Borgmester i Vejen: Kommunalreformen er en succes

Kommunalreformen vil jeg karakterisere som en succes.

Den har bidraget til at højne kvaliteten i de kommunale ydelser markant, udvidet kommunernes opgaver med borgernære tilbud indenfor sundhed og jobformidling, givet kommunerne en større økonomisk robusthed, og fordi der let har kunnet kompenseres for en øget afstand til byrådspolitikere og lokalområder.

Vejen Kommune opstod som en fusion af de fire små kommuner: Brørup, Holsted, Rødding og Vejen og omfatter nu 43.000 borgere. I den større kommune er der flere ansatte, så der nu kan arbejdes i teams med specialiserede sagsbehandlerne i højere grad end før kommunalreformen, og sammen med et højere uddannelsesniveau betyder det, at borgere og virksomheder møder kompetente medarbejdere, som er specialister på deres sagsområde.

Ændringen har gjort det muligt at følge op på en stadig mere detaljeret og kompleks lovgivning og at arbejde strategisk i langt højere grad end før.

Øget økonomisk robusthed

De nye opgaver på sundhedsområdet løftes tæt på borgerne, der oplever dem som hurtige og effektive.

At genoptræningen og efterbehandling sker tæt på ens hjem og arbejde betyder, at det kan ske hurtigere og giver mindre afbræk i hverdagen. Forebyggende tiltag som kostvejledning, vedligeholdende motion og håndtering af kroniske sygdomme og lignende opleves som nærværende og målrettede den enkelte.

For at en effektiv jobformidling kan lykkes, og især for borgere, der er kommet længere væk fra arbejdsmarkedet, er en tæt kontakt og løbende dialog med virksomhederne i nærområdet helt afgørende. Her oplever vi stor imødekommenhed.

Den større kommune har en øget økonomisk robusthed, for eksempel medfører en stor udgift på det sociale område ikke et stort budgetproblem som i de tidligere små kommuner.

En række opgaver løses tættere på borgerne end før

Når 60 politikere i fire byråd bliver til 27 forsvinder der en automatisk nærhed og kendskab på lokalområder. Det er de nuværende byrådspolitikere helt bevidste om og tager højde for, og jeg oplever en stor interesse i at følge med i, hvad der sker overalt i kommunen.

Efter kommunalreformen kom der lokalråd op at stå i alle kommunens 21 lokalområder. Med ansættelsen af en landdistriktskoordinator, som lokalrådene kan kontakte om alt lige fra pasning af grønne områder til at få større projekter sat i værk, og med nedsættelsen af et landdistriktsudvalg er opgaven med at følge med i og støtte lokale tiltag blevet helt konkret.

Lokale borgermøder, workshops og årlige møder med økonomiudvalget sørger for, at ønsker bliver til planer og projekter, og at der bliver fulgt op, også på de små ting.

De flere opgaver, som med kommunalreformen blev lagt ud til kommuner, herunder også opgaver fra de nedlagte amter, og den større økonomi har medført, at en række opgaver nu løses tættere på borgerne end før. Den teknologiske udvikling har understøttet dette både med hensyn til opgaveløsning og nærhed til den enkelte borger.

Forventningspres og stigende omkostninger

Der er nu en bedre styring af de kommunale udgifter.

De færre kommuner har gjort det lettere for staten at indgå aftaler med "kommunerne under et" som de årlige økonomiaftaler. Aftalerne overholdes nu i langt højere grad end før, så kommunalreformen har også betydet, at der er øget styr på de offentlige udgifter.

Så min konklusion er klar: Kommunalreformen har været en succes. Men intet er stationært og fastlåst – heller ikke den kommunale struktur, og teknologiske landvindinger skal tages ind.

Forventningspresset og de stigende omkostninger betyder fortsat, at en effektiv økonomistyring og prioritering er nødvendig. Men naturligvis vil en borgernær og politisk lydhørhed overfor borgernes ønsker og behov også fremover være det bærende i vort kommunale demokrati.

debat@altinget.dk