KL: Regeringen skal lade kommunerne bidrage til erhvervslivets ordrebøger

Af Jacob Bundsgaard (S)
Formand, KL, og borgmester, Aarhus Kommune

Ny asfalt på vejene. Udskiftning af vinduer i børnehaver. Renovering af legepladser, cykelstier og skoletoiletter. Klima- og energiforbedringer af de kommunale bygninger.

Det er bare nogle af de mange eksempler på anlægsprojekter, som kommunerne har fremrykket den seneste måned. I alt regner vi i kommunerne med at kunne fremrykke projekter for i hvert fald 2,5 milliarder kroner i 2020.

Fremrykningerne er blevet mulige på grund af en aftale mellem KL og regeringen om at suspendere anlægsloftet i 2020, så kommunerne kan hjælpe erhvervslivet med at få gang i ordrebogen under coronakrisen.

Og blækket var knap nok tørt på aftalepapiret, før kommunalbestyrelserne var i arbejdstøjet med at fremrykke store og små anlægsprojekter.

At kommunerne i 2020 så hurtigt har kunnet frembringe og iværksætte investeringer understreger, at der er store, udækkede investeringsbehov, og det vil der fortsat være i 2021 – og nok også i en årrække fremover. 

Kommuner hjælper i ekstraordinær tid
De fremrykkede investeringer er blot et af mange eksempler på, hvordan kommunerne har hjulpet det lokale erhvervsliv i den ekstraordinære tid, som vi står i.

Kommunerne har fra staten af coronakrisen også fremrykket betalinger af godkendte fakturaer eller givet virksomheder mulighed for at tilkendegive, hvis de ønsker betaling med det samme. 

De foreløbige erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og leverandører vidner om et stærkt sammenhold og en stor handlekraft i forhold til at afbøde de økonomiske konsekvenser og styrke likviditeten hos leverandørerne.

Og de foreløbige erfaringer tyder på, at kommunerne som aftalt med regeringen fremrykker betalinger for omkring fem milliarder kroner i 2020.

Anlægsloftet er et hovedtema i forhandlinger
Ingen ved endnu, hvor dyb eller langvarig coronakrisen bliver, men den vil forventeligt sætte mærkbare spor i dansk økonomi i de kommende år.

Der vil derfor være behov for også i 2021 at holde hånden under dansk økonomi og føre en ekspansiv finanspolitik. Offentlige investeringer i bygninger og infrastruktur har en stor aktivitetseffekt på økonomien og er en af de bedste måder at holde hånden under arbejdsmarkedet på.

Derfor bør regeringen også suspendere anlægsloftet i 2021. Det er et af hovedtemaerne, når KL's næstformand, borgmester Martin Damm (V), og jeg i disse uger forhandler med finansminister Nicolai Wammen (S) om kommunernes økonomi.

Og så skal der naturligvis følge finansiering til anlæg med aftalen, så vi undgår, at kommunerne er nødt til at skrue ned for anlægsniveauet midt i en krisetid.

Investeringer i den nære velfærd
Det er især på skoler, veje og daginstitutioner, at behovene for investeringer er størst.

Derudover skaber den demografiske udvikling med flere ældre og flere børn et øget behov for investeringer på grund af ændringer i befolkningssammensætningen, herunder flytning fra land til by.

Og spørger man Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er de statslige veje og broer samt de statslige og de regionale bygninger i en væsentligt bedre stand end de kommunale, der er præget af et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb.

Investeringer er nødvendige for, at vi kan fastholde værdien af de skoler, daginstitutioner, plejehjem og veje, som vi har i dag. Og så vi kan løfte kvaliteten af vores kommunale faciliteter, så de bedre matcher borgernes forventninger om velfærd i topklasse.

Samtidig vil vi i kommunerne yde vores bidrag til den grønne omstilling gennem investeringer i lavere energiforbrug og dermed også CO2-udledning.

Kommunerne står med andre ord klar til at yde et væsentligt bidrag til at give dansk økonomi og det lokale erhvervsliv et boost i kølvandet på coronakrisen.

Men forudsætningen er plads til anlægsinvesteringer og et år 2021 uden et anlægsloft.

debat@altinget.dk