Ny 2030-prognose: Danmark har råd til 17.000 flere offentligt ansatte, men så mange tør S ikke love

Den offentlige sektor kan ifølge Finansministeriet vokse med flere tusinde medarbejdere de kommende år.

Samtidig med at regeringen skændes med ikke mindst Konservative Folkeparti om, hvor mange tusinde færre medarbejder i stat, regioner og kommuner, Søren Pape Poulsens offentlige nulvækst vil medføre, så lægger Finansministeriet op til, at der kan komme op til 17.000 flere offentligt ansatte fra 2023 og frem til 2030.

Det fremgår af baggrundsmaterialet til det såkaldte 2030-planforløb, som ministeriet offentliggjorde sammen med regeringens finanslovsudspil i sidste uge.

Tallet er direkte sammenligneligt med Finansministeriets beregninger af, at ren nulvækst vil føre til godt 40.000 færre ansatte, mens regeringens eget løfte om at dække det såkaldte demografiske træk isoleret vil betyde 11.000 færre ansatte.

”Det er regnet på samme måde, og det viser, hvor højt man kan komme op, hvis man bruger det fulde finanspolitiske råderum på offentligt forbrug,” siger Niels Storm Knigge, der er seniorøkonom ved tænketanken Kraka.

Finansministeriets nye 2030-prognose er første gang, ministeriet har beregnet det økonomisk råderum frem til 2030.

{{toplink}}

Flere penge er ikke nok

Aktuelt lyder vurderingen på, at der er 48 milliarder kroner i ’gratis’ penge til kommende økonomiaftaler, finanslove og andre politiske aftaler. Det svarer til, at det samlede offentlige forbrug på lidt over 600 milliarder kroner kan løftes med lidt over én procent om året.

Og det er ifølge beregninger fra KL nogenlunde det, der skal til, hvis man vil sikre, at antallet af medarbejdere kan følge med det stigende antal ældre og børn de kommende år.

Her er man imidlertid ikke kun optaget af, hvor mange ekstra penge, der kan blive til kommunerne, men også hvordan det skal lykkes dem at hyre de nødvendige hænder i en tid med mangel på arbejdskraft og store rekrutteringsproblemer.

”Det med at dele penge ud bliver jo bare et slag i luften, hvis ikke der er nogle hænder til at tage fra i den anden ende. Man er nødt til samtidig at have et bud på, hvor arbejdskraften kommer fra,” siger Martin Damm (V), der er formand for KL.

Mens Konservative går til valg på en marginal vækst i det offentlige forbrug på 0,1 procent, så vil regeringen garantere, at forbruget stiger med det såkaldte demografiske træk på omkring 0,5 procent.

Regeringens halve procent afspejler hvad der skal til for, at antallet af kroner stiger i takt med, at der kommer flere ældre og børn med behov for støtte og hjælp. Det er samme princip og niveau, som ligger til grund for Venstres såkaldte velfærdsløfte.

Regeringens ambition må vente lidt endnu

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at forholde sig til, om regeringen forventer, at der rent faktisk vil være de 17.000 flere offentligt ansatte i 2030, som hans ministeries prognose lægger op til. Eller hvordan det i givet fald skal lykkes at hyre dem.

Men Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht peger på, at der de seneste år er blevet lagt flere penge oven i den offentlige budgetter, end det isoleret kræver for at dække den demografiske udvikling. Og at det også er planen fremadrettet.

Men det betyder ikke, at der nødvendigvis kommer 17.000 flere offentligt ansatte i 2030.

”Det er for tidligt at komme med den konklusion. Alene fordi der relativt mange ubekendte. Men det er klart, at vi vil kunne komme det nærmere med Finansministeriets almindelige fremskrivningsmetoder, når vi fremlægger vores 2030-plan senere på måneden,” siger Benny Engelbrecht  

Blandt de ubekendte er ikke mindst, hvordan over 11 milliarder kroner ekstra til forsvaret skal udmøntes. Og så er der også reserveret et milliardbeløb til grøn omstilling inden for råderummet, som heller ikke nødvendigvis vil skulle bruges til almindeligt offentligt forbrug.

”Reelt ved vi ikke, hvor meget omkring Forsvaret som kommer til at handel om flere soldater, og hvor meget der kommer til at handle om ny udrustning og nyt udstyr. Så det er en ret stor ubekendt i forhold til det,” siger Benny Engelbrecht.

Flere medarbejdere koster mere, mere

Vil man sikre, at også antallet af medarbejdere kan følge med i takt med, at der kommer flere ældre og flere børn, så er det ikke nok at afsætte penge til at dække det almindelige demografiske træk.

I stedet skal man afsætte et beløb svarende til det man kalder det ’fulde’ demokratiske træk.

Det fulde demografiske træk svarer rundt regnet til netop den godt ene procent, der er råd til, hvis de kommende års økonomiske råderum udelukkende bruges til klassisk offentligt forbrug. Altså stort alle 48 milliarder kroner frem mod 2030.

”Det fulde demografiske træk afspejler den vækst, man skal have for, at antallet af hænder kan følge med den demografiske udvikling, når man samtidig tager højde for, at der vil blive købt flere eller bedre varer,” siger Niels Storm Knigge fra Kraka.

{{toplink}}

Mere konkret handler det om, at priserne på de varer, det offentlige køber, forventes at stige langsommere end lønningerne, fordi der er en stigende produktivitet i den private sektor.

