DVF: Hvorfor bruger vi millioner af offentlige kroner på kampagner for kød?

I Danmark tildeles betydelige offentlige midler til at promovere animalske produkter. Det er i direkte strid med kostråd, klimamål og bæredygtighed. Det er altafgørende, at vi i stedet bruger alle tilgængelige midler på at promovere vegetabilske fødevarer, skriver Rune-Christoffer Dragsdahl.

Klimarådet har for nylig slået fast, at danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt per indbygger, såvel som et “uforholdsmæssigt” stort indtag af animalske fødevarer.

Det betyder, at Danmark langt fra er det grønne foregangsland, vi gerne vil være. 

Derfor kan det undre, at der i Danmark tildeles betydelige offentlige midler gennem de offentlige produktions- og promilleafgiftsfonde til at promovere animalske produkter.

Klimarådets rapport viser, at der i 2021 blev tildelt tre gange så mange midler til at fremme animalske fødevarer i Danmark, set i forhold til vegetabilske fødevarer. Tallene tegner et meget skævt billede: At Danmark primært bruger penge på at fremme afsætningen af fødevarer med et højt klimaaftryk som eksempelvis kød og mejeriprodukter.

I direkte strid med kostråd, klimamål og bæredygtighed.

Danmark ligger ligeledes blandt de lande, hvor den største procentdel af tildelte EU-midler går til animalsk promovering - hele 70 procent.

Eksempelvis er der blevet brugt millioner på at overbevise de unge om at spise mere svinekød.

I Dansk Vegetarisk Forening mener vi, at denne fordeling er helt skæv. Midlerne fra landbrugsfondene bør gå til at fremme grøn, klimavenlig kost i tråd med de danske kostråd, klimamålene og af bæredygtighedshensyn. Ja, hvorfor er det overhovedet muligt at bruge offentlige midler på kampagner for kød?

Samfundsøkonomisk gevinst ved at fremme klimavenlig kost

Ifølge beregninger fra 2021 foretaget af Københavns Universitet er der en økonomisk gevinst at hente for samfundet i milliardklassen, hvis danskerne overholdt kostrådene og skar voldsomt ned på indtaget af blandt andet animalske fødevarer og skruede op for blandt andet bælgfrugter og andet grønt.

Beregningerne viser, at hvis danskerne i gennemsnit lever op til kostrådene om mindre rødt og forarbejdet kød, sukker, mættet fedt og salt, samt mere frugt og grønt, giver sundhedseffekten af dette en samfundsøkonomisk gevinst på 6,5 milliarder kroner årligt.

Og hvis alle danskere spiste efter kostrådene, ville gevinsterne stige til godt 20 milliarder kroner årligt.

Hvis vi skal nå i mål med de plantebaserede ambitioner til gavn for ikke bare folkesundheden og økonomien, men også klima, miljø og dyrevelfærd, skal vi tænke hele værdikæden med i ligningen. Vi skal udvikle dansk landbrug, så landmændene kan producere planter til menneskeføde frem for foder til millioner af produktionsdyr.

En plan er afgørende

Det kræver naturligvis, at landmændene kan afsætte deres varer. Vi anser det derfor for helt afgørende, at der allerede i 2022 bliver lagt en evidensbaseret plan for, hvordan forbruget af og efterspørgsel på plantebaserede fødevarer kan øges herhjemme - både i detailhandlen og blandt forbrugerne. Det kan blandt andet ske gennem nudging, oplysning og økonomiske incitamenter.

Det samme gælder internationalt, hvor der bør igangsættes eksportfremmende initiativer med henblik på at sætte Danmark på verdenskortet som grønt plantebaseret foregangsland.

Hvis vi forsømmer at sætte ind med de nødvendige ressourcer og midler til at få realiseret de plantebaserede ambitioner, risikerer vi at miste det momentum, der lige nu er for at sikre Danmark andele på det voksende globale marked for plantebaserede fødevarer.

Derfor er det altafgørende, at vi bruger alle tilgængelige midler på at promovere vegetabilske fødevarer frem for animalske.

Lige nu viser tallene med al tydelighed, at vi er langt fra at nå målet. Det er således det glade samfundsøkonomiske vanvid, at vi stadig bruger offentlige midler på at promovere kød.

Forrige artikel DI Fødevarer: Klimamærke skal baseres på tillid og åbenhed DI Fødevarer: Klimamærke skal baseres på tillid og åbenhed Næste artikel Organisationer: Sådan styrker vi grundvandsindsatsen Organisationer: Sådan styrker vi grundvandsindsatsen