KL: Kommuner skal ikke lave målebåndsøvelser på arbejdet med verdensmålene
Kommunerne skal prioritere at udbrede kendskabet FN’s 17 verdensmål, men det må være regeringens lod at måle på fremdriften. Kommunerne er i forvejen pålagt rigeligt målearbejde, skriver direktør Laila Kildesgaard.
Middelfart Kommune har lanceret en læringsplatform, hvor der lige nu ligger inspirationsmateriale til arbejdet med verdensmål nummer fem om ligestilling mellem kønnene. Børns rettigheder og fordelingen mellem mænd og kvinder på uddannelser og job er to af de temaer, man kan finde inspiration til på læringsplatformen.
Sorø Kommune har lavet en Planstrategi 2020, hvor der særligt er fokus på ni ud af de 17 verdensmål, nemlig de ni hvor hovedparten af de kommunale opgaver ligger. Borgerne kan være med til at sætte præg på bymidten. Der er særlige arrangementer for børn, og der ligger en bosætningsstrategi.
Med andre ord, så arbejder begge kommuner med verdensmål og begge kommuner inddrager verdensmål aktivt i at gøre deres lokalsamfund bæredygtige. De har hver valgt deres måde at arbejde med verdensmål på.
Andre gør det på andre måder. Nogle sætter målene ind i kommuneplanstrategien, nogle sætter endda budgetmidler af til virkeliggørelsen. I Guldborgsund arbejder de med et byggeprojekt, de kalder for en verdensmålsskole.
Hvis man savner inspiration til at sætte gang i kommunens arbejde, er der meget juice at hente i den publikation, vi i 2030-Panelet har døbt Vores Mål. Den indeholder masser af relevant data om alt fra svanemærkede byggerier til afstanden til de grønne områder, andelen af eldrevne køretøjer i det offentlige og separat kloakering.
LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvordan kan verdensmålene bruges til at skabe bæredygtige lokalsamfund?
To dilemmaer står i centrum
KL har aftalt med regeringen, at vi vil understøtte arbejdet med verdensmål i Danmark. Det gør vi ved at dele viden og inspirere kommunerne, afholde webinarer, synliggøre kommunale cases i regeringens handlingsplaner og afrapporteringer til FN-systemet. Der er en bred vifte af viden.
De aktiviteter betyder også, at vi har et godt indblik i de to største dilemmaer, der opstår i arbejdet med verdensmål lokalt. Først og fremmest hvorvidt man skal vælge ét mål ud frem for andre, og dernæst om man skal måle på, hvordan det går. Det har jeg nogle bud på.
På den ene side viser eksemplerne ovenfor, at det ikke nødvendigvis er delmålene til mål 11, der bedst indløser ambitionerne om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund. Det kan lige så godt være skolernes indsats for at fremme ligestilling eller kvalitetsuddannelse i mål fire og fem.
På den anden side er der god inspiration at finde i de danske fortolkninger af, hvordan man arbejder med bæredygtige byer.
LÆS OGSÅ: Danmarks Statistik: Uden mere global statistik når vi aldrig i mål med verdensmålene
Målebåndsøvelse er regeringens lod
Hvad angår ambitionen om at måle på fremdriften i Danmarks arbejde med verdensmål, så er det min oplevelse efter dialogen med de kommuner, der arbejder med ledelse af bæredygtighed, at der meget hurtig kan gå målebånd i det.
Styrken ved kommunernes omfavnelse af verdensmål handler om at bruge de 17 mål som dialogværktøj med borgere i alle aldre, at inspirere i dialogen med erhvervslivet og i det hele taget få et fælles sprog om bæredygtighed.
Derfor synes jeg, at det er vigtigere, at vi udbreder kendskabet til arbejdet, end at vi måler på fremdriften. Den del har vi regeringen til at tage sig af. I kommunerne har vi rigeligt andet at måle på fra obligatoriske mål på sagsbehandling til frivillige aftaler om CO2-reduktioner.
Borgmester i Vejen: Kommunalreformen er en succes
Karin Friis Bach: Ingen savner amterne
