Lobbyorganisationer retter skyts mod borgmestre om PSO-afgift

AFGIFTER: I et forsøg på at få indflydelse på den politiske dagorden om PSO-afgiften på Christiansborg bruger flere organisationer energi på at påvirke landets borgmestre. En strategi, som før har vist sig virksom, siger tidligere spindoktor.

Og den strategi kan vise sig succesfuld. Ser man på tidligere politiske beslutninger, kan det i hvert fald godt betale sig at få lokale spidser til at råbe op.

Ifølge politisk kommentator Mikael Børsting er borgmestrene en interessent, som tidligere har vist, at de er i stand til at påvirke beslutningerne i Folketinget.

"Denne regering har oplevet det i forbindelse med betalingsringen. Når der kommer et pres fra borgmestre, som siger 'pas på' i forhold til de beslutninger, der bliver truffet på Christiansborg, så lytter man. Det her er præcis det samme eksempel, hvor nogle borgmestre løfter pegefingeren og siger 'pas på med det her energiforlig, fordi der er arbejdspladser på spil, hvis I rokker ved det'," siger han til Altinget.dk.

Login