Beskæftigelsesministeren vil øge arbejdsudbuddet, men kan ikke svare på hvordan

Regeringen anerkender KL og Finansministeriets tal om, at der vil mangle knap 90.000 personer på arbejdsmarkedet i 2030, hvis den offentlige sektor skal levere samme service som i dag, og de private virksomheder skal forsætte samme vækst som i de sidste 20 år.

Alligevel kan beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke svare på, hvordan regeringen vil øge arbejdsudbuddet yderligere eller hvor meget.

"Regeringen har hele tiden sagt, at vi er klar til at kigge på reformer, der kan afhjælpe manglen på arbejdskraft, der både sikrer, at vi kan skaffe hænder til det private og det offentlige," skriver han i et skriftligt svar til Altinget, da han ikke ønsker at stille op til mundtligt interview. 

Direkte adspurgt, hvilke værktøjer, regeringen vil bruge for at nå de 90.000 ekstra hænder, skriver han:

"Vi har en meget lav arbejdsløshed i Danmark lige nu, og samtidig skriger danske virksomheder og velfærdssamfundet på arbejdskraft. Her er der plads til udenlandsk arbejdskraft, så længe det foregår på ordnede vilkår. Det har vi sørget for med forslaget om en ny supplerende og midlertidig beløbsordning. Vi har investeret i uddannelse, fx har vi gjort uddannelsesløftet på 110 procent dagpenge permanent, og vi har sat gang i reformer, der på sigt vil øge beskæftigelsen med 12.000 fuldtidspersoner."

KL: Genvalg vigtigere for regeringen end dansk økonomi

Imidlertid har Arne-pensionen samtidig trukket 10.000 personer ud af arbejdsmarkedet. Ifølge Finansministeriet har regeringen kun øget det såkaldte strukturelle arbejdsudbud med 1.700 personer indtil videre.

Og det får nu KL til at anklage regeringen for at gå mere op i genvalg end i at sikre langtidsholdbare arbejdsudbudsreformer.

"Reformer har været ubehagelige for politikerne at tale om i en årrække og endnu mere nu, fordi der snart kommer valg. Vi har levet højt på reformerne af efterløn og andre ydelser, men det kan vi ikke længere. Råderummet er brugt, og det er helt afgørende, at politikerne nu tør lave de ubehagelige, men ansvarlige reformer, der øger arbejdsudbuddet i stedet for at gøre det modsatte. Også selv om de gør ondt på nogle," siger Martin Damm, som selv er fra Venstre, men understreger, at han taler på vegne af hele KL’s bestyrelse, der også inkluderer borgmestre med rød partifarve.

Han mener, at reformerne er nødvendige, selv om højkonjunkturen er godt i gang med at blive afløst af krisestemning og ledigheden ifølge Nationalbanken vil stige igen i det kommende år.

"Hvis de ændrede konjunkturer måtte få Folketinget til at undlade at lave arbejdsudbudsreformer, vil det kun gøre situation endnu værre om få år. For vi taler om det strukturelle arbejdsudbud her, altså at vi ved, der kommer flere ældre og færre unge," siger Martin Damm.

Vil ikke svare om anden-generationsreformer

Hidtil har regeringen talt om de såkaldte anden-generationsreformer, som blandt andet går ud på at bruge flere penge på uddannelse og opkvalificering i stedet for de klassiske greb som at hæve pensionsalderen eller skære i andre offentlige ydelser.

Efter sidste valg nedsatte den en kommission på området, som i foråret forslog at beskære kandidatuddannelserne med et år og om SU'en til lån for at øge arbejdsudbuddet med 9.400. Det er dog usikkert, om regeringen vil følge forslagene, og Peter Hummelgaard ønsker ikke at forholde sig til, om regeringen fortsat vil bruge anden-generationsreformerne til at skaffe flere hænder.

Det gør til Martin Damm til gengæld.

"Det er slet ikke nok. Indvandrerkvinder og unge uden job skal vi selvfølgelig forsøge at få i arbejde, men der skal mere til. Vi skal give seniorerne større incitament til at arbejde længere og se på udenlandsk arbejdskraft," siger han og understreger, at selv om regeringen har sikret, at pensionister ikke længere bliver modregnet af deres arbejdsindtægt, er det ikke nok.

"Den effekt er indregnet i tallene allerede."

Regeringen har også forslået at øge lønningerne på SOSU-uddannelserne for at sikre bedre rekruttering til jer på det område?

"Men det svarer til, at du har et skib fyldt med huller, som du forsøger at lukke ved at tage en af de andre propper ud. Det vil kun betyde, at de så mangler på andre områder. Det udvider ikke arbejdsudbuddet samlet set."

Konservatives skatteplan vil fx øge arbejdsudbuddet med 55.000 og de Radikales plan vil øge det med 23.000. Bør alle partier fremlægge tal for, hvor meget deres politik øger udbuddet med?  

"Ja, det vil da være en god idé. Der er forskellige tilgange og måder at nå det på, men vi står ved en korsvej nu, hvor vi skal vælge, om vi vil gøre Danmark rigere eller fattigere ved at leve af fortidens reformer."

Du taler som KL-formand for klassiske arbejdsudbudsreformer, som er udtryk for en mere borgerlig økonomisk politik. I allierer jer med arbejdsgiverorganisationerne frem for fagbevægelsen, som er modstandere af at skære i offentlige ydelser og lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft?  

"Som jeg ser det, er det her hverken rødt eller blåt, og hele KL står bag, for det er jo os borgmestre, som står med håret i postkassen, når vi ikke kan finde hænderne til minimumsnormeringer og ældrepleje. Og vi vil sagtens kunne alliere os med fagbevægelsen også. Den har i sidste ende også en interesse i, at vi har hænder nok."

{{toplink}}

rb@altinget.dk