Camilla Gregersen: Sæt 1,5 procent af BNP af til forskning

I flere år var det et politisk mål at få den offentligt finansierede forskning op på én procent af BNP. Nu er det på tide med højere ambitioner.

I udlandet investeres der massivt i forskning.

Det gælder både i EU-lande og i USA, som dog begge overgås af Kina, der siden 2020 har investeret enorme summer. Investeringerne i forskning udvikler Kina med raketfart og skaber arbejdspladser i stor stil.

Det bør inspirere vores regering.

Skal følge med international udvikling
Forskning sker i internationalt samarbejde og er man ikke med, ja, så er man udenfor.

Vi har brug for solid, offentligt finansieret forskning, der på tværs af fagområder skaber viden og løsninger. For vi har faktisk stærke forskningsmiljøer i Danmark. Men de bliver ikke ved med at være relativt stærke, hvis der internationalt investeres meget mere, end vi gør herhjemme.

Grundforskning er essentiel – at der tør tænkes nyt og prøvende, uden at vi på forhånd ved, hvor det fører til.

Vi kender ikke fremtiden og kan ikke forudse, hvilken viden der er relevant for virksomhederne eller for samfundet generelt. Derfor skal der være plads til grundforskningen uden forventning om hurtige patenter.

Samtidig understøtter den statsstøttede forskning den private forskning, som skaber grobund for mange af de løsninger, som virksomheder ender med at tilbyde os borgere i form af for eksempel produkter.

Science-virksomheder i Danmark beskæftiger mere end 300.000 fuldtidsansatte og bidrager samlet set med 330 milliarder kroner til Danmarks BNP.

Kommer hele samfundet til gode
Ny viden og nye løsninger fører til nye og efterspurgte produkter, som betyder nye job til faglærte, ufaglærte og personer med videregående uddannelse, der alle har roller i produktionen.

På den måde ser vi for eksempel en lige linje fra forskningsenheder på KU og på Novo Nordisk, der fører til nye produkter som produceres i Danmark og eksporteres til hele verden.

Viden er ofte vores trumfkort, når udfordringer og nye behov melder sig på banen. Det gælder for eksempel i den grønne omstilling, digitalisering, sundhedsområdet, og det gælder, når vi skal kommunikere med nye målgrupper eller sikre kulturforståelse.

De løsninger og den viden, som kommer fra forskningen, kommer alle dele af samfundet til gode.

Jeg vil slå et slag for, at vi som samfund afsætter 1,5 procent af BNP af til forskning. Og jeg vil slå et slag for, at vi sikrer finansiering til alle forskningsfelterne.

Det er afgørende for, at vi kan sikre tværfaglige løsninger, der kan komme omkring alle komplekse samfundsproblemer.

Det er vigtigt, at samfund og virksomheder har adgang til viden inden for et bredt perspektiv af forskningsfelter – lige fra sprog- og forbrugerændringer til nanoteknologi, og at forskningen kan sættes i spil på tværs af fakultetsområderne.

Eksterne midler skaber skævvridning
Desværre er der i dag et økonomisk pres på flere forskningsfelter. Presset kommer blandt andet fra, at forskningen i høj grad er styret efter, hvor eksterne midler er til stede.

Det skaber en skævvridning af forskningen.

En undersøgelse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd viser, at fondenes midler til forskning gives til specifikke forskningsområder, og at mange forskningsfelter ikke har adgang til fondsmidler.

Det drejer sig især om humanistisk forskning og den del af den naturvidenskabelige forskning, der ikke ligger i kanten af sundhedsvidenskab.

Der er brug for at styrke den offentlige forskning og sikre, at alle forskningsområder er i spil.

Vi ved ikke, hvad der rammer os hvornår. Til gengæld ved vi, at det tager år at bygge solide forskningsfelter op.

Derfor må vi have en ambitiøs politik, der sikrer, at den offentlige forskning også i fremtiden kan levere viden og løsninger til samfund, borgere og virksomheder.

debat@altinget.dk