KL om havnelov: At splitte havne op er som at skyde gråspurve med kanoner

Af Jacob Bjerregaard (S)
Medlem af KL's bestyrelse, formand, KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Som Jacob K. Clasen fra Danske Rederier i et indlæg her på Altinget så rigtigt bemærker, så har alle aktører på havnene en række grundlæggende og fælles mål om at få havnene til at fungere så effektivt som muligt.

Det er KL helt enig i. Det er også ejernes, altså kommunernes, interesse at skabe effektive rammer for aktiviteterne på og omkring havnene. 

KL har læst ekspertudvalgets anbefalinger. I hvilken udstrækning og på hvilken måde regeringen vil følge op på disse, ved vi af gode grunde ikke, for havnenes ejere er ikke blevet spurgt eller inddraget endnu.

Splittede havne løser ikke noget
Men hvis anbefalingerne følges, og havnene skal splittes op i to med egne budgetter, egne direktioner, egne bestyrelser, hver deres rentable økonomi et cetera, er det et stort apparat at sætte i sving.

Ikke blot i adskillelsen, men også i den fremtidige drift. Det bliver med garanti dyrere, og nytteværdien er svær at få øje på.

Det, tror jeg, alle er enige om. Der er en risiko for, at de nødvendige serviceydelser i forhold til betjening af et skib ikke vil blive udbudt, fordi omkostningerne vil overstige de begrænsede indtægter.

Selvfølgelig skal der være en fair og lige konkurrence. Men hvis selv små havne skal splitte deres aktiviteter op i to selskaber, ét for infrastruktur og ét for drift, så kommer det ikke til at give mening.

Der er ikke tale om opgavetyveri
Hvis det er nødvendigt med mere gennemsigtighed og adskillelse af aktiviteterne, må det kunne klares med mindre drastiske og mindre ressourcekrævende midler.

For kommunerne er det vigtigt, at muligheden for at bevare og udvikle konkurrencedygtige havne sikres. Formålet er at understøtte de virksomheder og det erhvervsliv, der benytter havnene, med en passende infrastruktur. Herunder også de serviceydelser, som er nødvendige for havnens kunder generelt.

Det er ikke opgavetyveri. Kommunerne har ikke interesse i, at havnene opretholder serviceydelser, som private billigere og bedre kan stille til rådighed. Men i et begrænset marked er der formentlig også grænser for, hvor ivrige private virksomheder er for at overtage den samlede pakke af ydelser, der sikrer en ubrudt transportkæde.

Det duer ikke, at man kan vælge noget til og andet fra og så forvente, at den offentligt ejede havn skal være klar, når og hvis der er private, der opgiver eller slet ikke forsøger at dække et forsyningsbehov.

Intet behov for at bryde med ’velfungerende strukturer’
Det er vel dybest set baggrunden for den arbejdsdeling, som har fungeret meget længe og i langt, langt de fleste tilfælde til fælles glæde.

At der indimellem er en række konkrete tvister og konflikter mellem havne og havnevirksomheder, om hvem der må påtage sig opgaver, må ikke føre til, at vi ikke finder den rigtige løsning.

Og det behøver ikke være store lovændringer og opbrud i velfungerende og etablerede strukturer.

Lige vilkår for alle havne
Havnenes finansiering står også for skud. I KL er vi af den opfattelse, at de danske regler bør justeres, så alle havne, uanset hvordan de er organiseret, får samme adgang til at finansiere infrastrukturen gennem kommunekredit.

Havnens formål er jo ikke i særligt omfang at udbetale udbytte til ejeren, så billig finansiering vil selvsagt også komme havnens kunder til gode.

Vi ønsker en god og konstruktiv dialog om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men lad os ikke skyde gråspurve med kanoner.        

debat@altinget.dk