Albertslund-borgmester: Vi er ved at lære at tage imod flygtninge for første gang i 23 år

Det er nu over tre måneder siden, at Rusland brutalt valgte at invadere nabolandet Ukraine, og verdensbilledet med ét blev ændret.

Det er således også tre måneder siden, at flygtningesituationen i verden tog en ny drejning.

Over 6 millioner ukrainere er siden krigen brød ud 24. februar flygtet fra Ukraine. I starten af marts forudså regeringen, at vi i Danmark skal modtage over 100.000 flygtninge. I skrivende stund har omkring 28.000 indgivet ansøgninger om ophold efter særloven, 18.000 har fået opholdstilladelse efter særloven, og de fleste af dem er visiteret til kommunerne efter særloven.

I en periode har ”med særlov skal land bygges” med andre ord været gældende, og det har været en hektisk tid, hvor vi har manglet viden, mens vi gik – og mens loven skulle skrives.

Flygtninge for første gang siden 1999

Albertslund har været såkaldt nul-kommune siden Integrationsloven blev indført 1. januar 1999.

Med den blev det indført, at flygtninge blev fordelt mellem kommunerne efter en fordelingsnøgle, der tog hensyn til den eksisterende befolkningssammensætning. Så de kommuner, der i forvejen havde en høj andel med udenlandsk baggrund, skulle ikke modtage nye flygtninge.

Men i forbindelse med flygtningesituationen på baggrund af Ruslands invasion er det nu besluttet, at nul-kommuner også skal tage imod flygtninge fra Ukraine.

I Albertslund har vi tidligt arbejdet på at være klar til at tage imod flygtninge, fordi Kommunalbestyrelsen i marts besluttede, at vi – selvom vi var nul-kommune – skulle tage imod 30 ukrainske flygtninge.

Nu er situationen altså en anden. Det betyder, at når der er kommet 10.000 flygtninge til Danmark med opholdstilladelse, skal vi i Albertslund skal modtage 47 flygtninge for hver 10.000 nye flygtninge, der kommer til Danmark.

Det er kun rimeligt. Vi skal alle hjælpe i den helt særlige og urimelige situation, som en masse ukrainere er havnet i.

Men som nul-kommune har det også betydet, at vi har skullet opdyrke et sagsområde, vi ikke har erfaringer med.

Det er vi ved at lære. Mellem 25 og 30 flygtninge er indtil videre blevet visiteret til Albertslund. Og vi har skullet handle både hurtigt og smidigt, så de kunne falde ordentligt til.

Og det har vi gjort. Sammen med andre. Således har vi fundet løsning på boligsituationen, fordi vores kollegiebestyrelser, administrationer og beboere i eksempelvis Morbærhaven har åbnet op, og stiller boliger til rådighed.

I det hele taget har hjælpelysten været stor, siden krigen brød ud.

Både fra borgere, foreninger, organisationer, virksomheder, kommuner, styrelser, med flere.

Midt i alt det forfærdelige er det en glæde at opleve. Det fælles skal vi huske, også i fredstid. Sammen er vi nemlig stærkest.

{{toplink}}

Fire dage til at finde bolig

Det har været fantastisk at opleve den venlige indstilling fra for eksempel boligområder som Morbærhaven, så vi har haft mulighed for at hjælpe de ukrainske flygtninge med boliger.

For på det område er situationen med særloven anderledes end de normale omstændigheder, når man som kommune skal tage imod flygtninge.

Normalt vil man have mindst en måned til at finde en bolig til en ny borger med opholdstilladelse. Nu har vi fire dage. Det er ikke meget.

Ting tager nemlig tid. Det gør det også at hjælpe de ukrainske flygtninge med boliger, når de er visiteret til os kommuner. Jeg forstår godt farten med de fire dage i særloven, for først når de har en folkeregisteradresse på plads kan de få nem-id, og med det en bankkonto, som de kan modtage deres ydelser på, og så videre.

Det tager tid at få gjort boliger klar med møbler, få underskrevet lejeaftale og skabt rammerne, så de ukrainske flygtninge falder godt til med et sted at bo og penge at leve for.

Det er presset med kun fire dage, men vi klarer den. Fordi medarbejderne arbejder hurtigt og smidigt, og fordi alle byder ind.

Vi klarer den, også selvom det falder tilbage til os kommuner, når det handler om forsørgelse indtil forholdene er på plads.

Og det går nok, for vi vil gerne være hurtige, smidige og hjælpe. Det er nemlig vigtigt, at vi lykkes med at få de ukrainske flygtninge godt integreret. Det har de brug for. Og fortjent.

De skal hjælpes til både at kunne bo og leve, når de flytter ind hos os. Sådan er det bedst at falde til.

Og sådan ønsker vi alle, at det skal være.

debat@altinget.dk