Nyt madblad til kvinder

NYHED: Nyt blad vil give idéer og tips til sund, nem og billig mad – men mest til kvinder.

Endnu et livsstilsblad er på vej på det danske bladmarked.

Aller Press, der i forvejen udgiver blade som IN, Femina og Bazar, barsler nemlig 7. maj med bladet Mad!, der gerne vil give gode råd til travle familier om sund og nem mad.

"I Mad! finder læseren gennemtestede opskrifter på alt fra hverdagsretter til hele ugeplaner og nem gæstemad, der er til at overkomme i en travl hverdag," siger Charlotte Riparbelli, der er chefredaktør på bladet.

Kvinderne skal lave maden
Selv om bladet lanceres som henvendt til "moderne familier", lægger forlagsdirektør Per Ingdal dog ikke skjul på, at bladet primært er henvendt til kvinder.

"Vi forventer, at køberne primært skal findes blandt moderne kvinder, der lever et travlt liv med karriere og familie, og som samtidig lægger vægt på, at familien spiser sundt og godt alle ugens dage," siger Peter Ingdal. 

Mad! vil udkomme 6 gange om året, og Aller Press forventer et oplagsniveau på 25.000 eksemplarer - i hvert fald til en begyndelse.

Forrige artikel Afgifter kan ændre madvaner Afgifter kan ændre madvaner Næste artikel Stråforkorter frikendt i ny undersøgelse
Grønt overblik: Det skal du holde øje med

Grønt overblik: Det skal du holde øje med

Der venter en hæsblæsende uge med både klimaprogram, anbefalinger til havnene, et hav af konferencer og ikke mindst åbningen af Folketinget. Få overblik her.