Folkekirken gik tirsdag til valg. Men den slås med tomme stole og ubrugte stemmesedler

"Vi har knoklet på for, at de socialt udsatte kan få mad hver dag, og at vi hver eneste nat i vinterhalvåret kan have hjemløse til at sove her i kirken."  

Aksel Kaldahl Friberg fortæller om de hjemløse i sin tale foran valgforsamlingen i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København.   

Ligesom i flere end 1500 af landets menighedsråd er der her - tirsdag aften - valg i sognet. 

Og han fortæller om dem, da jeg spørger, hvad der driver den 27-årige teologistuderende, der for fire år siden med en vis ærefrygt satte sig for bordenden i menighedsrådet i Blågårdens Sogn. 

Om vinteren åbner kirken nemlig døren for de hjemløse. De sidder og skutter sig på det lille torv ved det høje kirketårn og venter på et varmt sted at overkomme natten.

Nogle aftener sidder flere end 40 mennesker klar i mørket, før døren går op, og kirkerummet endelig kan fyldes op.   

De snakkesalige smider sig gerne tæt sammen ved alteret eller på balkonerne under det hvælvede kirkeloft med nationalromantiske forsiringer, mens andre lægger sig alene under bænkerækkerne.   

Menighedsrådet vil gå langt for skabe et trygt rum, lyder det, og i udgangspunkt er man derfor heller ikke behjælpelig, når politiet en gang imellem spørger til konkrete personer, som har overnattet i kirken.  

"Fordi for os er det afgørende at kunne give alle typer mennesker et trygt sted at finde varme og sove, et sted med kærlig ånd. Det kan vi ikke, hvis de er utrygge ved, at vi giver politiet personoplysninger," siger Aksel Kaldahl Friberg.

{{toplink}}  

Lige godt 70 mennesker har taget plads på de knirkende kirkebænke.   

De er mødt op for at vælge de ni mennesker, der de næste fire år skal have det sidste ord om alt fra gudstjenester, socialt arbejde, ansættelser af kirkens medarbejdere, og ja, ikke mindst hvordan selve kirkerummet skal kunne bruges af borgerne.  

Men først gør den unge formand status over den nu afsluttede valgperiode og peger frem mod de næste fire år, hvor han selv og tre andre medlemmer ønsker at fortsætte arbejdet.   

"Det er vores hjertebarn – at sidde i menighedsråd og lave kirke går lige i hjertet," siger Aksel Kaldahl Friberg 

Han fortæller, hvordan menighedsrådet arbejder på at ombygge krypten under Hellig Kors Kirken for at kunne bespise endnu flere af byens mest nødlidende.   

Selvom kontrasterne er åbenlyse, og der er gået så mange år, må nogle af de fremmødte alligevel få en bestemt dag i hovedet, når snakken falder på principielle beslutninger om at åbne kirkerummet for de mest udsatte borgere.  

For 15 år siden udviklede det sig nemlig mindre fredeligt på Nørrebro, da søsterkirken i sognet - Brorsons Kirke - gav ophold til en gruppe afviste irakiske asylansøgere.  

Politiet endte med at trække stave og bruge peberspray mod demonstranterne, som agerede kropsligt bolværk mellem irakerne og ordensmagten. Politiet trængte igennem og ind i kirken, hvor de anholdt 17 personer.   

De voldsomme billeder blev sendt ud i tv-stuerne over hele landet, og episoden skabte interne rystelser og ilter teologisk debat i folkekirken.  

 

Tomme stole og ubrugte stemmesedler  

Medlemmerne i landets menighedsråd skal være garant for lokal forankring og demokratiske styring, som siden 1903 har været et kendetegn for folkekirken.

Men mange steder er det en hård kamp at tiltrække både kandidater og vælgere. Et af stederne er oppe i Thy.  

Før jeg trasker mod Hellig Kors Kirken på Nørrebro, taler jeg i telefon med formand Kirsten Bloch Ravn fra Hansted-Ræhr Sogn i den anden ende af landet. 

Hun forudser allerede, at der slet ikke bliver valgt et eneste medlem til rådet, for ingen har rakt hånden op. En enkelt vil se tiden an.    

Hverken hende selv eller de andre medlemmer ønsker at genopstille. Arbejdet "trækker tænder ud", og flere af medlemmerne er oppe i alderen, fortæller hun.

 

Jeg taler også med Kry Herholdt, formand i Vindum Sogn ved Viborg, hvor de tog helt nye metoder i brug og hyrede en stand-up komiker som trækplaster til orienteringsmødet forud for valget.    

2000 billetter blev husomdelt i sognet. Han gætter på, at 30-40 nye ansigter viste sig til mødet, hvor der blev talt om valget og menighedsrådets arbejde. Og det er i sig selv er en lille succes, slår formanden fast.    

Begge sogne ligger ellers netop i de stifter, hvor folkekirken generelt bløder færrest medlemmer og omkring otte ud af ti borgere troligt betaler kirkeskat.    

Og de er ikke alene. 

Ved forrige valg lå stemmedeltagelsen omkring 1 procent, og i flere end 100 menighedsråd meldte så få kandidater sig på banen, at pladserne ikke kunne fyldes op på selve valgdagen. To steder meldte ingen sig overhovedet, og i alt 212 stole stod tomme.    

