Dansk Erhverv: Kommuner skal satse på nye tilgange for at hjælpe erhvervslivet
DEBAT: Kommunerne har lavet tiltag for at hjælpe virksomhederne gennem krisen, men kommunerne skal tilpasse tiltagene til den reelle erhvervsstruktur, skriver Dansk Erhvervs underdirektør.
Af Niels Milling
Underdirektør, Dansk Erhverv
Regeringens og Folketingets beslutninger i starten af marts måned grundet covid-19 ændrede med et slag forretningsgrundlaget for virksomhederne indenfor serviceerhvervene, oplevelses- og kulturindustrien.
Tvangslukning og/eller meget præcise restriktioner betød ingen eller meget begrænset omsætning og dermed ingen eller marginal indtjening for disse virksomheder. Det var ikke muligt at levere ydelser og services til kunderne – eller også var der ingen kunder.
Den første og kontante konsekvens var for mange virksomheder mangel på likviditet, mens næste udfordring var, er og ikke mindst bliver, i hvilket omfang kunderne og markederne vender tilbage.
Nationalt blev en række initiativer sat værk til at understøtte virksomhederne og deres ansatte mod konsekvenserne af regeringens og folketingets beslutninger. Disse initiativer er kendte.
Gør kommunerne så nok for at understøtte det lokale erhvervsliv under krisen? Hertil er svaret både et ja – og et nej.
Kommuner har lavet lokale initiativer
Svaret ja, fordi kommunerne har besluttet lokale initiativer som at fremrykke betaling til private leverandører eller at fastholde indgåede aftaler med private leverandører.
Kommunerne har også udskudt betaling af kommunalt besluttede gebyrer og afgifter, etableret særskilt informationskontakter til erhvervslivet og med regeringens opfordring fremrykket anlægs- og vedligeholdelsesinvesteringer.
Derudover har en række kommunerne afsat særlige puljer til kulturindustrien eller besluttet andre initiativer.
Ikke alle kommunerne har bidraget og bidrager med samme engagement, men overordnet har kommunerne taget en ansvarlig rolle i at understøtte det lokale erhvervsliv under krisen.
Virksomheder indgår i global værdikæde
Svaret nej, fordi krisen har tydeliggjort, at danske virksomheder er en del af globale værdikæder, internationale markeder, globale konkurrence og ikke mindst, at erhvervsstrukturen i Danmark har forandret sig markant.
I dag er to tredjedele af de privatansatte i Danmark beskæftiget inden for serviceerhverv, oplevelses- og kulturindustrien.
Det betyder, at forretningsprocesser og forretningsmodeller, ydelser eller produkter og markeder ikke kan tilgås med fremstillingsindustriens forretnings- og løsningslogik.
Dette er en ny udfordring for kommunale initiativer. Kommunernes gennemførte initiativer til understøttelse af virksomhedernes likviditetsproblemerne er væsentlige – men blandt andet fremrykningen af anlægs- og vedligeholdelsesinvesteringer rammer ikke ned i serviceerhvervene, oplevelses- og kulturindustrien.
Initiativer skal afspejle erhvervsstrukturen
Kommunernes og byrådenes initiativer bør i langt højere grad afspejle den reelle erhvervsstruktur og dermed nye og andre forretningsprocesser og modeller, værdikæder og markeder.
Virksomhederne er nok etableret lokalt, men deres forretning og drift sker i en international kontekst.
Så nye tilgange til det lokale erhvervsliv, der responderer på serviceerhvervenes, oplevelses- og kulturindustriens drifts- og rammevilkår, er de lokale beslutningstageres aktuelle udfordring.
Et første forslag kunne været øget offentligt-privat samarbejde.
Knud Aarup: Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser DI's debatindlæg
Byrådsmedlem: Forvaltningen har overtaget magten i min kommune
