Demokratiet halter i kommunerne
DEBAT: "Kommunalpolitikken har langt større betydning for borgernes hverdag end landspolitikken, så hvorfor skal demokratiet i kommunerne være et amputeret demokrati?" spørger kommunalforsker Roger Buch.
Roger Buch
Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
”Hvordan slipper man af med en korrupt eller uduelig borgmester?” Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum og svaret er, at det stort set er umuligt.
Det tydeligste eksempel var, da Peter Brixtofte i 2002 fortsatte i månedsvis som borgmester i Farum kommune på trods af politiets sigtelser for omfattende ulovligheder, og at kommunen var sat under administration af Indenrigsministeriet. Årsagen hertil er, at man historisk har vægtet ønsket om en stabil lokaladministration højt og derfor ikke har parlamentarisme i kommunerne.
I landspolitikken betyder parlamentarismen, der blev indført i 1901 og skrevet ind i grundloven i 1953, at en statsminister kan afsættes med en simpel mistillidsdagsorden i Folketinget, hvilket dog kun er sket tre gange: 1909, 1947 og 1975.
Betydningen af parlamentarismen er dog langt større end disse tre tilfælde, da blot truslen om eller faren for mistillid har stor disciplinerende magt over alle statsministre og regeringer. Parlamentarismen styrker også oppositionens magt, ikke mindst i Danmark, hvor regeringerne i de seneste 40 år har været mindretalsregeringer og baseret på små flertal – ofte ganske få mandater – til den ene eller anden side i folketingssalen.
Fordele og ulemper
Indførelsen af parlamentarismen og afskaffelsen af de faste fireårige valgperioder i kommunerne kunne ikke blot løse problemet med korrupte eller uduelige borgmestre. Det kunne også styrke oppositionerne i kommunerne, som efter kommunalreformen er svækket af en kraftigt stigende arbejdsbyrde og en professionaliseret forvaltning, hvilket omvendt styrker borgmesteren og udvalgsformændene.
Parlamentarisme kunne skabe langt mere dynamik i kommunalpolitikken, selv om der selvfølgelig også er fordele ved de nuværende faste valgperioder. Fraværet af parlamentarisme har bidraget til den konsensuskultur, som ses i mange kommunalbestyrelser og har skabt stabile perioder til politikudvikling.
Bagsiden er imidlertid mangeårige fastlåste situationer i dårligt fungerende kommunalbestyrelser – der er ikke mulighed for at få renset luften med et valg. Vælgerne kan i dag bare kigge på kommunalpolitikken i fire år uanset store konflikter eller politik, som borgerne måske er uenige i – parlamentarisme i kommunerne kan give mulighed for, at borgerne kan blive inddraget, hvis kommunalpolitikken er kørt fast.
En anden fordel ved parlamentarisme er, at valg i utide vil give lokale, regionale men også nationale medier mulighed for at dække et sådant kommunalvalg indgående, i modsætning til nu, hvor 98 kommunalvalg på en gang gør, at dækningen af den enkelte kommune ofte er sparsom.
Der er både fordele og ulemper ved parlamentarisme i kommunerne, men det er ulogisk, at der mangler grundlæggende demokratiske elementer det vigtigste sted i dansk politik: I kommunerne, hvor levevilkårene og service for alle borgerne lægges fast. Kommunalpolitikken har langt større betydning for borgernes hverdag end landspolitikken, så hvorfor skal demokratiet i kommunerne være et amputeret demokrati?
Tryghed kræver forpligtelse af kommunalt samarbejde
Forvrøvlede påstande om kommunale akademikere