75,9 procent af de unge er da heller slet ikke bevidste om valgets eksistens, viser en ny undersøgelse for Landsforeningen af Menighedsråd.    

Selv kirkeministeren har i en radioudsendelse om menighedsrådsvalget røbet, at han aldrig tidligere har stemt.  

Men faktisk kan hele 30 procent af den brede befolkning godt se sig selv gå ned og stemme i kirken, konstaterer foreningen håbefuldt med henvisning den nylige meningsmåling. 

Jeg gør mig visse forudanelser om, hvad der må vente til valget i et område, der kan betegnes som lidt af en kulturel og religiøs smeltedigel, hvor medlemmerne af folkekirken udgør en minoritet.   

Men her i sognet har bekymringen faktisk snarere været, om alle de siddende medlemmer risikererede at blive vippet af pinden af nye kandidater, lyder det entusiastisk fra daglig leder Inge Karlshøj.   

For det er også vigtigt med en grad af kontinuitet, siger hun, da jeg træder ind i det imposante kirkerum fra slutningen af 1800-tallet, hvor en stribe lutherske kirker begyndte at skyde op i de dengang industritunge arbejderkvarterer på Nørrebro.  

Kirkeyoga, jazz og traditioner  

Der bliver spillet live jazzmusik i kirken, før alle kandidaterne stiller sig op i en sirlig række og hver især holder et navneskilt frem for sig.   

Først stiller ti sig frem, men en enkelt får kolde fødder efter at have indset, at der kun skal vælges ni.   

Det er til trods for, at Inge Karlslunde, der styrer valget med sikker hånd, bedyrer, at "det gør faktisk ikke noget med et kampvalg".   

Hver vælger kan stemme på fem af de opstillede, selvom der akkurat er det nødvendige antal kandidater til at fylde rådet. Hvorfor så overhovedet stemme? bliver der spurgt.

Men stemmerne kan potentielt blive afgørende, hvis en større gruppe vælgere er utilfredse med valget og inden for fire uger præsenterer en ny liste med andre kandidater.   

På skift fortæller kandidaterne, hvordan de ønsker at sætte deres præg på kirken, mens tilhørerne lytter opmærksomt og enkelte tager noter.   

I rækken af kandidater er militærmanden med en 42 år lang karriere bag sig i forsvaret. Der er bankdamen med otte års erfaring fra forskellige pengeinstitutter, og der er kvinden, som "hører P8 Jazz hele dagen" og for hvem "religion er noget med krop, musik, dans, sang og yoga."  

Og der er 27-årige Aksel Kaldahl Friberg, som engang i fremtiden selv skal være præst. Både som formand og senere som præst vil han kæmpe for en kirke, som åbner sig for alle uanset køn, seksualitet og etnicitet, siger han.

"For folkekirken er det sted, hvor jeg har oplevet den størst mulige form for kærlighedsfællesskab. Og den kamp vil jeg gerne føre videre."  

I løbet af seancen kommer præsten, som er bænket lige foran mig, med små begejstrede udbrud, og det er tydeligt, at han ikke er helt utilfreds med, hvem han har udsigt til at samarbejde tæt med i årene frem.  

Flere af kandidaterne fremhæver, hvorvidt de selv er faste kirkegængere i henholdsvis Brorsons Kirken eller Hellig Kors Kirken.   

Man fornemmer, at der er trukket en usynlig linje, som markerer de to kirkers forskellige grader af frihed til at fortolke traditioner og skriftsyn – og til at eksperimentere med nye aktiviteter i kirkerummet. Yoga foregår i Brorsons Kirken.  

Fra salen går ønsker om flere faste arrangementer med fællessang igen, ligesom der bliver spurgt om holdninger til at genindføre natgudstjenesten juleaften.   

En ung kvinde i kridhvid hoodie vil vide, om kandidaterne gør sig tanker om, hvorvidt en ledig præstestilling skal besættes af en kvinde for at skabe bredere repræsentation af menigheden.

Stemmerne talt 

Kandidaterne afviser ingen af forslagene og varsler løbende dialog om udviklingen af kirken på den anden side af valget, før pap-stemmebokse bliver båret rundt mellem rækkerne.   

Et bredt udvalg af sandwiches, kaffe og sodavand bliver serveret, mens samtalerne får kirkerummet til at summe. Ikke så overraskende er alle kandidater blevet valgt. Formanden er højdespringeren med 65 stemmer, og stemmetallet er tilfredsstillende, mener han.  

"Det er primært mennesker, som bruger vores kirker og er en del af menigheden, der stemmer. Og set i det lys er 70 stemmer rigtig mange," siger Aksel Kaldahl Friberg.  

Med en national stemmeandel på omkring 1 procent ved forrige valg, vil det lyde fornægtende ikke at anerkende, at folkekirkens demokrati er presset, medgiver han.  

"Vi vil gerne have så mange brugere af kirken, som overhovedet muligt, men blandt vores aktive kirkegængere fungerer demokratiet faktisk godt hos os," siger han.  

I Blågårdens Sogn er et nyt menighedsrådet klar til at tage fat på det kirkelige arbejde – blandt andet med at åbne sognets to kirker op for endnu flere udsatte borgere.  

Over hele landet tælles stemmerne nu op, og de første landsdækkende resultater er klar 30. september. 

{{toplink}}

karlemil@altinget.dk