Slagterikontrol kan inficere kød
NYHED: Gammeldags kødkontrol på svineslagterierne risikerer at gøre ondt værre. Når der skæres i grisene, spredes bakterier til ellers sundt kød.
Kødkontrollen på de danske slagterier skulle helst sikre, at kødet på forbrugernes tallerkener er i orden og frit for sygdomsfremkaldende bakterier.
Men faktisk risikerer man at opnå den stik modsatte effekt med den måde, kontrollen foregår på i dag.
Kødkontrollen er nemlig baseret på snit og berøring i grisenes hoveder, indvolde og kød - og mens kontrollanterne skærer, risikerer de at sprede farlige bakterier til ellers sundt og raskt kød.
"Det er for besværligt og går for hurtigt til, at man kan sterilisere sine hænder eller kniven mellem hver del, når man skærer i hjertet eller vender leveren - og dermed risikerer man selvfølgelig at overføre bakterier fra gris til gris. Det kunne være salmonella eller campylobacter," siger Karsten Hansen, kød-controller i Fødevarestyrelsen.
Kontrollen fokuseret på ufarlige ting
Oven i købet er formålet med de mange snit ikke primært at finde frem til sundhedsskadeligt kød, men derimod at få kødet så pænt som muligt, før det sælges.
"Det er ingen hemmelighed, at kødkontrollens undersøgelser fortsat er meget forbundet til æstetik. Vi renser gamle brud, halebid og ledbetændelser ud, så det ikke kommer ud i køledisken," siger Karsten Hansen og fortsætter:
"Men det er uhensigtsmæssigt, at vi faktisk øger forureningen med de bakterier, vi ikke kan se, og som vi ikke ønsker skal være i kødet, når vi står og kigger efter lidelser hos svinene, som for størstedelens vedkommende ikke har betydning for menneskers sundhed."
Slagteriernes brancheorganisation Danish Meat Association (DMA) efterlyser også forandringer i den måde, kødkontrollen udføres på. Viceadministrerende direktør Erik Bisgaard Madsen kalder den "gammeldags":
"Meget af den kontrol, der er i dag, er mest af rituel karakter og rettet mod fortiden frem for nutiden. Kontrollen bør moderniseres, så den er rettet mod moderne problemstillinger," siger Erik Bisgaard Madsen, som ønsker sig en mere risikoorienteret kontrol, der kun slår ned på de grise, der har størst sandsynlighed for f.eks. at bære en farlig bakterie.
EU-regler kræver jord-til-bord-kontrol
Kontrollen af slagtekød er reguleret af EU's kontrolforordning. Den giver allerede i dag mulighed for en mere risikoorienteret kontrol - men kun, hvis man på slagteriet har et grundigt kendskab til grisens historie og sygdomsrisikoen i den besætning, grisen kommer fra.
Sådanne systemer er indført med succes flere andre steder, bl.a. i Holland, men endnu ikke i Danmark.
"Det ligger i EU-reglerne, at det er noget, vi skal lave på et eller andet tidspunkt. Det er et led i jord-til-bord-kontrollen, at man skal have mere viden om fødevarekæden, sådan at man kender dyrenes status, når man slagter dem," forklarer Karsten Hansen.
Mulige forbedringer allerede nu
Både Erik Bisgaard Madsen og Karsten Hansen mener dog også, kødkontrollen kan forbedres også inden for de eksisterende regler.
"Tingene kan forbedres også uden de store projekter. Det er f.eks. sket på det nye slagteri i Horsens, hvor man lader grisenes hoved, der har særlig stor infektionsrisiko, køre særskilt på et bånd ved siden af de øvrige dele, så alt svineriet er knyttet til én kontrollør," siger Karsten Hansen.
I den såkaldte Leo Larsen-rapport om fødevarekontrollen i Danmark slår ekspertgruppen også til lyd for en styrket indsats for risiko- og behovsorientering af kødkontrollen. Det anbefales dog, at arbejdet særligt gøres i EU-regi.
