Kost og Ernæringsforbundet: Grønnere køkkener kræver konkrete politiske mål

Der bliver hver dag produceret 800.000 offentlige måltider i Danmark. Så potentialet for at reducere CO2-aftrykket fra denne enorme madproduktion er stort. Både på den korte og lange bane.

Det har Kost og Ernæringsforbundet sagt længe, og nu bakker Klimarådet os op i en stor analyse, der viser, at bæredygtige offentlige måltider vil reducere CO2-udslippet her og nu og på sigt skubbe på for en grønnere og mere bæredygtig madkultur i hele samfundet. Det er den vej, vi skal. 

Med en CO2-reduduktion på 25 procent fra indkøbte fødevarer vil det give en estimeret klimagevinst på 48.000 tons CO2 per år – og dette alene i kommunalt drevne køkkener som daginstitutioner, skoler og plejecentre.

Det er et konservativt og usikkert skøn, fordi vi mangler centrale opgørelsesmetoder til at opgøre både potentiale og besparelse, ligesom vi mangler fælles, politiske målsætninger.

Vi har brug for konkrete politiske målsætninger

I Kost og Ernæringsforbundet efterspørger vi konkrete politiske målsætninger for den bæredygtige, grønne omstilling i vores offentlige køkkener, og vi mangler en fælles metode til at opgøre vores CO2-aftryk på.

Ellers er det umuligt at gøre det sammen og lære af hinanden.

Og de potentielt store besparelser kan heller ikke indgå i Danmarks nationale CO2-regnskab, før vi bliver skarpere på data og opgørelse. For begge dele er nødvendige, hvis vi for alvor skal indfri potentialet og reducere CO2-udslippet.

Kost og Ernæringsforbundets dygtige medlemmer er mere end motiverede og klar til at prøve nye veje af for at gøre produktionen mere klimavenlig.

Det gælder ernæringsassister, der tilbereder dejlig hverdagsmad i daginstitutionen og skolerne, og det gælder ledere af større køkkener, der tilbereder nærende og velsmagende mad på landets plejehjem og hospitaler.

Dertil kommer alle kantinerne, der forsyner danskerne med varierede måltider og energi til dagens gøremål.

Men som med så meget andet er det en investering at komme i gang. Der skal være rum og opbakning til den grønne omstilling. Også politisk.

Derfor må politikere – i stat, regioner og kommuner – sætte mål på deres visioner for grønnere køkkener, så ernæringsprofessionelle kan få større politisk og praktisk opbakning og flere ressourcer til at indfri alle de muligheder, der er for mere bæredygtige offentlige måltider.

Kombinationen af de ernæringsprofessionelles vilje og faglighed betyder, at vi sammen kan gøre en reel forskel, hvis vi alle kommer i arbejdstøjet. 

Vi skal have én måde at måle klimaaftryk på

En anden vigtig del af løsningen er samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af stat, kommuner og regioner. Men det er svært at dele erfaringer og mål, så længe vi måler drivhusgasudledningen på flere forskellige måder.

Hvis man måler på én måde i København og en anden måde i Kolding, kan man ikke sammenligne data og resultater. Dermed går en vigtig mulighed for vidensdeling tabt, ligesom det nationale måltal ikke kan opgøres.

Derfor skal Fødevareministeriet fastsætte en beregningsmetode til, hvordan de offentlige køkkener i den enkelte kommune, region og stat udregner CO2-aftrykket fra de indkøbte fødevarer.

Denne CO2-beregner skal stilles til rådighed for offentligheden, så vi får alle med. 

Vi har hænderne, hvis I har målsætningerne

Så kære politikere, lad os sammen sparke en næsten åben dør ind.

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er klar til at gøre større indsats for at reducere CO2-udledningerne og gøre maden mere grøn til gavn for klimaet, folkesundheden og kommende generationer.

Mange løsninger ligger lige for, men det kræver målsætninger og redskaber. Hvis vi lykkes i fællesskab, vil vi ikke bare spare tonsvis af CO2.

Vi vil også vise, at fremtidens mad er grøn og velsmagende, ligesom vi også på dette område vil kunne være et grønt foregangsland for resten af verden

debat@altinget.dk