Et år efter ny aftale er der håbefulde miner hos Det Kongelige Teater: “Hvis kurven fortsætter sådan her, ender vi med det bedste billetsalg nogensinde”
Billetsalget går som aldrig før, og mangfoldigheden på Det Kongelige Teater gror. Men der er stadig arbejde forude med at ændre fortællingen om teatret et år efter ny politisk aftale.
Seks børn står klar i hjørnet af det store lokale i Operaen, hvor de skal til at øve scenen igennem.
“5,6,7,8,” tæller koreografen.
Børnene gadedrengehopper ind til midten af scenen, hvor de bryder ud i sang og en gennemøvet dans. De lyse børnestemmer fylder rummet ud, mens koreografen holder nøje øje med dem i de store spejle.
Det er onsdag eftermiddag, og der er prøve på Det Kongelige Teaters første store musicalsatsning, Matilda, siden en ny politisk aftale for teateret landede.
En musical, der henvender sig til børnefamilier og dermed kan sætte kryds ud for mange af de fokuspunkter, der står indskrevet i den politiske aftale for Det Kongelige Teater, der snart har været gældende i et år. Her skabte specielt spørgsmålet om, hvorvidt nationalteatret skulle producere flere musicals, røre i scenekunstsamfundet.
Aftalen for Det Kongelige Teater, der varer til 2024, blev landet af et bredt flertal i december 2020. Efter flere udskydelser kunne Joy Mogensen (S) sammen med støttepartierne samt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vise en aftale frem, der forpligter nationalscenen til at nå bredere ud i befolkningen, få flere børn og unge i teateret og arbejde mere med digital formidling.
{{toplink}}
Et år senere har den heftige diskussion om aftalen haft tid til at dæmpe sig, og Det Kongelige Teater har taget hul på arbejdet. Men hvordan går det egentlig med projektet?
“Hvis kurven fortsætter sådan her, ender vi med det bedste billetsalg nogensinde i Det Kongelige Teaters historie. Men det er naturligvis alt for tidligt at fejre det, som situationen omkring corona er lige nu,” siger Kasper Holten, der er teaterdirektør hos Det Kongelige Teater.
Samtidig er det lykkedes nationalscenen at lokke 42 procent flere nye kunder til at købe billetter i dette efterår sammenlignet med efteråret 2018.
Men selvom teateret er på vej til at bryde med den demografiske skævhed, der er hos gæsterne, er der dog stadig arbejde forude. Den svære opgave ligger ifølge Kasper Holten i at ændre opfattelsen af, at Det Kongelige Teater er noget finkulturelt for de få.
"Det er det lange seje træk at ændre på opfattelsen af teateret. Der er man bare nødt til at stole på, at det tager tid."
Det Kongelige Teater skal være folkets teater
Rige mennesker, der sidder og falder i søvn af kedsomhed nede i salen, mens kunstnerne fremstår som nogle rigtige krukker på Gamle Scene. Det er en scene fra filmen “Olsen Banden ser rødt”, men spørger man Kasper Holten, er det nok også det billede, mange danskere stadig har af Det Kongelige Teater.
Seneste tal fra 2019 viser, at mere end halvdelen af teaterets kunder er over 60 år gamle, og at der er en underrepræsentation af folk med lav indkomst, kort uddannelse og personer uden for København.
Og det skal der ændres på. I den nye aftale har teateret nemlig fået til opgave at nå bredt ud, så de “opleves som relevant og vedkommende af alle danskere”.
Det handler ifølge Kasper Holten om at etablere en relevans for teateret, hvor man laver flere forskellige slags forestillinger.
"Som jeg ser det, er en moderne relevans, at vi har et bredere ‘menukort’, så flere forskellige mennesker kan se, at der er døre for dem at gå ind ad, hvor vi spiller noget, de kan spejle sig i,” siger han.
Arbejdet med at lave et bredere “menukort” er godt i gang med friluftsspil som Hobbitten på Moesgaard, børnemusicals som Matilda og en musikforestilling af David Bowie. Og når Det Kongelige Teater får til opgave at nå bredt ud, skal man ikke lade sig snyde til at tro, at det er på bekostning af det kunstneriske niveau, mener Kasper Holten.
