Forsker: Københavns byplanlægning overser kvinder og seniorer

Af René Kural
Lektor og arkitekt, Institut for Bygningskunst, By og Landskab, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Med den mangfoldighed, som København har i sin befolkningssammensætning, har hovedstaden en særlig forpligtelse til, at alle kan finde byrum, der passer til dem. På tværs af blandt andet køn, alder, funktionsniveau og etnicitet.

Men flere studier af byrum i København viser, at der er grupper, som i byens planlægning af nye byrum bliver overset eller i værste fald sorteret fra.

Det drejer sig blandt andet om teenagepiger, kvinder og seniorer. Når vi for eksempel ved, at antallet af over 80-årige københavnere frem mod 2030 vil stige med 58,6 procent, er der enorme gevinster ved at ”snige” hverdagsmotionen ind i byrum, der er designet til de ældre. Vel og mærke designet på baggrund af evidens og ikke på, hvad vi tror, der appellerer til disse brugere.

Fortætning karakteriserer byplanlægning
I det sidste årti er byplanlægningen i mange af verdens storbyer karakteriseret af et globalt mantra: Fortætning.

I mange undersøgelser bliver fortætning hægtet sammen med bæredygtighedsbegrebet, men nu er bæredygtighed forstået som langt mere end blot spørgsmålet om at mindske brugen af fossile brændstoffer, øge vedvarende energi og dæmpe forureningen. I denne ny forståelse indgår også sundhed, tryghed og forskellige sociale og kulturelle samspil.

Der er et voksende antal beviser for, at den tætte by, som udtrykt i for eksempel new urbanism og smarth growth, lægger op til at gå eller tage cyklen, forbedringer af den offentlige transport, færre biler på grund af pladsmangel og dermed også renere luft og færre ulykker.

Nye studier underbygger ligeledes, at en fortætning af boligområderne, adgang til offentlig transport samt bolignære, grønne aktivitetsrum understøtter sundhed og social kulturel interaktion i den tætte by og har potentiale til at bidrage med næsten 60 procent af de ugentligt anbefalede 150 minutter.

Gode forudsætninger i den tætte by
Det væsentlige er, at den tætte by synes at have gode forudsætninger for at øge hverdagsmotion.

Data fra Danmark og Sverige viser, at netop nærmiljøet er det mest populære rum for både børn og voksne at dyrke fysisk aktivitet. Det er veldokumenteret, at der er sundhedsmæssige fordele ved regelmæssig, fysisk aktivitet.

Til gengæld ved vi ikke ret meget om, hvordan vi ved at forandre eller forbedre de fysiske rammer kan fremme eller hindre fysiske og sociale aktiviteter i byens rum.

Undersøgelser af et antal københavnske byrum viser, at der allerede er rigeligt med aktiviteter, der appellerer til drenge og unge mænd: Parkour, basketball og fodbold. Aktiviteter, der lægger op til et højt aktivitetsniveau.

Byrum skal reducere social ulighed
Når det kommer til teenagepigerne, kvinder og seniorerne af begge køn, er der noget, som tyder på, at de er langt mere sociale i deres adfærd, ikke har noget ønske at være aktive med høj intensitet i det offentlige rum, men gerne tager ophold i trygge rammer.

Som arkitekt er jeg opdraget til at tegne byrum, der er æstetiske og passer til den pågældende kontekst. For fremtiden vil jeg appellere til, at vi designer på baggrund af en eksakt viden om, hvad der når de mindst aktive målgrupper.

Vi har en forpligtelse til at indrette og udforme byrum, der reducerer social og rumlig ulighed i relation til københavnernes dagligdagsarenaer. Dansescener til kvinderne eller petanquebaner til seniorerne har ingen effekt og bliver ikke brugt.

De hviler på en forældet tro på, hvad disse grupper søger, og ikke en eksakt viden om, hvad de rent faktisk efterspørger i 2020.

debat@altinget.dk