Universitetschefer: Jyllands-Posten fordrejer trawl-rapport og underminerer anerkendt forsker

Af Mikkel Tamstorf og Maria Sommer Holtze
Hhv. institutleder, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet og direktør, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Uduelig, sindsforvirret, ubrugelig, fejlagtig, politisk, misinformation.

Der er ikke mange grænser for ordvalget om forskeres arbejde, når man forsøger at påvirke offentligheden med ens egen vinkel på den nyeste forskning.

Resultatet af dette bliver desværre tit, at der skabes tvivl og utryghed om forskningsresultaternes fakta til fordel for værdibaserede holdninger – eller lidt mindre flatterende også kendt som fake news.

Interesseorganisationer, erhverv, privatpersoner og til tider journalister forsøger således at forsinke og fordreje viden, der går mod deres egne interesser, holdninger eller en vinkel i historien.

Det gør de gennem spin, som skal understøtte deres agenda, selvom det tit er mod bedre vidende om 'best-practice' og nyeste viden. Resultatet kan være, at beslutninger foretages på et begrænset vidensgrundlag, udskydes eller helt aflyses.

Internationalt anerkendt armslængde

Institut for Ecoscience og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi er sat i verden for og har pligt til at bidrage med viden om natur og miljø. Viden, der skal sikre, at beslutninger hos politikere, myndigheder og generelt i samfundet foretages på det bedst mulige og mest oplyste grundlag.

Derfor bidrager vi gerne bredt med forskning og forskningsbaseret rådgivning indenfor miljø og natur til dem, som har interesse i vores viden. Selvom det ind imellem sker, at vi dermed bliver centrum for en kritisk pressedækning og politiske slagsmål.

Det er derfor også altafgørende for os, at vores viden er uafhængig af eksterne interesser. Vi bibeholder fuld armslængde til dem, der gerne vil have del i og ind imellem endda betale os for at udvikle ny viden på et område.

Derfor har vi gennem vores ISO 9001-certificerede kvalitetsledelsessystem helt faste retningslinjer for, hvordan den armslængde opretholdes, og hvilke vilkår vi ikke indgår aftaler under.

En certificering, som Aarhus Universitet som det eneste danske universitet har opnået.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man som forsker ved, at man skal stå på mål for sin forskning, men der er gennem de seneste år sket en stærk stigning i forsøget på at fordreje videnskabelige resultater blandt andet gennem personlige angreb, hvor der ikke var grundlag for påstandene. 

{{toplink}}

Dette har eksempelvis gjort sig gældende i den mangeårige diskussion om landbrugets kvælstofpåvirkning af havmiljøet.

Ensidig vinkling fordrejer sag om trawl-rapport

Seneste eksempel på en fordrejning af vores arbejde med at levere ny, stærk viden, er den i Jyllands-Posten stærkt kritiserede rapport om effekter af trawlfiskeri i Kattegat.

Her er hovedforfatteren, seniorforsker Jørgen L.S. Hansen, i den grad kommet gennem Jyllands-Postens mediemølle, hvor resultatet af Jyllands-Postens ensidige vinkling er en miskreditering af Jørgen L.S. Hansen og rapporten, så ministre, politiske ordførere og borgmestre ikke længere vil bruge rapporten ind i det politiske arbejde (læs Jyllands-Posten svar på kritikken nederst i indlægget, red.).

Selvom Jørgen L.S. Hansen har haft mulighed for at forsvare rapporten hos Jyllands-Posten, og flere andre forskere er blevet interviewet om den, står vi stadig tilbage med en opfattelse af en ensidig vinkling.

Blandt andet fordi flere af de væsentligste kilder til kritikken hos Jyllands-Posten tidligere har været omstridte fortalere for bundtrawling eller har haft tæt tilknytning til fiskeriet hele deres karriere.

Denne ensidige vinkling er således med til at fordreje sagen og rapporten.

Samtidig oplever vi, at der er skabt en undertone af tvivl om, hvorvidt trawlfiskeri overhovedet er skadeligt for det marine miljø. En viden, der i forvejen var bred videnskabelig konsensus omkring, men som der i rapporten blev sat tal på for danske havområder.

Gemmer kritik bag betalingsmur

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Vi står ved Institut for Ecoscience og DCE fuldt på mål for rapporten.

Den er en gennemarbejdet forskningsrapport, der er lavet af højt kompetente medarbejdere, fagfællebedømt og kvalitetssikret i henhold til ovennævnte kvalitetsledelsessystem.

Kritikken af rapporten er derimod ikke udgivet og ikke kvalitetssikret, men stammer fra to forskere tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet, som i årevis har været fagligt uenige med Aarhus Universitets’ hovedforfatter.

{{toplink}}

Det er der ikke i sig selv noget problem i – det er helt i forskningens væsen, og det kører helt sædvanligt i en gænge med offentliggjort kritik i forskningspublikationer, via udgivelser på vores egne platforme og så videre.

I dette tilfælde har Jyllands-Posten valgt at fremføre kritikken fra de to forskere, som var rapport og den ikke-kvalitetssikrede kritik sidestillet. Det giver de eksterne kilder en større følelse af kritikkens validitet – selvom den på Danmarks Tekniske Universitet hverken er kvalitetssikret eller udgivet

Det kan undre, at Danmarks Tekniske Universitet har valgt ikke at kvalitetssikre endsige udgive kritikken. Det ser vi som et tegn på, at de to forskere ikke bakkes op af deres egen institution, når kritikken ikke er udgivet som et reelt notat (læs DTU Aquas svar på kritikken nederst i indlægget, red.).

Kritikken er i stedet kommet til Jørgen L.S. Hansen via Danmarks Naturfredningsforening, der som opdragsgiver modtog kritikken, og den er kun offentliggjort gennem et dagsmedie bag betalingsmur. 

