Økologisk Landsforening er enig med EU-revisionsretten: Der skal mere til end et særligt økologitilskud

EU-revisionsretten er kommet med en hård dom over de landbrugsstøttemidler, der udbetales til økologien. De mange milliarder euro, der er udbetalt, får ikke EU i mål med sin ambition om 25 procent økologisk areal i EU til 2030.

Arealstøtten kan ikke stå alene; der mangler klare mål for både miljø og det økologiske marked, og der efterlyses en strategi for økologien efter 2030.

Det er præcis, hvad vi i Økologisk Landsforening også understreger over for politikerne i det danske folketing, når de forhandler finanslov for 2025.

Vi vil understrege det over for Jeppe Bruus, minister for den grønne trepart, når han skal aftale en politik, der får Danmark i mål med en fordobling af det økologiske areal for blandt andet at sikre rent drikkevand, genoplive det danske vandmiljø, sænke Danmarks klimaaftryk og øge biodiversiteten i det åbne land.

Mangel på sammenhæng i landbrugsstøtten

Økologiens potentialer i omstillingen til et bæredygtigt landbrug kan ikke forløses uden en større omstilling af landbrugsstøtten og uden ændringer af afgiftssystemet, så der er sammenhæng mellem pris og negative eksternaliteter. Men heller ikke uden en samtidig investering i omstilling af fødevareforbruget og forskning i løsninger, der baserer sig på viden om økosystemerne frem for alene investering i ny teknologi.

Mon ikke kommissionsformanden Ursula von der Leyen allerede var informeret om dommen fra revisionsretten, da hun formulerede missionen for hver af de nye EU-kommissærer?

Økologi indgår både i det brev, der er sendt til landbrugskommissæren, og i det brev, der er sendt til sundheds- og dyrevelfærdskommissæren.

Landbrugskommissæren skal undersøge mulighederne for at støtte økologi. Sundheds- og dyrevelfærdskommissæren skal arbejde for at forbedre bæredygtigheden og sikkerheden samt sikre overkommelige priser på fødevarer og forbrug i hele fødevarekæden, inklusive i økologien.

Dertil pålægger von der Leyen landbrugskommissæren at fremlægge et “EU-wide benchmarking system” i agri-food-sektoren, der skal kunne dokumentere bæredygtighed på bedriftsniveau.

{{toplink}}

Sikring af en økologisk fremtid

Det er den helt rigtige kur. Økologien kan aldrig vokse sig ud af at være en nicheproduktion uden at gøre op med den måde, som landbrugsstøtten bliver brugt på nu, og uden at tage et opgør med de rammevilkår, vi giver landbruget.

Vi kan som samfund ikke skabe en reel omstilling og høste de potentialer, der ligger i økologi, målt på miljø, drikkevand, klima og dyrevelfærd, blot gennem et særligt arealtilskud til økologien.

Økologisk Landsforening er foran von der Leyen, når hun efterlyser et benchmarkingsystem for fordeling af landbrugsstøtten, så den betaler for miljø- og klimaresultater.

Allerede før forhandlingerne om landbrugsaftalen fra 2021 fremlagde vi et bud på et benchmarkingsystem, der kan lægges til grund for fordeling af landbrugsstøtten.

Det er samtidig det fordelingsgrundlag, som vi har foreslået, bliver taget i brug, for at den klimaafgift, som den grønne trepart har aftalt på landbruget her i Danmark, kan blive udbredt til hele EU. De to nøgleredskaber, som vi foreslår anvendt, er ESGreen Tool Climate og et marknaturindeks. Marknaturindekset er også omtalt i den danske pesticidstrategi 2022-2026.

Tiden er kommet til at forlade den flade hektarstøtte til alle landbrug og stille krav om dokumentation for de positive eksternaliteter, hvis et landbrug skal have andel i landbrugsstøtten.

Når det lykkes, har EU lagt vigtige skinner ud til en økologisk fremtid, der kan suppleres af en markedsindsats og investering i faglig udvikling, herunder dybdegående viden om hele økosystemet, der består af samspillet mellem jord, planter, dyr, det omgivende vand og vores egen sundhed.

{{toplink}}

debat@altinget.dk