Lektorer: Lovforslag vil svække demokratiet på universiteterne

Af Brian Arly Jacobsen, Janne Gleerup m.fl. (se alle afsendere i faktaboksen)
Hhv. lektor og tillidsrepræsentant, Københavns Universitet, og lektor og tillidsrepræsentant, Roskilde Universitet

I lyset af det nylige lovforslag fra 10. april 2024, der søger at forenkle processen for udpegning af eksterne medlemmer til universitetsbestyrelser, er det nødvendigt at rejse en alvorlig indsigelse.

Selvom vi overordnet tilslutter os en forenkling som princip, er det vigtigt at slå fast, at ikke alle forenklinger er fordelagtige, især når de risikerer at underminere universiteters autonomi og den akademiske frihed.

Det aktuelle lovforslag synes at skubbe i retning af en mere centraliseret og politisk styret proces, hvor udpegningen af eksterne medlemmer til bestyrelserne på universiteterne kan blive mere præget af selvsupplering og ministeriel indflydelse.

Dette er en forkert udvikling, der i værste fald kan svække universiteternes uafhængighed og akademiske frihed – centrale værdier for enhver akademisk institution.

Mindre autonomi giver mindre akademisk frihed

Den foreslåede lovændring kan føre til et universitetssystem med mindre autonomi og dermed mindre akademisk frihed.

Det er den forkerte vej at gå, særligt i en tid hvor fri forskning er under pres i mange lande.

I oktober 2020 underskrev den daværende danske forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), Europarådets "Declaration on Freedom of Scientific Research", hvor hun anerkendte den positive sammenhæng mellem fri forskning og demokratiske samfund.

Danmark har forpligtet sig til at beskytte og fremme akademisk frihed, og denne forpligtelse bør afspejles i vores lovgivning.

Danmark ligger i bunden blandt EU-landene, når det gælder akademisk frihed.

Den engelske uddannelsesforsker Terence Karran har i sine undersøgelser fra 2007 og 2017 placeret Danmark tæt på bunden i sammenligning med andre EU-lande.

En af hovedårsagerne til denne lave placering er fraværet af kollegialt selvstyre og fraværet af valgte ledere samt den ringe grad af institutionel autonomi.

Dette lovforslag risikerer at forværre situationen yderligere ved at mindske indflydelsen fra videnskabelige og teknisk-administrative medarbejdere og studerende i universitetsbestyrelserne.

De demokratiske og finansieringsmæssige konsekvenser

Den foreslåede ændring kan også ses som en del af en bredere tendens, hvor universiteternes styreformer bliver afdemokratiseret og mere politisk og kommercielt orienterede. Dette har en negativ indvirkning på forskningsfriheden.

{{toplink}}

Eksempler på direkte politisk eller kommerciel indblanding i forskningens indhold er ikke ualmindelige, og sådanne tilfælde underminerer forskernes uafhængighed og integritet.

Problemet forstærkes yderligere af den stigende afhængighed af eksterne bevillinger, hvor universiteternes overlevelse i stigende grad er knyttet til kommercielle og politiske interesser.

Denne økonomiske afhængighed skaber incitamenter til at gå på kompromis med forskningsintegriteten, og det har allerede ført til skandaler inden for blandt andet landbrugsforskningen.

Ministerens ansvar

Med underskrivelsen af Europarådets erklæring om fri forskning har uddannelses- og forskningsministeren forpligtet sig til at arbejde for at forbedre forholdene for akademisk frihed i Danmark.

Det kræver en aktiv indsats at fremme demokratiske strukturer på universiteterne og sikre, at forskningsfriheden ikke undermineres af politisk eller kommerciel indflydelse.

Den rette vej frem er ikke at centralisere og forenkle udpegningsprocesserne, men snarere at styrke de demokratiske processer og sikre, at alle aktører – herunder medarbejdere og studerende – har reel indflydelse på beslutninger, der vedrører deres arbejds- og studiemiljø.

Dette kræver en tilbagevenden til mere kollegialt selvstyre og en balance mellem ekstern og intern repræsentation i universitetsbestyrelserne.

Det foreslåede lovforslag repræsenterer en risiko for de danske universiteters autonomi og akademiske frihed.

Selvom forenkling ofte er ønskværdig, må den ikke ske på bekostning af de værdier, der er afgørende for et sundt akademisk miljø.

I stedet for at centralisere og politisere udpegningsprocesserne bør vi arbejde for at genskabe de demokratiske strukturer, der har tjent universiteterne godt i fortiden, og sikre, at forskningen forbliver fri og uafhængig.

Vi står ved en korsvej, hvor beslutningerne, der træffes nu, vil forme fremtiden for dansk forskning og uddannelse.

Lad os vælge en vej, der styrker, ikke svækker, universiteternes rolle som frie og uafhængige institutioner i samfundet.

debat@altinget.dk