Regionsformand: Ensporet tilgang til erhvervsfremme hæmmer innovation og omstilling
DEBAT: Det er absurd, at man på grund af en ensporet og centraliseret tilgang til erhvervsfremme skal begrænse udbyttet af samarbejde og se bort fra det erhvervsmæssige potentiale i regionerne, skriver Anders Kühnau (S)
Af Anders Kühnau (S)
Formand, regionsrådet i Region Midtjylland
Siden folketingsvalget har der fra flere sider været talt om muligheden for justeringer af den reform af erhvervsfremme, Lars Løkke gennemførte sammen med Dansk Folkeparti. Det er positivt.
Men det er vigtigt at slå fast, at små "justeringer" ikke er nok. Regionerne har en vigtig rolle at spille for den overordnede erhvervsudvikling.
Derfor er det udtryk for en alt for ensporet tilgang, at erhvervsudviklingen i dag er taget helt af bordet.
Regionerne har tidligere spillet en værdifuld rolle som faciliterende partner i tværgående samarbejde på erhvervsområdet. Det har blandt andet været med til at skabe grundlaget for ti års imponerende vækst i den midtjyske fødevarebranche.
Den rolle kræver, at regionerne i de regionale udviklingsstrategier (igen) får lov til at afsætte midler til strategiske satsninger på erhvervsudvikling.
Det gavner både de mindre kommuner, der ellers risikerer at bliver "kørt over" af udviklingen, og det gavner virksomhederne og dermed også de lokalsamfund, der er afhængige af, at der skabes arbejdspladser.
Tværgående innovation
Et eksempel på, at reformen har fejlet, er tilgangen til innovation i sundhedsvæsenet.
Det skal regionerne som ansvarlige for hospitalerne naturligvis kunne arbejde tværgående og helhedsorienteret med. Men den mulighed er i dag stærkt begrænset.
Reformen lægger nemlig op til, at regionerne kun tænker innovation som noget, der foregår isoleret på hospitalerne.
Erfaringen viser, at effektiv innovation kræver tæt samarbejde med både universiteter og virksomheder. Det behov kender de enkelte hospitaler, men i en travl og økonomisk presset hverdag opstår de partnerskaber ikke af sig selv.
Derfor er regionerne – og de regionale udviklingsstrategier – en nødvendig udviklingsmotor.
Erhvervsfremmesystemet bør sikre, at regionerne kan facilitere og finansiere innovation på tværs uden at belaste hospitalsbudgetterne.
Misser grøn værdi
En lignende situation gælder i forhold til den grønne omstilling, cirkulær økonomi og klimatilpasning.
Også her står vi som samfund – og som regioner – på en brændende platform. Der skal ske noget, hvis vi skal kunne overlevere vores børn og børnebørn en planet, der er til at bo på.
Den udfordring kræver også, at offentlige aktører, vidensinstitutioner og virksomheder arbejder tæt sammen.
Regionerne har også her vist sig som effektive katalysatorer for netop partnerskaber på tværs, der ud over at sikre handling i forhold til den konkrete udfordring – uanset om det er nye veje til sundhed, bæredygtig lokal fødevareproduktion eller øget fart på klimatilpasning og grøn omstilling – også skaber grundlag for et enormt erhvervspotentiale.
Det er en absurd idé, at vi nu på grund af en ensporet og centraliseret tilgang til erhvervsfremme skal begrænse udbyttet af samarbejde ved at se bort fra det erhvervsmæssige potentiale på de områder, vi som regioner arbejder med.
Bedre Balance: Udbred hovedstadsudligningen til hele landet
Dansk Erhverv og Passagerpulsen: Pust nyt liv i de utrygge togstationer
