Forvrøvlede påstande om kommunale akademikere

Af Michael Ziegler 
Borgmester i Høje-Taastrup og formand for Kommunernes Landsforenings Løn- og Personaleudvalg (K)

Altinget.dk skriver 1. oktober, at antallet af akademikere er steget eksplosivt i kommunerne, mens der er skåret på de såkaldte ”velfærdsmedarbejdere”, der leverer service. Artiklen insinuerer ligefrem, at de seneste års besparelser hænger sammen med, at der er kommet flere akademikere.


Realiteten er, at kommunerne siden 2009 har nedbragt de centrale administrationsudgifter med 1,7 milliarder kroner, svarende til 6 procent. Det er endda sket i en periode med stigende befolkningstal og dermed ”flere kunder i butikken”.

Altinget.dk skriver om udviklingen siden kommunalreformen i 2007, men glemmer for eksempel at tage højde for, at kommunerne i 2009 overtog driften af jobcentrene, og at mange akademikere dermed overgik til kommunerne.

Dertil kommer, at antallet af akademikere i kommunerne i januar 2007 var kunstigt lavt, idet der ved overgangen til de nye kommuner var mange ubesatte stillinger.

Problematisk opdeling
Eksemplet med jobcentrene illustrerer et meget grundlæggende problem med Altinget.dks opdeling i ”velfærdsmedarbejdere”, der leverer service, og akademikere ”uden borgerkontakt”. For det giver ikke mening at opdele kommunale medarbejdere på den måde, som Altinget.dk gør.

Derfor må jeg også kraftigt vende mig mod FOAs formand, Dennis Kristensen, der i artiklen kræver, at landspolitikerne ”tager affære” over for kommunerne.

Jeg synes, man får en fornemmelse af, at FOAs ærinde først og fremmest er at pleje egne snævre faginteresser, og det er ikke særlig klædeligt.

I en kommune hænger tingene sammen. De akademiske medarbejdere er på en lang række felter med til at øge kvaliteten af den service, kommunen leverer, og derfor mener jeg, opdelingen er forkert og misvisende.

Professionalisering af administrative opgaver
Det er faktisk en vigtig kommunal opgave at sikre en ordentlig administration, borgerservice og kvalitet i sagsbehandlingen. Det var et af målene med kommunalreformen at øge den faglige bæredygtighed i kommunerne. Og det kræver altså flere akademikere.

Dertil kommer, at mange akademikere faktisk har direkte borgerkontakt. Altinget.dk skriver, at man har fraregnet akademikere med borgerkontakt, blandt andet psykologer. Men hvordan vurderer Altinget.dk, om for eksempel en magister arbejder i den kommunale administration eller i jobcentret, hvor han hjælper folk i arbejde?

Sagen er også, at man nogle gange er nødt til at investere for på længere sigt at indhøste besparelser. Hvis kommunerne for eksempel skal spare penge på digitalisering af de kommunale opgaver og på bedre indkøbsaftaler, kræver det, at man øger antallet af administrative medarbejdere.

Desuden sker der en professionalisering af de administrative opgaver, som tidligere blev varetaget af ledere og medarbejdere på de enkelte institutioner. Det frigør ressourcer til, at pædagoger, lærere og sosu’er kan bruge mere tid på deres kerneopgaver. Men i statistikken slår det ud som flere akademikere og administrative medarbejdere.

For netop at sikre et mere retvisende grundlag for denne her diskussion har Kommunernes Landsforening og regeringen aftalt en ny opgørelsesmetode. Allerede her i efteråret 2012 vil der blive offentliggjort et nyt personalebaseret nøgletal for kommunernes administration og ledelse, som forhåbentlig kan føre til en mere nuanceret debat om kommunernes administration.
 

debat@altinget.dk