"Vi tror på, at man kan lave noget, der taler til mange mennesker og har et højt niveau. Ambitionen er at ophæve ideen om, at hvis noget er bredt, så er det halvdårligt, og hvis noget er smalt, så er det vældig fint. I stedet skal vi sige, at hvert projekt har sine egne præmisser."
Ikke længere en central del af dannelsesprocessen
Da Det Kongelige Teater blev oprettet for 273 år siden, var det kongens teater. Siden har teatret udviklet sig gevaldigt, men der har indtil de seneste år aldrig været tvivl om, at Det Kongelige Teater var en central del af dannelsesprocessen, forklarer Louise Ejgod Hansen, der er forskningsleder ved Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet.
”Historisk har teateret spillet en central rolle i diskussionen om, hvem vi er, og hvem der bestemmer i vores samfund. Sådan er det ikke længere i dag,” siger hun.
Samme pointe har Kasper Holten også. Han fremhæver, at man på teateret i dag skal kæmpe for sin relevans på en helt anden måde, end man før har været vant til.
"På nogle måder er vi en institution, som har risikeret at havne i en identitetskrise. For 30 år siden var vi en del af samfundets dannelsesapparat og nærmest hævet over enhver form for diskussion. Sådan er det ikke længere," siger Kasper Holten og tilføjer:
"Derfor kræver det af os på en helt anden måde i dag, at vi skal ud og fortjene legitimitet i dag hos flere mennesker i hele Danmark, hvis vi skal have en relevans i fremtiden."
Det store drama om musicals
Spoler vi tiden et år tilbage, var det særligt spørgsmålet om musicals i aftalen for Det Kongelige Teater, der fik bølgerne til at gå højt i den danske scenekunstbranche.
Man havde allerede i den tidligere aftale muligheden for at lave musicals, men nu er Det Kongelige Teater i højere grad forpligtet til at arbejde med genren for at lokke flere forskellige danskere til de skrå brædder.
”Musicals er populært blandt folk, der ikke interesserer sig lige så meget for de klassiske genrer. Derfor kan det være et godt instrument for at få nogle af de grupper ind i teateret,” siger Louise Ejgod Hansen.
Det er nu ikke alle, der er glade for det. Da musicals er en af de få genrer inden for scenekunst, der næsten kan overleve på kommercielle vilkår, var der skepsis blandt private producenter.
Især Niels-Bo Valbro, der er teaterdirektør på Det Ny Teater var ude og rette kritik, og et år senere holder han fast i sine udtalelser.
"Uanset hvordan og hvorledes sker der en kannibalisering af de private producenter. Spørgsmålet er bare i hvilket omfang og med hvilken hastighed. Det kommer an på, i hvilken grad de rent faktisk efterlever reglerne i aftalen,” siger Niels-Bo Valbro.
I aftalen står indskrevet en række regler, der tager hensyn til private producenter. Det indebærer, at Det Kongelige Teater skal melde deres planlagte forestillinger ud tre år i forvejen, hvorefter andre teatre kan råbe højt, hvis det er en forestilling, de har lyst til at lave.
"Vi har intet ønske om at slå noget ihjel eller gøre det svært for andre, og vi forsøger virkelig at være ansvarlige, transparente og samarbejdende,” siger Kasper Holten og tilføjer:
“Hvis der viser sig at være ting, hvor vores strategi påvirker vores branche på en uhensigtsmæssig måde, så må vi jo løbende forsøge at justere det.”
Svært at komme væk fra den finkulturelle fortælling
En af de andre udfordringer, som Kasper Holten fremhæver, er, at det kan virke uoverskueligt at besøge Det Kongelige Teater, hvis man ikke har været der før.
"Vi skal blive bedre til at hjælpe de kunder, der ikke i forvejen føler sig trygge her. Det er en udfordring, fordi vi selv er så vant til at færdes herinde, at vi ikke ser, at det skulle være svært at gå herind."
