Plastindustrien: Efterspørg mere genanvendt plast i klimaets navn

Af Christina Busk
Miljøpolitisk chef, Plastindustrien

Den grønne omstilling er et helt afgørende pejlemærke for danske plastvirksomheder. Derfor vil jeg også rose regeringen for at have sat Camilla Haustrup Hermansen, medejer af emballagevirksomheden Plus Pack A/S, i spidsen for klimapartnerskabet ’affald, vand og cirkulær økonomi’.

Selvom arbejdet i klimapartnerskabet nærmest kun lige er begyndt, har vi som brancheforening – i samarbejde med vores medlemsvirksomheder – allerede spillet ind med en lang række løsningsforslag, som alle tager udgangspunkt i øget plastgenanvendelse.

Plastgenanvendelse handler ikke kun om miljø
Typisk har ønsket om genanvendelse været bragt på banen i forhold til at løse specifikke miljøudfordringer, som for eksempel plast i naturen, men der er også god grund til at have fokus på plastgenanvendelse, når det handler om klima.

Udregninger foretaget af rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe konkluderer, at der ved brug af et kilo genanvendt plast kan opnås en reduktion mellem 2,1 og 2,6 kilo CO₂ sammenlignet med brug af et kilo ny/jomfruelig plast.

Derudover har en rapport fra Innovationsfonden vist, at der er et årligt økonomisk potentiale på 1,6 milliarder kroner ved fuld plastgenanvendelse i Danmark.

Det kan med andre ord sagtens svare sig at se nærmere på, hvordan klimapartnerskabet kan understøtte en udvikling, hvor mere plast bliver genanvendt i Danmark. Kort fortalt forudsætter det en blanding af både branchemæssige og politiske initiativer.

Et klimavenligt materialevalg
Eksempelvis kan emballageproducenter blive bedre til at bruge genanvendt plast i produkterne, uden de går på kompromis med fødevaresikkerheden.

I Plastindustrien har vi netop udviklet en designguide for cirkulær plastemballage, som gør det lettere for både producenter og detailleddet at træffe bæredygtige beslutninger. I Danmark har vi haft tradition for at forbrænde plastemballagen fra husholdningsaffaldet, men det skal vi væk fra, og det kræver blandt andet, at mulighederne for genbrug og genanvendelse bliver tænkt ind allerede i designfasen.

Nogle steder kan plast – af hensyn til klimaet – med fordel erstatte andre materialer, blandt andet på grund af plastens lave vægt.

Tænk for eksempel på et køretøj, hvor plast i stigende grad vinder indpas i stedet for tungere metalkomponenter, hvilket er med til at lette den samlede vægt og dermed også brændstofudledningen. Og hvis det endda er produkter af genanvendt plast, som erstatter andre materialer, så er klimagevinsten blot endnu større.

Reformer i det offentlige er nødvendige
Mere konkret har vi i regi af klimapartnerskabet foreslået, at den offentlige sektor i stigende grad skal efterspørge produkter i genanvendt plast i forbindelse med indkøb.

Den tidligere regerings advisory board for cirkulær økonomi med Flemming Besenbacher i spidsen vurderede, at den offentlige sektor på årlig basis indkøber varer og tjenesteydelser for 300 milliarder kroner. Hvis bare en brøkdel af de midler går til at efterspørge genanvendt plast, vil det gøre en væsentlig forskel og samtidig stimulere virksomheders innovation af produkter med genanvendt plast.

Derudover er der også behov for nogle større reformer af hele affaldsområdet, blandt andet i forhold ensretning af den kommunale affaldsindsamling og at sikre en bedre adgang for virksomheder til danskernes husholdningsaffald, så vi får tiltrukket private investeringer til at bygge nye danske sorterings- og genanvendelsesanlæg.

Ovenstående kan i sagens natur ikke ”bare” gennemføres via et klimapartnerskab, men jeg ser klimapartnerskabet som en perfekt anledning til at sætte turbo på nogle af de debatter og tendenser, som vi har været vidne til de seneste par år.

debat@altinget.dk