Her er regeringens vækstpakke

DOKUMENTATION: Regeringen har i dag fremlagt sin vækstpakke med 89 initiativer. Se hovedpunkterne her.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) præsenterede torsdag regeringens vækstpakke med titlen: ”Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst”.

Vækstpakken indeholder 89 initiativer, som ifølge regeringen vil styrke erhvervslivets konkurrenceevne og løfte velstanden i Danmark med 6 milliarder kroner i 2020.

Vækstpakkens 89 initiativer fordeler sig inden for fire hovedområder:

Nemmere og billigere at være virksomhed

  • Lempelse af virksomhedernes PSO-omkostninger for ca. 5,8 mia. kr. 
  • Kortere sagsbehandlingstider. 
  • Færre administrative byrder og bedre erhvervsregulering.

Styrket adgang til finansiering

  • Fradrag for indskud i små virksomheder og lempelse af udbyttebeskatning for virksomheder.
  • Forlængelse af Vækstlåneordningen og Eksportlåneordningen. 
  • Mere kapital til vækstvirksomheder.

Lavere priser for forbrugerne og virksomhederne

  • Forsyningssektoren effektiviseres for 3,3 mia. kr. i dialog med sektoren. 
  • Nationale særstandarder i byggebranchen harmoniseres. 
  • Konkurrencen i private serviceerhverv styrkes 

Flere dygtige medarbejdere og mere avanceret produktion

  • Styrket international rekruttering. 
  • Bedre voksen- og efteruddannelse.
  • Flere praktikpladser. 
  • 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond og bedre rammer for avanceret produktion.

Læs hele vækstpakken her.

 

Forrige artikel TDC skal levere telefoni til 65 kommuner Næste artikel Lobbyorganisationer retter skyts mod borgmestre om PSO-afgift Lobbyorganisationer retter skyts mod borgmestre om PSO-afgift