Dansk Byggeri til ministre: Skab et marked for bygge- og anlægsaffald
DEBAT: Mange entreprenører arbejder i dag seriøst med at sortere byggeaffaldet, som de skal. Men der findes i dag ikke noget effektivt marked for bygge- og anlægsaffald, og derfor er en stor del af sorteringen spildte kræfter, skriver Simon Stig-Gylling.
Af Simon Stig-Gylling
Chefkonsulent i Dansk Byggeri
Med EU-Kommissionens kommende grønne aftale, Green Deal, lægges der op til en total forandring af klima- og miljølovgivningen i EU.
En nødvendig og tiltrængt ændring bliver, at cirkulær økonomi ikke længere blot skal handle om, hvordan vi kan forlænge produkters livscyklus, så de kan blive ved med enten at indgå i en teknisk eller biologisk cyklus.
Fremover skal der også være en sammenhæng mellem cirkulær økonomi og nedbringelse af CO2, for dermed at kunne understøtte EU’s grønne omstilling hen mod klimaneutralitet i 2050.
At stille krav om, at den cirkulære økonomi nu også skal kunne levere en lavere CO2-belastning kan få en omsiggribende konsekvens for den måde, vi som samfund håndterer affaldshåndtering, genanvendelse, forebyggelse og begrænsning af affaldsproduktion på.
Hvad er klimaeffekten?
Der er ingen tvivl om, at vi skal de globale klimaforandringer til livs. Men er der nogen, der har regnet på, hvad vores måde at organisere samfundets affaldshåndtering på rent klimamæssigt koster?
Er der nogen, der har regnet på klimaeffekten af recirkulering ved alle affaldsfraktioner, og i alle led af affaldshierarkiet? Spørgsmålet er, om det altid betaler sig at recirkulere, genbruge, genanvende, nyttiggøre eller bortskaffe, som affaldshierarkiet foreskriver, vi skal gøre?
Vi har selvfølgelig altid det alternativ, at vi kan brænde affaldet, hvis det ikke kan betale sig at sende det endnu en tur til recirkulation. Men hvad med det affald, som stort set ikke kan brænde, som for eksempel en stor del af bygge- og anlægsaffaldet?
Ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik blev kun 9 procent af det danske bygge- og anlægsaffald i 2017 brændt, mens 85 procent blev genanvendt og nyttiggjort. Og her udgør beton, asfalt og blandinger af tegl, beton og andet mineralsk affald langt størstedelen af det genanvendte og nyttiggjorte affald.
Der mangler efterspørgsel
Der er vist ingen tvivl om, at hvis EU-Kommissionens grønne aftale er så ambitiøs, som den lyder til, så vil det tvinge nogle radikale ændringer igennem hele samfundets affaldsflow. Men den kan også gøre mere end det.
Den kan ændre kraftvarmeværkernes afhængighed af affald til forbrænding, da et fokus på nedbringelse af CO2 vil kunne tvinge en højere grad af genbrug og genanvendelse igennem samfundets forbrugsmønster. Der er bare et problem: efterspørgslen.
Mange entreprenører arbejder i dag seriøst med at sortere byggeaffaldet, som der står i affaldsbekendtgøren, at de skal gøre. Men når de har gjort det, hvor er så efterspørgslen efter de sorterede affaldsprodukter?
Der findes i dag ikke noget effektivt marked for bygge- og anlægsaffald, og en stor del af sorteringen er spildte kræfter, når affaldet alligevel knuses og blandes sammen senere i affaldsbehandlingen.
Min opfordring til den danske miljøminister og skatteminister forud for forhandlingerne i de danske klimapartnerskaber er derfor delt i to:
1. Skab en platform, hvor virksomheder kan sælge deres genanvendelige og genbrugelige byggeaffald videre til andre byggeprojekter.
2. Stil krav til affaldsproduktet og dem, der håndterer det, og giv dem en pris for det, som de rent faktisk kan leve af.
DI: Dansk erhvervsliv skal være førende indenfor cirkulær økonomi
Brændeovnsleverandører: Rådet for Grøn Omstilling skævvrider debatten – nu med statsstøtte
