Nyt KL-udvalg for miljø og forsyning: Christiansborg træffer bedre beslutninger, når kommuner inddrages

Af Jacob Bjerregaard
Formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Fredericia Kommune 

Miljø- og Forsyningsudvalget er et nyt politisk udvalg i KL, som opstod, da KL gik fra seks til otte politiske udvalg.

Den nye udvalgsstruktur er udtryk for et ønske om at sætte en endnu stærkere dagsorden på miljøområdet. Derudover styrker vi KL's arbejde med forsyningsområdet.

Den fremtidige indretning af sidstnævnte får helt afgørende betydning for kommunernes muligheder for, også på sigt, at løse vigtige samfundsmæssige opgaver.

Udvalgte politiske fokusområder
I det nye udvalg er vi optagede af en række større politiske sager. Sager med betydning for kommunernes arbejde med klimasikring, vækst og udvikling, grøn omstilling, forsyningssikkerhed med videre.

1) Forsyningsområdet
Regeringen fremlagde for knap to år siden sin overordnede forsyningsstrategi, hvor der lægges op til effektiviseringer i den samlede forsyningssektor med knap seks milliarder kroner.

Strategien postulerer – snarere end dokumenterer – blandt andet overinvesteringer i sektorerne og ineffektiv drift. Fra KL's side er vi helt enige i målet om effektivitet i sektorerne og ser frem til den videre diskussion af, hvordan dette bedst opnås.

Men vi er også optagede af at sikre, at andre hensyn tillægges afgørende betydning. Det handler blandt andet om forsyningssikkerhed, sikker og billig finansiering, samt at forsyningsområderne fortsat forpligtes til at medvirke til gennemførelse af centrale samfundsopgaver såsom klimatilpasning, grønne energiløsninger eller erhvervsfremme.

Navnlig kommunernes mulighed for at understøtte en udvikling i hele landet er central. Derfor er KL også optaget af organiseringen af havne, hvor havneudvalgets rapport med anbefaling om selskabsdannelse og udskillelse af drift og anlæg i to selskaber kan risikere at modarbejde et sådant hensyn.

2) Klimatilpasning og vand
Klimatilpasning har også i de kommende år væsentlig strategisk betydning for KL. Det gælder alle former for klimatilpasning – hav, grundvand, vandløb og nedbør. KL vil fortsat arbejde for, at selskaberne bør kunne finansiere klimatilpasning med de billige, overjordiske og grønne løsninger 100 procent. 

Et ekspertudvalg for ændret vandløbsforvaltning afrapporterede ultimo 2017. Det har givet en række anbefalinger, som forventes omsat til lovforslag i løbet af efteråret 2018.

KL er positiv over for en lang række af vandløbsudvalgets anbefalinger, for eksempel nye tværkommunale helhedsplaner og klimatilpasning som en del af vandløbslovens formålsparagraf. Men en lovjustering skal i KL's øjne også sikre fastholdelse af nytteprincippet, så dem, der har gavn af indsatserne, også er dem, der betaler.

3) Mobilitet og transport
Folketinget forventes inden for de næste par år at skulle tage stilling til en ny national transport- og mobilitetsplan.

I kommunerne er vi optagede af, hvordan vi får borgerne, godstransporten og så videre hurtigt fra A til B, fordi det har betydning for beskæftigelse, uddannelsesmuligheder, erhvervsudvikling og så videre.

Fremtidens transportpolitik bør i langt højere grad tage afsæt i, hvordan vi samlet set sikrer bedre mobilitet. Både i de områder, hvor vejene er i forfald, og i de områder, hvor vi har store udfordringer med trængsel.

Inddrag kommunale perspektiver og erfaringer
Ovenstående er blot et par enkelte nedslag i udvalgets strategiske fokus i de kommende år. Jeg kunne også have nævnt den kommende energiaftale, affald og cirkulær økonomi, beredskaberne og så videre.

I KL tror vi på, at det styrker kvaliteten af de politiske beslutninger på Christiansborg, når kommunernes indblik i og erfaringer fra miljø- og forsyningsområdet inddrages i dialogen om nye statslige initiativer, ekspertudvalgsundersøgelser, nationalpolitiske forlig med videre.

Vi glæder os derfor til at bidrage til positivt på den miljø- og forsyningspolitiske dagsorden i de kommende år.

debat@altinget.dk