Dansk Erhverv: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad hr. og fru Danmark får ud af forskning
Dansk Erhverv anbefaler, at samfundets investeringer i forskning øges. Hvis vi skal igennem den politiske lydmur, er det afgørende, at vi bliver bedre til at fortælle, hvad hr. og fru Danmark får ud af, at den offentlige kasse prioriteres netop her, skriver Mads Eriksen.
Politik handler i høj grad om en kamp om ressourcer. Hvad skal den fælles kasse bruges på – og hvor stor skal den være?
Det er lidt vanskeligere at forklare vælgerne, at det er nødvendigt at bruge pengene på forskning end på politi og ældre. Men skal føromtalte kasse gøres større, sundere og mere bæredygtig, så er forskning helt afgørende.
Der er sket meget lidt på det forskningspolitiske område siden Danmark tilsluttede sig målet om at bruge én procent af BNP på offentlig forskning og to procent privat. Investeringskurven har ligget stort set fladt lige siden.
Det er da også lettere at fortælle fru Jensen, at der er ekstra penge til hjemmehjælp end, at pengene er gået til noget, der af mange mennesker stadig opfattes som verdensfjerne elfenbenstårne.
Ualmindeligt god investering
Hvis vi skal lykkes med få nye visioner til at bryde igennem den politiske lydmur, så er det afgørende, at vi bliver meget bedre til at fortælle, hvad hr. og fru Danmark får ud af, at den offentlige kasse prioriteres netop her.
Der kan man jo begynde med de tørre tal.
Afkastet af offentlig forskning er ifølge tænketanken DEA mellem 1,2 og 1,5 krone for hver krone investeret.
En rapport fra CBS viser, at virksomheder, der har samarbejdet med et dansk universitet, i snit har haft en vækst på 3,6 procent, mens virksomheder som ikke samarbejder, har haft en på 1,5 procent.
Forskning er altså en ualmindelig god investering.
Men det handler også om, at forskning skal sættes mere i spil i forhold til de politiske problemstillinger.
Et helt oplagt eksempel er naturligvis 70-procentmålet for CO2-reduktion.
Vi kender ikke vejen derhen, så vi kommer ikke uden om forskningsinvesteringer.
Dertil er det også den banebrydende forskning, der for alvor kan gøre noget ved den globale klimaudfordring. Hvis vi kan finde nye måder at producere på, så vil det skabe en eksport af grønne produkter, som så igen for alvor kan reducere CO2-udledningen i verden.
Skaber jobs til alle typer medarbejdere
Dertil bør vi gøre os det mere klart, hvad vi i stigende grad lever af i Danmark – nemlig life science.
I 2020 eksporterede dansk life science for 151 mia. kroner – en fremgang på ni milliarder kroner i forhold til året før. Life science-eksporten udgør nu 22 procent af den samlede danske vareeksport. I 2010 lå andelen på 12 procent.
I en nylig offentliggjort rapport fra Damvad ses det, at vi med de rette initiativer – ikke mindst på forskningsområdet - kan komme op på, at life science udgør mere end 40 procent af eksporten i 2030 – eller hvad der svarer til godt 370 milliarder kroner årligt.
Forskningen skaber vækst – og jobs. Det er vel at mærke jobs til alle typer medarbejdere. Novo Nordisk har eksempelvis 3.000 3F’ere ansat. Ikke én af dem ville have et job, hvis det ikke var for banebrydende sundhedsforskning.
Det er med ovenstående argumentation i baghovedet, at Dansk Erhverv anbefaler, at vi øger samfundets investeringer i forskning fra de nuværende 3 til 4 procent af BNP.
Forskning er nøglen til et rigere, sundere og grønnere Danmark. Den historie skal fortælles igen og igen. Forskning kan synes langt væk, men resultaterne vedkommer os alle.
Personale på Københavns Universitet i åbent brev: Danmark kommer ikke i balance af at bringe universiteterne i ubalance
Institutledere: Tomme tandklinikker i provinsen skyldes for få uddannede - ikke uddannelsers placering