Siden 2018 peger tallene dog på, at mangfoldigheden er steget, og der er kommet 32 procent flere gæster uden for Københavnsområdet i 2021, hvilket også var et af fokuspunkterne i aftalen.
Men selvom der er positive miner at fornemme på nationalteatret, er Louise Ejgod Hansen i tvivl om, hvorvidt det rykker på fortællingen om Det Kongelige Teater.
”Selv hvis de lykkes med at tiltrække et mere mangfoldigt publikum, ændrer det ikke på den grundlæggende opfattelse af institutionen. Der skal mere til at ændre fortællingen omkring Det Kongelige Teater end bare sammensætningen af publikum,” siger hun og tilføjer:
”Det er ikke en umulig opgave at slippe af med det finkulturelle prædikat. Men jeg tror ikke, at de kan slippe ud af den fortælling inden for den fireårige aftale.”
Et ansvar for at præsentere børn for kunstens verden
I øvelokalet i Operaen står skuespillerne fra Matilda og øver. Børnene danser rundt med en kæmpe candyfloss, mens de voksne prøver at hapse den fra de kække børn.
Foran sidder en række børn, der også skal være med i forestillingen, og følger koncentreret med. De kan ikke lade være med at synge med, og flere af dem efterligner bevægelserne fra de andre børn.
Det er den barnlige og umiddelbare glæde ved at opleve kunsten, som man i den nye aftale ønsker at introducere flere børn og unge for.
"Vi har altid spillet for mange børn. Men historisk set er det primært børn, der har voksne ved sig, der er trygge ved at bruge os i forvejen, som kommer,” forklarer Kasper Holten.
Også før aftalen har Det Kongelige Teater arbejdet med at blive et teater, der målretter sig mere mod børn på mange forskellige måder. Og de seneste tal viser, at det går i den rigtige retning. Siden efteråret 2018 har man set en stigning af børn og unge i teatret på 31 procent.
Her fremhæver Det Kongelige Teater, at det især er forestillinger som Matilda the Musical, Nøddeknækkeren og Brødrene Løvehjerte, der trækker målgruppen ind på teatersæderne.
Samtidig arbejder man med andre initiativer for børn og unge. Det indebærer blandt andet et stort nyt oplevelsesunivers, der skal oprettes i Stærekassen.
"I løbet af de næste ti år vil vi lave et identitetsskifte fra at være et teater, der også laver noget for børn, til at være et teater og en institution, der har ansvaret for, at flere forskellige børn i Danmark møder kunsten,” siger Kasper Holten.
Endnu svært at vide effekten af aftalen
Selvom det ifølge Kasper Holten går fremad i arbejdet med aftalen, har corona dog sat en kæp i hjulet på arbejdsprocessen. Spørger man Det Ny Teaters teaterdirektør, Niels-Bo Valbro, mener han også, at det er svært at konstatere noget endnu, specielt i forhold til arbejdet med musicals.
"I forhold til at trykprøve Det Kongelige Teaters evne og vilje til at til at overholde gældende aftale, fortæller perioden på det seneste år ikke noget som helst, for der har jo været corona. Det vil først vise sig, når musicalen Matilda får premiere,” siger Niels-Bo Valbro.
Tilbage i øvelokalet i Operaen gennemgår holdet af unge og voksne skuespillere den samme scene igen og igen og igen. Alt skal nemlig sidde lige i skabet til den store premieredag på Matilda.
Der er dog ingen stressede miner at fornemme. Eftermiddagens prøve er fyldt med grin, og som en af assistenterne siger på vej ud:
“Man kan ikke undgå at blive glad i låget af det her.”
Og der er da også et lille smil på læben hos Kasper Holten. Allerede et år efter er der synlige fremskridt, og det har efterladt ham med høje forventninger til den resterende periode af aftalen.
"Det er virkelig en vigtig motivation for at arbejde videre med strategien, når man kan se, at det virker,” siger han.
Enhedslisten hiver justitsministeren i samråd: Kulturen skal ikke betale for fængselspladser i Kosovo
Biblioteker modtager 15 millioner kroner til at styrke digital dannelse
