Ulla Tørnæs: Vi skal forbedre vejen fra forskning til faktura
(Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Fra politisk side skal vi gøre mere for at nedbryde barriererne mellem universiteter og det frie marked. Der skal være en lige linje fra investeringer i forskning til arbejdspladser og vækst, skriver Ulla Tørnæs.
Af Ulla Tørnæs (V)
uddannelses- og forskningsordfører; tidligere uddannelses- og forskningsminister
Hvis Danmark i fremtiden skal være et velstående og produktivt land, skal vi vise, at vi ikke bare har et videnssamfund af navn, men også af gavn.
Vi skal turde omsætte gode ideer, kreativitet og nysgerrighed til konkrete resultater for virksomheder og arbejdspladser i Danmark.
Derfor er det også godt, at vi i Danmark har en målsætning om at investere endnu mere i forskning om grøn teknologi og sundhed.
Vi har med coronakrisen som det seneste eksempel set, hvordan målrettede satsninger på vaccineudvikling har skabt lys for enden af tunnelen. Den hurtige udvikling af corona-vaccinerne er således et godt eksempel på vigtigheden af netop videnskab og forskning.
Må ikke blive en sovepude
Men lovprisningen af flere forskningsmidler til den grønne omstilling må ikke blive en sovepude for de resultater, vi får ud af et øget forskningsbidrag.
Det er helt afgørende, at vi får tegnet en lige linje mellem investeringer i forskning, arbejdspladser og vækst. Det er nemlig ikke givet, at flere midler til grønne forskningsprojekter skaber flere iværksættere og nye arbejdspladser, hvis ikke vi sikrer virksomhedernes adgang til eksempelvis test- og udviklingsfaciliteter.
Det skal derfor være nemmere som iværksætter at få testet sit nye produkt på en af de mange science-afdelinger på landets universiteter.
Lige nu er det ikke en finansieret opgave for universiteterne at understøtte iværksætter-projekter gennem vidensspredning. Måske tiden er inde til at få taget et opgør med denne manglende finansiering?
En undersøgelse fra IDA i 2018 viser, at der kun er otte procent af adspurgte forskere fra danske universiteter, som er sprunget ud som iværksættere eller har kommercialiseret deres forskningsresultater.
Hvis forskernes gode idéer ikke bare skal forblive gode ideer, er det derfor vigtigt, vi fra politisk side gør endnu mere for at nedbryde de juridiske barrierer mellem universiteterne og efterspørgslen på det frie marked.
Skal konkurrere om bevillinger
Også i EU er der det seneste år blevet sat mere fokus på at omsætte vores viden fra universiteterne til produkter for virksomheder og borgere.
Det skal blandt andet ske gennem det spritnye Europæiske Innovationsråd samt en ekstrabevilling på fire milliarder euro til EU’s forskningsinitiativ Horizon Europe, som satser stort på forskning i grøn omstilling som en del af den fremtidige vækst og velstand i EU-landene.
Investeringer i mere grøn forskning skal derfor ikke være passive, men aktive.
Forskningsinstitutionerne skal kunne konkurrere i både Danmark og i EU om bevillingerne, så incitamentet til at levere forskning til gavn for hele samfundet styrkes.
Aktive investeringer i et tættere samspil mellem universitetsforskere og virksomheder vil utvivlsomt stimulere hele fødekæden og dermed generere flere arbejdspladser for såvel faglærte som ufaglærte.
Det mener jeg, det danske forskningsmiljø har brug for, hvis vi også i fremtiden vil vise vejen fra idé til produktion og dermed forbedre vejen fra ”forskning til faktura”.
Personale på Københavns Universitet i åbent brev: Danmark kommer ikke i balance af at bringe universiteterne i ubalance
Institutledere: Tomme tandklinikker i provinsen skyldes for få uddannede - ikke uddannelsers placering
