DI Fødevarer: Klimamærke skal baseres på tillid og åbenhed

Klimarådets rapport udkommer midt i en af de vigtigste diskussioner for fødevareerhvervet lige nu; nemlig diskussionen om, hvor præcist man som virksomhed må kommunikere om sine klimatiltag på sine produkter.

Et dansk klimamærke diskuteres, og et klimamærke, der er skruet rigtigt sammen, vil komme både forbrugere, virksomheder og samfundet til gode. Klimarådets rapport indeholder gode toner for etableringen af et sådant mærke.

Tillid og åbenhed er afgørende

Det vigtigste ved et klimamærket er, at forbrugerne stoler på det. Det er en tillid, vi kun opnår ved at være så transparente og præcise som muligt omkring mærket og dets udregninger.

Vi har tidligere selv argumenteret for, at et klimamærke baseres på en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer, og bakker derfor op, når Klimarådet også anbefaler denne løsning.

Opgaven med at certificere klimapåvirkning og drive en klimadatabase bør ikke overlades til private aktører, men derimod håndteres af de samme offentlige myndigheder, som også er forbrugernes garant for fødevaresikkerhed og andre aspekter af deres mad.

Derfor er det vigtigt, at udregningsmetoden bag et klimamærke er offentlig og åben. Transparente udregninger vil styrke tilliden, og det vil tillade virksomheder at udregne klimapåvirkningen fra deres egen produktion på baggrund af de anerkendte data og metoder. Som anbefalet af Klimarådet, ser vi også gerne at udregningsmetoderne hviler på EU's arbejde med fælles standarder.

Klimamærke skal vise, om virksomheden er grønnere end gennemsnittet

Et klimamærke skal også give virksomhederne mulighed for at vise, at de er bedre end gennemsnittet. Har en virksomhed lagt kræfter, penge og tid i at udvikle deres produktion i en grønne retning, fortjener de, at et klimamærke afspejler den indsats.

Eksempelvis kan nogle tomater også i overført forstand være grønnere end andre. Derfor bør et danske klimamærke gøre det muligt at sammenligne produkter i samme kategori. Det vil give virksomheder incitament til at konkurrere yderligere på bæredygtighed, samtidig med at det i supermarkedet giver danskerne bedre mulighed for at træffe et oplyst valg baseret den egentlige bæredygtighed frem for gennemsnitstal for alle tomater.

Det er en prioritet, at vi udvikler et klimamærke, som både er korrekt men også nemt for forbrugerne at handle efter.

Byg videre på succeserne

I Danmark har vi i forvejen stærkt tradition for succesfulde mærker, der fører til adfærdsændringer. Her kan i flæng nævnes Ø-mærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket. Det er frivillige og positive mærker, som nemt giver forbrugeren et overblik over de produkter, som ligger bedst i denne kategori.

Vi bakker derfor op, når Klimarådet anbefaler at tage udgangspunkt i erfaringerne fra disse mærker. Hvis en adfærdsændring er målet, er disse erfaringer et godt sted at starte.

Muligheden for en præcis og effektfuld mærkningsvejledning af danske fødevarer, som både fordrer sund konkurrence mellem virksomhederne og gør forbrugerne klogere, er der. Som rapporten understreger vil arbejdet være omfattende og tage tid, og derfor skal det prioriteres nu, så grundlaget for et troværdigt mærke kan lægges.

Potentialet er stort og mange virksomheder har allerede omlagt deres produktion til at blive mere bæredygtig og begyndt udviklingen af nye, klimavenlige produkter.

debat@altinget.dk