Men for hver krone der bruges i det offentlige, forudsætter Finansministeriet, at der bruges et fast antal øre på henholdsvis lønninger og indkøb af varer. Over tid vil man for den samme krone derfor kunne købe flere eller bedre varer – hvilket vil afspejle, den almindelige velstandsudvikling i samfundet – men til gengæld færre løntimer.

Ifølge Niels Storm Knigges egne beregninger vil det derfor koste en årlig stigning på mellem 0,6 og 0,7 procent i det offentlige forbrug blot at fastholde det nuværende antal medarbejdere.

Ingen ledige hænder tilbage til virksomhederne

Finansministeriets antagelser er en ting. Den virkelige verden kan imidlertid være en ganske anden.

I den hverdag KL’s formand, Martin Damm opererer i, er der ingen automatik i, at flere penge fører til flere ansatte.

Slet ikke når arbejdsstyrken ifølge ham ikke tilstrækkelig stor, hvis man både skal imødekomme behovet for flere hænder i det offentlige, og den private sektor samtidig skal have mulighed for at få det antal ekstra ansatte, som man historisk har haft brug for.

”Bare for følge med demografien, så tager vi i den offentlige sektor stort set al ledig arbejdskraft. Og så er der ikke noget til den private sektor – og det er jo immervæk dem, der skal tjene de penge, vi skal bruge i det offentlige. Derfor er man nødt til at se på nogle reformer i Folketinget, der kan øge arbejdsudbuddet,” siger Martin Damm.

Derfor ser KL heller ikke så meget på, hvor mange ansatte man kan få for et givent beløb. Men til gengæld hvor mange borgere, som forventes at få brug for hjælp, og hvor mange ansatte det så vil kræve.

I KL lyder vurderingen, at der i forhold til situationen forud for coronakrisen vil være brug for 44.000 flere medarbejdere i den offentlige sektor i 2030. Og at det så vil koste en stigning i det offentlige forbrug svarende til det fulde demografiske træk.

Samtidig med at coronaen ramte fulgte imidlertid også et ekstraordinært spring i antallet af offentligt ansatte, som aktuelt ligger på et historisk højt niveau.

Og stigningen ser ud til at have bidt sig fast, så Finansministeriet nu forventer, at der efter et lille fald på nogle tusinde offentligt ansatte fra 2022 til 2024 vil ske en løbende stigning frem mod 2030.

Økonomisk afmatning kan frigøre medarbejdere

Den stigning i antallet af offentligt ansatte skal ses i lyset af, at de seneste års vækst i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i samme periode står til at falde med henholdsvis 38.000 og 54.000 personer.

Det skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at Finansministeriet forventer, at højkonjunkturen ebber ud og at ledigheden så småt begynder at stige. Samtidig vil flere komme på pension. Herunder både folkepension, seniorpension og Arnes tidlige pension.

Udsigten til dårligere konjunkturer vil på den korte bane kunne være med til at tage noget af presset på arbejdsmarkedet og dermed også ’løse’ en del af de aktuelle rekrutteringsudfordringer.

Det vurderer Søren Hove Ravn, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet.

Men om det også vil gøre det lettere at rekruttere til den offentlige sektor, er ikke sikkert.

”Det bliver jo ikke lettere at hyre sygeplejersker, fordi flere tømrer bliver ledige, sådan lidt populært sagt. Men der er selvfølgelig en generel sammenhæng, hvor det bliver nemmere også for den offentlige sektor at rekruttere, når der er flere ledige og færre private job at søge,” siger Søren Hove Ravn.

På den lidt længere bane kan udfordringen med mangel på arbejdskraft ifølge ham dog melde sig igen i takt med, at de store årgange går på pension.

”Det vil nok igen aktualisere debatten om reformer, som kan øge arbejdsudbuddet, herunder også debatten om udenlandsk arbejdskraft. Samtidig er der jo i den offentlige sektor udfordringer, som også afspejler den faldende søgning til blandt andet sygeplejerske-uddannelsen og lignende,” siger Søren Hove Ravn.

S vil have flere offentligt ansatte

Hos Socialdemokratiet er man på det rene med, at udviklingen i den offentlige velfærd langt fra kan reduceres til et spørgsmål om, hvor mange penge man er parat til at prioritere til formålet.

”Vi er også nødt til at se på, hvordan vi faktisk sikrere, at der er nogen som får lyst til at tilvælge det at være ansat i den offentlige sektor. Det er unægtelig en større diskussion, som vi også kommer til at vende tilbage til i form af forslag af kommende reformer,” siger Benny Engelbrecht.

{{toplink}}

Udover en 2030-plan med de økonomiske prioriteringer, er regeringen også på vej med nye reformer på arbejdsmarkedet under overskriften ’Danmark kan mere III’.

Hvor mange offentligt ansatte, Socialdemokratiet er parate til at prioritere midler til de kommende år, vil Benny Engelbrecht endnu ikke lægge sig fast på. Det vil stå klarer, når regeringens 2030-plan er lagt frem.

Men forventer I, at der kommer flere og ikke færre offentligt ansatte frem mod 2030?

”Ja, det gør vi. Og vi kommer selvfølgelig til at pege på, hvordan det kan hænge sammen.”

kim@altinget.dk