En hjørnesten i det nære sundhedsvæsen

Af Ghita Parry
Formand, Kost & Ernæringsforbundet

Landets kommuner har sendt et sundhedsudspil på gaden for den del af sundhedsvæsnet, som kommunerne tager sig af - det nære sundhedsvæsen. Grundtankerne er gode, nemlig at kommunerne skal opruste på både sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Men jeg savner, at kommunerne for alvor sætter spot på en hjørnesten i både sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering: Kost og ernæring.

Tre opfordringer til kommunerne
Kost og ernæring er i dag ofte placeret i udkanten af det nære sundhedsvæsen. Det er en opgave som borgeren for det meste må klare uden den nødvendige sundhedsprofessionelle bistand. Det er en klar fejlplacering og undervurdering af området. Til skade for borgerens sundhed og livskvalitet.

Løsningen ligger lige for, når kommunerne skal undgå, at borgere bliver indlagt unødvendigt, og at rehabiliteringen foregår optimalt: Gør kost og ernæring til en integreret del af det nære sundhedsvæsen på linje med f.eks. sygepleje, fysioterapi og ergoterapi.

Konkret opfordrer jeg kommunerne til at:

1. Udvikle en samlet plan for kost og ernæring i det nære sundhedsvæsen. Alle kommuner bør f.eks. have måltal for, hvor meget underernæring hhv. overvægt skal nedbringes, hvornår og hvordan.

2. Sikre, at der er sammenhæng på tværs af det kommunale og regionale sundhedsvæsen. F.eks. skal kommunerne pr. automatik have adgang til den ernæringsscreening, der er foretaget på hospitalet, og kommunen skal følge systematisk op på den ernæringsintervention, der allerede er igangsat fra hospitalets side - hvad enten borgeren udskrives til eget hjem eller et kommunalt tilbud.

3. Opruste på de faglige kompetencer. Bl.a. med mad- og måltidschefer til at fastlægge de overordnede mål, med forebyggelses- og behandlingsprofessionelle til at screene og vejlede eller med kost- og ernæringsfaglige måltidsværter til at styrke borgerens ernæringstilstand via professionel omsorg.

Kost og ernæring styrker borgernes sundhed og genoptræning
Uden mad og drikke er der ikke megen fornuft i sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering af borgerne. Sagt på godt dansk: Hvis borgeren ikke spiser, tager det længere tid at blive stærk nok til at kunne komme til genoptræning hos en fysioterapeut eller ergoterapeut. Hvis man i stedet forebygger underernæring under opholdet på hospitalet, og kommunen fortsætter det målrettede arbejde med at styrke borgerens ernæringstilstand samtidig med genoptræningen, vil det styrke borgerens sundhed.

Lige så i forhold til livsstilssygdomme: Uden en samlet faglig indsats, ingen sundhedsfremmede forbedringer hos borgere med fedme og sukkersyge. Og ingen positiv effekt på livskvaliteten. Det gælder også for borgere, der vil stoppe med at ryge.

Ernæringstilstanden har vital betydning for, hvor hurtigt borgeren kan komme på benene igen. Når det gælder genoptræning, er kost og ernæring vigtig for blandt andet at genvinde muskelmasse og funktionsevne. Det viste forskningsresultater allerede for 10 år siden - og det har ikke ændret sig.

Kom igang!
I dag er seks ud af ti beboere på plejehjem underernærede. Det koster mange skattekroner i form af indlæggelser. Og det koster i sundhed og livskvalitet.

Så kære kommuner: Kom i arbejdstøjet! Sørg for, at kost og ernæring fremover bliver en integreret del af det nære sundhedsvæsen.

debat@altinget.dk