Miljømærkning Danmark: Cirkulært design er en del af klimaløsningen

Af Martin Fabiansen 
Direktør, Miljømærkning Danmark 

Jeg støder jævnligt på den opfattelse, at håndtering af klimakrisen og omstilling til cirkulær økonomi er to forskellige spor.  

Det er en problematisk opfattelse, fordi den kan lede på afveje, for eksempel når vi i regeringens klimapartnerskaber skal diskutere, hvordan vi reducerer drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030.  

Det er desuden en opfattelse, som er blevet tilbagevist i flere analyser udgivet af for eksempel Ellen MacArthur Foundation. Her peges på, at vi kan reducere drivhusgasudledning med 55 procent ved at overgå til vedvarende energi, men så vil der stadig være et problem med de resterende 45 procent, og det er netop her, at omstilling til cirkulær økonomi kan være løsningen.  

Cirkulær økonomi handler i bund og grund om at sikre, at vi kan genanvende materialer og produkter. Eller man kan sige, at det handler om at eliminere affaldet og sikre, at ressourcerne beholdes i cirklen.  

Og her har vi rigtig gode redskaber både i de veletablerede miljømærker, som Svanemærket og EU-Blomsten og i udviklingen af internationale standarder, hvilket Ellen MacArthur Foundation i øvrigt også peger på.  

Plasten skal gennemtænkes  
Et konkret eksempel på behovet for omstilling til cirkulær økonomi kan ses på plastområdet.

Her er åbenlyse samfunds- og miljøproblemer, hvor brugt plast ender i naturen eller forbrændes, alt imens produktion af ny plast udleder store mængder drivhusgasser.  

En af de helt store udfordringer ved at genanvende plast er at håndtere det plastaffald, der indsamles i vores affaldssystem, så kvaliteten ikke forringes. Oveni bliver der brugt forskellige plasttyper i samme produkt, og det kan være svært eller helt umuligt at skille disse fra hinanden.  

Det forringer kvaliteten af det materiale, man gerne vil kunne genanvende. Og når der ikke er nok værdi i at genanvende plasten, ender den ofte til forbrænding i stedet.  

Her kan standarder hjælpe. I Dansk Standard arbejder vi netop nu, sammen med kollegaer på tværs af Europa, på at tage udgangspunkt i design-fasen.  

Vi skal have virksomhederne til at designe deres produkter, så de kan repareres, genanvendes og adskilles igen. For kun ved at gennemtænke fra start, hvad der skal ske med produktet i både dets levetid og bagefter, kan vi sikre en egentlig omstilling til cirkulær økonomi.  

I dialog med affaldssektoren  
Men vi skal ikke forvente, at den enkelte virksomhed kan løse hele opgaven.

At designe til adskillelse kræver også tæt dialog med affaldssektoren, så produkterne bliver korrekt opsamlet, sorteret og genanvendt efterfølgende. Den dialog kan vi facilitere igennem det internationale standardiseringssystem, der inddrager alle relevante aktører og samtidig sikrer, at løsningerne også kan bruges internationalt.  

Heldigvis kan vi se, at meget kan lade sig gøre allerede i dag. I både Svanemærket og EU-Blomsten stiller vi mange krav, der støtter op om cirkulær økonomi. For eksempel designkrav til plastemballage for at fremme genanvendelsen.  

Dermed belønner vi de fremmeste i branchen, når de gennemtænker deres produkter ud fra en cirkulær tankegang, og vi skubber hele tiden udviklingen frem ved løbende at stramme kravene til de miljømærkede produkter.  

Flere skal ombord
Vi har altså stærke redskaber på banen. 

Vores målinger viser, at Svanemærket er kendt og efterspurgt af næsten alle danskere. Lad os bruge det til at løfte udviklingen endnu højere, og lad os bruge standarderne til at etablere og udbrede den cirkulære økonomi, ligesom standarder var en vigtig brik i at etablere EU's indre marked.  

Vi er allerede i gang, men vi skal have mange flere med ombord, så vi sammen skaber dynamiske løsninger over landegrænser og i hele værdikæden.  

Det bliver et af mine væsentligste budskaber til klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, og jeg glæder mig usigeligt til at komme ud over stepperne i fællesskab med hele branchen. 

debat@altinget.dk