Helsingør-borgmester: Flygtningeindsatsen må ikke sættes over styr på grund af statsligt bureaukrati

Tænk, at vi skal opleve det – krig i Europa. Ukraines krig er vores krig. Og ukrainernes kamp for demokrati er vores kamp for demokrati. Derfor skal vi selvfølgelig også tage ansvar og hjælpe de mennesker, der er drevet på flugt af den ulykkelige krig i Ukraine. Og det er voldsomt.

Vi skal helt tilbage til anden verdenskrig for at finde tilsvarende flygtningestrømme. Det giver selvfølgelig ekstra arbejde for os i kommunerne – og det er et arbejde, som borgerne og kommunen selvfølgelig har kastet sig over. Men det er også en opgave, hvor vi støder på udfordringer, vi ikke har oplevet før.

Flertallet af flygtninge er kvinder og børn. Samtidig kommer de uden om asylsystemet – og på én gang. Og det har sat hele systemet på en hård prøve. Og vi støder stadig på benspænd, som vi knokler for at løse. 

Velvilje fra lokalsamfundet

Lige fra første dag har der været en stor velvilje fra lokalsamfundet i Helsingør Kommune. Borgerne og virksomheder har i den grad været klar med støtte, omsorg og hjælp til de flygtninge, der er kommet hertil. Mange ansatte i kommunen har i den grad arbejdet ekstra, hvilket har været afgørende for at finde løsninger.

Vi er en af de kommuner, der oplevede busser med flygtninge, og her har det været en kæmpe fordel, at vi har et netop nedlagt plejehjem i Hornbæk, som lige nu huser knap 150 flygtninge. Derudover er der flygtninge, der bor privat og i sommerhuse.

Som jeg nævnte, så er denne flygtningekrise anderledes end tidligere, hvor kommunerne fik tildelt flygtninge fra systemet. Men her har de ukrainske flygtninge omgået systemet, og derfor har det været vigtigt at gå alternativt til værks og tage mere pragmatiske løsninger i brug end normalt.

For os har det ikke mindst været vigtigt at inddrage lokalsamfundet og sørge for, at de mange, der gerne vil hjælpe med at løfte opgaven, har fået mulighed for det.

Erhvervslivets inddragelse

Det gælder ikke mindst det lokale erhvervsliv, som vi på et meget tidligt tidspunkt har inviteret indenfor til at indgå et samarbejde om at skaffe job til de mange af ukrainerne, mens de er her.

Vi har heldigvis en række virksomheder, som både mangler arbejdskraft, og som er vant til at løfte et socialt ansvar, når det handler om at tage arbejdskraft ind. Det er virksomheder, som vores jobcenter har en rigtig god kontakt til, og som også i denne situation har meldt sig på banen.

Selvom vi både har virksomheder, der er klar med arbejde, og flygtninge, der er klar til at tage det, så kræver det stadig en del at få det hele til at lykkes. Noget af det, som virkelig har udfordret os, er den langsomme sagsbehandling for at få opholdstilladelse.

For selvom det er blevet muligt for ukrainere at arbejde, inden deres sag er færdigbehandlet, så kan man hverken overføre løn eller betale skat, når man ikke har fået et CPR-nummer, NemId eller en konto.

Det gør det meget besværligt for både virksomheder og flygtninge, da lønnen enten skal udbetales kontant, eller man må vente på at få sin løn, indtil man har fået sin opholdstilladelse, og papirerne er kommet i orden. Og det betyder samtidig, at vi har nogle udfordringer med at anvise til lejligheder, da det kræver penge at betale en husleje.

Mere fart på sagsbehandlingen

En anden udfordring, vi er stødt på, handler om den hastighed, de centrale myndigheder opererer med, når det kommer til at fordele flygtningene mellem kommunerne. For det er nemlig ikke sikkert, at de flygtninge, der i øjeblikket bor i vores kommune, også ender med at få ophold hos os.

Det gør det jo både vanskeligt for virksomheden og den enkelte flygtning at forpligte sig, når man ikke ved, om man ender i hver sin landsdel få uger senere. Her kan den enkelte flygtning så vælge at blive i kommunen, men det giver udfordringer for alle kommuner, da det bliver meget svært at planlægge med daginstitutioner og skoler.

Heldigvis er der endelig kommet lidt mere fart på den statslige sagsbehandling. Men det er også afgørende for, at vi ikke sætter det momentum, der er hos både virksomheder, kommuner og flygtninge over styr i statsligt bureaukrati og flaskehalse.

Indtil videre er det på trods af den træge start lykkedes jobcenteret i samarbejde med virksomheder at skaffe job til 20 ukrainske flygtninge i Helsingør Kommune, ligesom der er ukrainere, der selv har fundet job. Et tal der vil vokse i den kommende tid, i takt med at der forhåbentlig kommer styr på opholdstilladelser og tildelinger.

{{toplink}}

debat@altinget.dk