Ole Birk Olesen: Det er tid til et endeligt opgør med parallelsamfund

Af Ole Birk Olesen (LA), Carsten Kissmeyer (V), Villum Christensen (LA), Anders Johansson (K), Merete Dea Larsen (DF), Kaare Dybvad (S) og Kirsten Normann Andersen (SF)
Aftaleparterne bag parallelsamfundsaftalen.

Når man taler om parallelsamfund, så falder snakken tit på, hvordan områderne ser ud, og hvordan de bør og skal se ud – og sjældnere på, hvad man faktisk kan gøre for at forhindre, at der opstår større og flere ghettoområder.

Det er ikke alene ærgerligt, men også misvisende.

Parallelsamfundsaftalen rummer nemlig langt mere end områdernes fysiske omstændigheder. Den handler i høj grad også om sociale initiativer og indsatser, der kan bidrage til, at parallelsamfundene bliver opløst, så boligområderne bliver en integreret del af resten af samfundet.

Et endeligt opgør
Med parallelsamfundsaftalen ønsker vi at tage et endeligt opgør med parallelsamfund, som slet ikke burde eksistere i et moderne og veludviklet land som Danmark.

Hvis vi skal indfri den målsætning, er der behov for at foretage gennemgribende fysiske forandringer af boligområderne og skabe en forebyggende social indsats i de udsatte boligområder.

De to udviklingsspor skal supplere hinanden, hvis vi skal lykkes med at bekæmpe parallelsamfund, så der i 2030 ikke længere eksisterer parallelsamfund i Danmark.

Det er ikke en utopisk politisk vision. Det er en realistisk ambition for et bedre og stærkere Danmark.

Renovering for fem milliarder kroner
Første spor går på at omdanne boligområderne. De skal fremover ligne andre boligområder i Danmark, hvilket både indebærer omdannelse, men også renovering af de almene boliger.

Vi har derfor afsat cirka fem milliarder kroner til at renovere boligerne i de udsatte boligområder, så de bliver mere attraktive at bo i for dem, der allerede bor der – og for de nye beboere, vi håber at kunne byde velkommen, så vi skaber en mere blandet beboersammensætning.

Midlerne kan også benyttes til renovering, så boligerne også bliver attraktive at købe for private og investorer.

De fysiske omdannelser er afgørende for, at vi udadtil får et mere harmonisk og balanceret indtryk af boligområder i Danmark, men renoveringerne er også vigtige for dem, der bor i områderne.

Det er i den forbindelse meget vigtigt at understrege, at den fysiske omdannelse ikke kommer til at ske over natten – og at vi ikke smider beboerne på gaden.

Ansvarlig fraflytning
Målsætningen om ingen parallelsamfund i Danmark skal indfries inden 2030. Vi har altså 12 år til at sikre, at parallelsamfundene bliver opløst, og den naturlige fraflytning vil i langt de fleste tilfælde være nok til at opfylde det mål.

Lejere, som eventuelt skal fraflytte de hårde ghettoområder på grund af for eksempel salg, vil blive genhuset i en anden bolig i boligområdet.

Boligen skal være af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr og en passende husleje, så man så vidt muligt imødekommer den enkelte beboers ønsker og behov.

Udlejeren skal desuden tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede udgifter i forbindelse med flytningen.

En samlet by
Derudover er der i alt afsat godt en milliard kroner til infrastrukturindsatser frem mod 2026, som boligafdelingerne kan søge i Landsbyggefonden til at foretage infrastrukturændringer på afdelingens område. Det kan for eksempel være nye adgangsveje, stier, pladser, torve og så videre.

Formålet er, at områdets nye infrastruktur kan åbne området og forbinde det tættere til de nærliggende kvarterer, så de indgår i byens samlede helhed.

Sociale investeringer
Det andet spor er de boligsociale indsatser. Når vi strukturelt omdanner de udsatte boligområder, så de bliver mere attraktive, må vi ikke glemme de sociale indsatser.

Derfor afsætter vi tre milliarder kroner i perioden 2019-2026, som er møntet på boligsociale aktiviteter, der kan styrke beboerne og deres fællesskab.

Det kan for eksempel være en målrettet indsats for at få flere unge til at tage et fritidsarbejde, som på længere sigt kan forberede dem til at være en del af arbejdsmarkedet. Det kan være kriminalitetsforebyggelse, der skal styrke de unges fællesskab – og så kan der afsættes midler til at styrke uddannelsesindsatser og samarbejdet mellem skolerne og boligområderne.

En del af midlerne kan også anvendes til at nedsætte huslejen i boligafdelinger, som er på listen over udsatte boligområder og andre afdelinger, hvor der er konstateret væsentlige økonomiske eller sociale problemer.

Ingen skal leve i et parallelsamfund
Parallelsamfundsaftalen indeholder også en række andre initiativer, som sammen med indsatserne på boligområdet sikrer, at omdannelsen af boligområderne sker ud fra et helhedsorienteret synspunkt.

De øvrige indsatser fokuserer for eksempel på, at børnene i de udsatte boligområder får en god begyndelse på tilværelsen, en bedre fordeling i daginstitutioner med videre.

Vi vil altså bruge de nødvendige ressourcer til at nå vores målsætning om, at ingen skal bo eller leve i parallelsamfund i Danmark i 2030.

Det er en god og nødvendig investering for os alle og for vores samfund som helhed.

debat@altinget.dk