S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor

Af Christian Rabjerg Madsen (S)
Finansordfører

Det er svært. Det er prøvet før. Og der er mange dilemmaer. Men det kan også blive godt, hvis vi lykkes med at skrue ned for detailstyringen og op for faglighed og ledelse på de lokale institutioner, som er hele intentionen med en nærhedsreform. Fordi vi tror, at det vil give bedre velfærd for borgerne og større arbejdslyst for medarbejderne.

Først og fremmest kræver det, at vi skal væk fra illusionen om, at god velfærd skabes ved, at politikere og embedsmænd regulerer den offent­lige sektor ned i mindste detalje.

Medarbejderne kan hurtigt drukne i alle de gode intentioner om, hvordan de udfører deres arbejde bedst muligt. Den offentlige sektor bør derimod styres efter nogle over­ordnede mål, hvor pædagoger og lærere har tid til at se og høre vores børn. Og hvor sosu-assistenten og sygeplejersker har overskud til den nødvendige omsorg for vores ældre og syge.

I årevis har der været talt om afbureaukratisering og regelforenkling i den offentlige sektor. Og der er sket forenklinger. Foghs kvalitetsreform, Vestagers tillidsreform og en række tiltag i forskellige ministerier har forsøgt at ændre udviklingen – og har fjernet regler.

Problemet er nok snarere, at de har været tidsafgrænsede og grundlæggende ikke ændret den måde, som vi driver den offentlige sektor på. Derfor er områderne også hurtigt sandet til i nye regler, når processerne er overstået.

Hold igen og find den rette balance
Det er ikke det eneste dilemma. Når kommunerne på ældreområdet har afsat et bestemt antal minutter til bad og et bestemt antal minutter til støvsugning, så er det jo i høj grad for, at man kan sende opgaven i udbud.

Og når lokale enkeltsager rammer medierne, rejses der hurtigt krav om handling fra Christiansborg. Ligesom fag- og patientforeninger har helt legitime ønsker til mere håndfaste regler og rettigheder for deres medlemmer. Her må vi alle stille os selv de svære spørgsmål, om vi kan holde lidt igen og finde de rette balancer.

Og arbejdet er sat i gang. Med kommuneaftalen samler vi op på de vigtige erfaringer, som sygeplejersker, sosu-assistenter, lærere og pædagoger har gjort sig i forbindelse med nedlukningen og genåbningen, da covid-19 ramte os i foråret. Her lykkedes det lokalt at omstille store dele af den offentlige sektor på meget, meget kort tid ud fra nogle få overordnede retningslinjer.

Brug for et nyt værdisæt
Og senest har regeringen med politiudspillet foreslået, at der oprettes nye nærpolitistationer og sikres flere lokalebetjente, så flere politiopgaver kan løses tættere på borgerne. Og i tråd med tankerne om en nærhedsreform lægger vi op til at sætte politiet mere fri så at sige.

Det skal ske i form af færre konkrete politiske mål for politiets virksomhed og større mulighed for fagligt og lokalt at fylde de mål ud. Netop fordi rygraden i dansk politi er politiet i de lokale politikredse, der møder borgerne i hverdagen.

Og her er vi nok inde ved kernen af nærhedsreformen. Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor forkromet reform af hele den offentlige sektor dikteret fra Christiansborg.

Der er i stedet brug for et langt sejt træk og et nyt værdisæt i udviklingen af den offentlige sektor både lokalt og nationalt. Derfor er det et tema i politiudspillet og kommuneaftalen – ligesom det vil være i kommende udspil.

Det er en lang rejse, som kræver noget af os alle sammen. Det bliver ikke nemt. Men det kan blive godt.

debat@altinget.dk