Ved faglig kritik er det ellers normalt, at man står ved sin kritik og formidler den på en måde, som giver anledning til åben faglig debat. Men det har de to DTU-forskere ikke gjort.

Risikerer at forskere trækker sig fra projekter

Set fra vores stol er der tale om en fordrejning af et stykke solidt, videnskabeligt arbejde, hvor kritikerne af vores rapport ikke tør stå frem, men i det skjulte har søgt at underminere Jørgen L.S. Hansens videnskabelige arbejde.

Denne fordrejning og underminering forhindrer at ny, uafhængig viden indenfor natur og miljø kommer i spil.

Tilbage står nu en dygtig forsker, som i offentligheden er blevet hængt ud som uduelig og politisk, på trods af at han er en af Danmarks absolut bedste forskere på området. Og rapporten, som præsenterer ny, stærk viden på området, omtales som fyldt med fejl og ubrugelig.

Når der ikke er plads til nuancer, og ensidig kritik vinder, bliver resultatet i stadig flere tilfælde, at forskere trækker sig fra at indgå i forskningsprojekter, hvor der er bare en lille mulighed for kontroversiel viden, eller hvor der er aggressive lobbyorganisationer på sidelinjen.

{{toplink}}

Og på det personlige plan sker det endda, at forskere går ned med stress og må forlade arbejdsmarkedet for en stund eller permanent.

Dødstrusler for fagfællebedømt forskning

Vi har ved Institut for Ecoscience og DCE en lang række af dedikerede medarbejdere, for hvem frembringelsen af ny viden om natur og miljø er en vigtig samfundsopgave. Det er en opgave, de står op for hver morgen, fordi de ved, at de gør en forskel med deres indsats.

Desværre bliver alle disse dedikerede medarbejdere i stigende grad, som i eksemplet med Jørgen L.S. Hansens rapport, forsøgt påvirket, forstyrret og forhindret i at levere ny, uafhængig viden indenfor natur og miljø.

Vi oplever medier, som udfører unuanceret, kildestyret journalistik, der kræver, at forskerne igen og igen må forsvare deres naturvidenskabelige metoder og viden i offentligheden på baggrund af subjektive holdninger hos mediernes kilder. Og vi oplever demonstranter ved foredrag, der forstyrrer til en grad, hvor foredrag må aflyses.

Men der, hvor det går langt over stregen, er, når erhverv, interesseorganisationer og andre går efter personen fremfor bolden ved at anklage den enkelte forsker til eksempelvis Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Og så er der selvfølgelig de forskellige grader af tilsvining med påstande som uduelig og sindsforvirret til reelle dødstrusler. Sidstnævnte er som regel altid anonyme, men de politianmeldes konsekvent.

På det samfundsmæssige plan betyder fordrejning af fakta og uberettigede angreb på sigt, at vi som videninstitution ikke længere i samme grad kan levere den viden, som er nødvendig for, at centrale beslutninger om vores fælles natur og miljø foretages på det bedst mulige og mest oplyste grundlag.

Det vil efter vores bedste overbevisning om noget fortjene at blive tillagt ordene uduelig, sindsforvirret, ubrugelig, fejlagtig og politisk misinformerende.

------------------------------------

Altinget har givet de to DTU-forskere, Henrik Gislason og Grete Elisabeth Dinesen, og Jyllands-Posten mulighed for at svare på kritikken med en replik. 

Anna Rindorf, sektionsleder på DTU Aqua, skriver følgende:

"DTU Aqua står fuldt bag de to forskeres faglighed indenfor estimering af fiskeredskabers påvirkning af havbunden og de organismer, der lever på og i den, samt fuldt bag, at forskerne har fulgt almindelig videnskabelig praksis i deres udarbejdelse og fremsendelse af reviewet til projektlederen."

Lars Nørgaard Pedersen, chef for Jyllands-Postens gravergruppe, skriver følgende:

"Den omtalte rapport fra Aarhus Universitet er bestilt og betalt af Danmarks Naturfredningsforening – med støtte fra Velux Fonden. Jyllands-Posten har under en længere researchperiode erfaret, at der skulle være metodiske problemer med rapporten fra Aarhus Universitet, og at to erfarne forskere fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) repræsenterede den kritik.

For at undgå en simplificeret debat, hvor det blev påstand mod påstand mellem Aarhus Universitet og DTU, har Jyllands-Posten præsenteret de to udlægninger for en bred kreds af Nordens førende forskere på området.

Ingen af de disse forskere har afvist DTU-forskernes kritik af rapporten fra Aarhus Universitet, men tværtimod betonet, at der var behov for ændringer i rapporten. Flere af forskerne har peget på alvorlige metodiske fejl og mangler i rapporten fra Aarhus Universitet. De citerede forskere har nøje gennemgået både rapporten fra Aarhus Universitet og DTU-forskernes gennemgang af rapporten.

Det er også værd at bemærke, at regeringen og embedsapparatet har besluttet, at rapporten fra Aarhus Universitet ikke længere skal indgå i de politiske forhandlinger.

Den samlede hårde kritik af rapporten har været medvirkende til, at forskeren bag rapporten, institutlederen ved Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening har fået relativ megen spalteplads hos Jyllands-Posten – netop et forsøg på at bringe balance og nuance.

Jyllands-Posten er opmærksom på, at den offentlige debat de senere år om miljøregulering af særligt landbrug og fiskeri har været ført i en usædvanlig hård tone.

Ikke desto mindre er det afgørende for de demokratiske processer, at ny regulering og ny lovgivning med potentielt store konsekvenser for befolkningen foregår på et oplyst og retvisende grundlag. Det er især derfor, at Jyllands-Posten dækker sagen."

{{toplink}}