Arkitekter: Mere fokus på bæredygtighed i fremtidens København

Af Lene Espersen og Peter Andreas Sattrup
Hhv. administrerende direktør og chefkonsulent ved Danske Arkitektvirksomheder

Det er vigtigt, at København fortsat udvikler sig som en grøn by, og at der sættes endnu mere fokus på at bygge og planlægge bæredygtigt.

Det skal være en blandet by med plads til alle. Det betyder boliger i forskellige størrelser – også til dem, der ikke er en kernefamilie med to voksne og to børn – og for dem, som ikke har brug for dyre kvadratmeter. 

Københavns Kommune vil fremover stille krav om bæredygtighedscertificeringen ’DGNB guld’ ved entreprisesummer over 20 millioner på nybyggeri og ’DGNB sølv’ på renoveringsprojekter over 20 millioner.

Det er en rigtig god start, men der er meget mere, man bør gøre, og byudvikling er nøgleordet.

De grønne ambitioner i planloven
Ligesom man kan certificere bæredygtigt byggeri med DGNB, kan man også certificere byområder, og det bør man i stigende grad gøre.

Men vi skal have byudviklingen op på den helt store klinge politisk, og det er ikke kun København, vi snakker om, men alle Danmarks byer.

Bæredygtigheden skal fremmes helt fra starten via planloven, der udstikker de regler, de offentlige myndigheder skal følge for at forene samfundsmæssige interesser, værne om vores natur samt ikke mindst skabe og bevare værdifulde bebyggelser.

De grønne ambitioner på byggeriets vegne skal ind i planloven, så der kan stilles krav om bæredygtighed i lokalplaner, ikke bare i København, men i alle landets byer.

Klimasikring
Selvom det skiftende danske vejr betyder, at vi opholder os meget inden døre, har hele covid-19- situationen også lært os, at det er vigtigt med gode udearealer.

Med en voksende og tættere by øges risikoen for, at udearealerne forsvinder eller mindskes i bekymrende grad. Derfor kan vi også̊ kun bakke op om tiltag, der vil udvikle grønne, rekreative områder i København, og det kan kobles til klimasikring.

De seneste års erfaringer viser nemlig, at håndterer vi ekstremregn ved at lave grønne byrum, får vi både bedre byliv og sparer mange penge.

Klimasikring er i det hele taget vigtigt. Sammenlignet med andre hovedstæder er det lavtliggende København i virkeligheden meget sårbart overfor klimaforandringerne, og de ekstreme vind- og vejrforhold, der forudsiges som følge af den globale opvarmning.

Kommer der i fremtiden en ekstrem begivenhed, hvor vandet stiger til 2,5 meter i København, vil store dele af byen stå under vand, inklusive Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Børsen. Det har vi ikke råd til sker, hverken for København, Aarhus eller alle andre byer ved kysten.

Uudnyttede taglofter i København
Men hvad så med alt det, der allerede ér bygget, som jo faktisk er noget af det mest bæredygtige vi har?

Der er også brug for et nærmere eftersyn af den eksisterende bygningsmasse. Hvor giver det mening at energirenovere, og hvad kan vi omdanne og bruge til andre formål?

Her kan det for eksempel være en mulighed få sat de mange uudnyttede taglofter i København i spil. De kan ombygges og ikke blot huse op til 22.000 flere indbyggere ifølge Danmarks Tekniske Universitet. 

Udnyttelsen af lofterne kan samtidig finansiere en energirenovering af hele ejendommene og halvere energiforbruget. En ren win-win-situation for klimaet og beboerne, der får fremtidssikret deres ejendomsværdi.

Det handler altså om at tænke bæredygtigt, at renovere og genbruge gode bygninger og materialer. Det har betydning for menneskers trivsel, læring og produktivitet, men også for samfundsøkonomien, det globale ressourceforbrug og klimabelastningen.

Nøglen til bæredygtigt byggeri ligger i arkitekturen: Hos de dygtige planlæggere og stadsarkitekterne i kommunerne og så selvfølgelig hos arkitektvirksomhederne og deres partnere blandt de rådgivende ingeniører.

Hvis vi skal have implementeret de bæredygtige løsninger, er det nu, der skal investeres, og det kræver ambitiøse bygherrer og ikke mindst politikere.

debat@altinget.dk