KL: Erhvervsfremmeindsatsen skal ikke kastes ud i usikkerhed igen
DEBAT: Det nye erhvervsfremmesystem har kun et år på bagen, og politikerne på Christiansborg bør lade systemet nå at arbejde og virke, før de begynder at efterlyse ændringer, skriver KL's formandskab.
Af Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V)
Hhv. formand og næstformand for KL
Siden årsskiftet har de nyoprettede erhvervshuse vejledt over 5.000 virksomheder. 98 procent af dem er glade for erhvervshusenes ydelser.
Den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i løbet af de første ti måneder prioriteret cirka 800 millioner kroner til indsatsområder og konkrete projekter, der skal skabe vækst i hele landet. Nedlæggelsen af de seks vækstfora har frigjort 600 millioner kroner årligt og har betydet, at der er sparet betydelige midler på bureaukrati, så flere penge nu i stedet kan bruges til konkrete erhvervsindsatser.
Med andre ord: Virksomhederne får det, de efterspørger. Midlerne bliver prioriteret. Det nye erhvervsfremmesystem virker.
Derfor skal der også lyde en opfordring til Folketinget om at lade den nye struktur arbejde. Hvorfor efterlyser røster i Folketinget nu ændringer i systemet? Vel at mærke et system, som kun har et lille år på bagen. Hvorfor skal den danske erhvervsfremmeindsats igen kastes ud i usikkerhed og strukturelle ændringer?
Gamle løsninger, der ikke virker
Efter tre års tilløb fik vi et nyt erhvervsfremmesystem, som har fokus på virksomhedernes behov, højere kvalitet, bedre sammenhæng og bedre geografisk dækning af de offentlige erhvervsfremmetilbud.
Det fokus støtter vi i kommunerne. Det samme gør erhvervslivet, FH og Dansk Metal. Og kommuner, erhvervshuse, virksomheder og mange andre har arbejdet på højtryk med at få reformen til at virke, fordi vi tror på, at reformen skaber et bedre system for virksomhederne.
Børnesygdommene skal naturligvis håndteres – lige som de vil skulle i ethvert nyt system – men at ty til grundlæggende ændringer af systemet allerede nu er langtfra løsningen.
Vi har i kommunerne et godt samarbejde med regionerne og bifalder, at regionerne er med i både Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, i alle erhvervshusenes bestyrelser, og at regionerne kan indgå i grænseoverskridende samarbejder og EU-kontorer.
Men den direkte virksomhedskontakt ligger hos os i kommunerne og erhvervshusene, som vil være det naturlige sted at styrke det decentrale niveau, frem for at genopfinde gamle løsninger, der ikke virkede.
Center for Borgerdialog: Konflikt fører til vellykket borgerinddragelse
CBS-forsker: Brug hellere skatteydernes penge på foreningslivet end kommunal borgerinddragelse
