvenser når halvdelen af befolkningen ikke kommer ordentligt til orde.

Vi mister væsentlig viden og vigtige perspektiver.

Det er bydende nødvendigt, at medierne påtager sig ansvaret. At man bliver bedre til at benytte sig af de utroligt mange kvindelige kilder, der venter på at blive ringet op.

At debatredaktørerne rundt omkring på de store dagblade og andre steder gør en aktiv indsats for at tiltrække kvindelige debattører. Og at man passer på dem, når de har sagt ja.

Kommentarsporene skal modereres grundigt: Man kan ikke bare gå hjem når man trykket ”Del” på Facebook.

Endelig kan man på arbejdspladser og i foreningslivet gøre en større indsats for at styrke især unge kvinders demokratiske selvtillid, lyst og evne til at udtale sig.

Fortællingen om, at mænd og kvinder har lige vilkår for deltagelse i den offentlige debat, er en af de myter, vi meget snart skal have kvalt.

Og det er et område, der har så kritisk brug for handling.

Hvis ikke vi formår at få flere kvindelige stemmer i spil, går værdifuld viden og vigtige perspektiver tabt.

Sådan taber vi alle.

{{toplink}}